Vi skal passe på den europæiske ål. Bestanden er under pres, og i Danmarks Fiskeriforening (DFPO) arbejder vi målrettet for at beskytte arten og sikre et bæredygtigt fiskeri.
Men hvis vi vil gøre en forskel ålen, skal vi turde tale om elefanten i rummet. Debatten om ålen fokuserer ofte ensidigt på at stoppe fiskeriet, men de største trusler mod bestanden findes nogle helt andre steder. Erhvervsfiskeri efter ål i saltvand tegner sig for 3 procent af åledødeligheden. Andre faktorer som turbiner fra vandkraft, blokerede vandløb og skarvens indhug i bestanden er en langt større trussel mod ålens overlevelse.
I DFPO tager vi gerne snakken om, hvad danske fiskere kan gøre for at passe på ålen. For at skabe en stærkere bestand skal vi sætte ind der, hvor det rent faktisk gør en forskel for ålens overlevelse.
Danmarks Naturfredningsforening fremfører ofte det argument, at forbrugerne slår ålen ihjel, hvis ikke vi alle stopper med at spise ål. Det er en forsimpling, som fjerner fokus fra de virkelige problemer. Forskning fra DTU Aqua viser tydeligt, at fiskeriet efter ål i saltvand – som er det fiskeri danske fiskere primært bedriver – tegner sig for 3 procent af åledødeligheden.
Fiskeriet efter ål i Danmark er strengt reguleret og udgør kun en meget lille del af de udfordringer, bestanden står over for.
Billede af ål ved Tangeværket fra Facebooksiden ‘Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø’.
De primære åledræbere er spærringer i vandløb, tab af naturlige levesteder, prædation fra skarv og vandkraftværkernes turbiner. Når den voksne blankål forsøger at trække ud mod havet for at gyde, bliver den ofte fanget i de store turbiner ved dæmninger og kraftværker. Dette koster hvert år et enormt antal ål livet, længe inden de overhovedet når ud i saltvand. Billedet viser de barske realiteter ved Tangeværket i Gudenåen.
En af de førende forskere i europæisk ål, hollænderen Willem Dekker, manden bag EU’s ålereguleringsplan fra i 2007, mener, at løsningen på at begrænse tabet af ålebestanden skal findes andre steder end i fiskeriet:
– Når folk spørger, om vi skal lukke for fiskeriet, så stiller de, i min verden, de forkerte spørgsmål. For dét, man burde spørge om, er, om vi beskytter ålen godt nok, siger Dekker til Fiskeri Tidende.
Willem Dekker stod i 00’erne i spidsen for arbejdet med at få indført en samlet ålereguleringsplan i hele EU. Planen blev vedtaget i 2007 og forpligtede medlemslande på at udvikle en national åleforvaltningsplan, tilpasset lokale forhold.
Vi opfordrer løbende politikerne til at kigge på de afgørende årsager til bestandens tilbagegang. Vi tager også gerne snakken om, hvordan vi mindsker fiskeriets 3 procent af åledødeligheden i saltvand. Men lad os også tale om den mest effektive vej, til at hjælpe ålebestanden tilbage. Den når vi gennem naturgenopretning og fjernelse af spærringer i åerne. At lukke et lille, skånsomt fiskeri løser ikke problemet med lukkede vandløb og dræbende turbiner.
Men selvfølgelig skal vi også fra dansk fiskeris side gøre, hvad vi kan, for at passe på ålen. Derfor støtter Danmarks Fiskeriforening EU’s ålereguleringsplan. Herigennem har man begrænset fiskeriet med lukkeperioder således, at flere ål kan få plads til at trække til Saragossahavet, hvor de gyder. Men fra dansk side er vi gået skridtet videre, end hvad vi er forpligtet til af EU. I Danmark har vi gennem en bred fiskeriaftale indført kvoter på op til 50 ton. I 2026 er kvoten på ål begrænset til 40 ton. Det lyder måske af meget, men til sammenligning blev der før 2. Verdenskrig, da ålefiskeriet i Danmark var størst, fanget 5.000 ton, mens der i 2013 blev fanget 331 ton ål.
Ålefiskeriet i Danmark er i dag meget begrænset. Ifølge officielle tal fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er landingerne faldet markant over de seneste årtier. Fiskeriet foretages udelukkende af mindre fartøjer og kystfiskere, som benytter meget skånsomme fiskemetoder. Der fiskes udelukkende med bundgarn og ruser. Disse redskaber er passive, hvilket betyder, at de står stille i vandet, mens fisken selv svømmer ind i dem.
Fordelen ved bundgarn og ruser er, at fisken fanges levende. Hvis en fisker får en undermåler eller en uønsket art i nettet, kan den genudsættes direkte i havet uden at tage skade. For at bevare det kulturbærende ålefiskeri, er det vigtig at bibeholde fiskeriet efter et lille bæredygtigt udtag af bestanden. Et totalt forbud mod fiskeriet vil afvikle det danske bundgarnsfiskeri uden at redde arten.
For at understøtte bestanden og tilføre nyt liv til danske farvande og vandløb, deltager fiskeriet aktivt i udsætning af åleyngel hvert år. En konkret indsats med tilskud til udsætning af åleyngel hjælper fisken direkte, fordi vi kan reducere de mange dødsfald, der sker på ålens lange rejse fra glasål til gulål. I 2026 udsatte vi bl.a. 80.000 ål i Flensborg Fjord.
Ålens livscyklus er en af naturens mest fascinerende fortællinger. Hver eneste europæiske ål, også kaldet Anguilla anguilla, starter sit liv i Sargassohavet, som ligger i den vestlige del af Atlanterhavet.
Her gyder de voksne fisk på store dybder, hvorefter de dør. De nyklækkede larver kaldes leptocephali, eller glasål. De er gennemsigtige, bladformede og driver med Golfstrømmen mod Europas kyster. Denne rejse er over 6.000 kilometer lang og tager op mod to år at gennemføre.
Når larverne nærmer sig Europas kyster, gennemgår de deres første store forvandling og bliver til glasål. Disse små, gennemsigtige fisk søger ind mod kysterne og op i ferskvandssystemerne. Her skifter de farve og bliver til gulål.
Dette er opvækstfasen, som kan vare i mange år. Nogle hanner bliver i dette stadie i fem til ti år, mens hunner kan leve som gulål i over tyve år, før de er klar til at formere sig.
Den sidste forvandling sker, når fisken gør sig klar til at svømme tilbage til Sargassohavet. Den skifter farve til sølv og sort, øjnene bliver større, og fordøjelsessystemet skrumper, da den ikke spiser på den lange rejse tilbage over Atlanterhavet. I dette stadie kaldes ålen for blankål.
Åleforsker Willem Dekker har gennem en lang forskningskarriere fulgt ålens udvikling tæt. Dekker argumenterer for, at IUCN’s kategorisering af ålen som ’kritisk truet’ er misvisende.
– Vi har fået stoppet den konstante nedgang i bestanden med succes. Derfor giver det ikke længere mening at kategorisere den europæiske ål som kritisk truet, siger Dekker til Fiskeri Tidende og fortsætter:
– Problemet med IUCN’s kategoriseringer er, at de ikke tager højde for, hvis man laver en forvaltningsplan for den pågældende art og løser problemerne. De beholder arten i den kategori, hvor den er blevet placeret. Ålens problem er, at de 30 års nedgang er bag den, men den vil forblive kategoriseret som kritisk truet i mange år endnu, og det er selvom vi får genoprettet bestanden fuldstændig.
Der florerer mange misforståelser i den offentlige debat. Lad os aflive de mest sejlivede myter med udgangspunkt i fakta og videnskab.
Den mest udbredte myte om den danske ål er, at det danske fiskeri efter ål i saltvand er hovedårsagen til ålebestandens tilbagegang. Det er ikke korrekt. Det danske fiskeri i saltvand står for blot 3 procent af åledødeligheden. Et forbud mod at fiske ål i Danmark løser dermed ikke de store problemer med spærringer, turbiner og manglende levesteder. Vi skal fokusere indsatsen der, hvor den har en reel effekt.
I Danmark er ålefiskeriet begrænset af en lukkeperiode på et halvt år fra september til marts. Derudover er danske fiskere underlagt kvotebegrænsninger og kan derfor kun fiske det antal ål, de har kvote til. Samtidig er det kun et fåtal af fiskere, som overhovedet har licens til ålefiskeri. Den tilladelse mister de, hvis de ikke fanger nok ål et givent år. Kvoten på ål blev i 2026 fastsat til 40 ton. Til sammenligning fangede danske fiskere 5.000 ton før 2. Verdenskrig, da ålefiskeriet var på sit højeste.
Det danske ålefiskeri er et kystnært fiskeri, der benytter passive redskaber som bundgarn og ruser. Disse metoder skader ikke havbunden og fanger fisken levende.
Som forbruger kan du trygt spise ålen, når den er fanget af danske erhvervsfiskere. Fiskeriet er underlagt stramme regler, og erhvervet tager ansvar for at beskytte bestanden, og har bidraget til at realisere EU’s ålehandlingsplan. Hvis du vil vide mere om, hvilke fiskemetoder, og hvordan vi fisker i dansk fiskeri, kan du læse vores side om fakta og myter om dansk fiskeri.
Et begrænset fiskeri skal suppleres med en stramning af reglerne for ålefiskeriet. Konkret foreslås:
Find hurtigt
Medlemsportal