Diskussionen om trawlfiskeri, især bundtrawl, er ofte præget af misforståelser og myter. Bundtrawl får ofte skyld for at belaste vores havmiljø. Men hvad er fakta og hvad er myter i debatten?
I denne artikel vil vi afdække, hvad der er fakta, og hvad der er myter i debatten, for selv om bundtrawl har fanget sin del af kritik, ligger sandheden dybere end myterne.
Bundtrawl er en af de mest anvendte fiskerimetoder, både i Danmark og globalt.
Metoden bruges til at fange fisk og skaldyr og udgør en central del af dansk fiskeri, da størstedelen af de fangster, der landes i danske havne, er fanget med trawl.
Bundtrawl er en teknik, der konstant udvikles, og der findes mange forskellige varianter af trawlfiskeri.
Danmarks Statistiks tal for CO2-udledning viser, at fiskeriet har mere end halveret sin CO2-udledning siden 1990. Og når det hævdes, at bundtrawl er en trussel mod fiskebestandene, overser man, at det er fiskekvoterne og ikke redskaberne, der primært afgør, hvordan fiskebestandene udvikler sig.
For det er mængden af fisk, der fanges, der betyder noget for fiskebestandenes størrelser, ikke om de fanges med trawl eller garn.
Et bundtrawl er et fiskenet, der trækkes langs havbunden for at fange fisk og skaldyr, som lever på eller tæt ved havbunden. Et bundtrawl består af en stor netpose, hvor åbningen holdes bred af specielle anordninger, som kaldes trawldøre. Når trawlet trækkes gennem vandet, fanges fiskene i nettet og samles i den bagerste del af trawlet. Ofte er der monteret hjul på trawlet for at mindske bundpåvirkningen.
Alle former for fødevareproduktion påvirker miljøet. Det gælder både for landbrug, opdræt af fisk og fiskeri efter vildtfanget fisk, herunder fiskeri med bundtrawl.
Bundtrawl får ofte skyld for at ødelægge havbunden og havmiljøet i det hele taget, men hvis man ser på, hvad forskningen rent faktisk viser, er tingene mere nuancerede end som så.
Forskere fra University of Washington har i et studie fra 2023, der blev offentliggjort i Journal of Marine Science, undersøgt, hvad det vil betyde for miljøet, hvis man forbyder fiskeri med bundtrawl, og i studiet konkluderer forskerne, at det ud fra en samlet betragtning vil skade miljøet, hvis den samme mængde fødevarer skal produceres på anden vis.
– Selv om et forbud mod fiskeri med bundtrawl vil mindske havpåvirkningen, vil det faktisk øge de negative globale miljøpåvirkninger, fordi trawlfangede fødevarer vil blive erstattet med fødevarer af landbaseret oprindelse eller akvakulturarter, der hovedsageligt fodres med afgrøder, hvor effekten er større, skriver den internationalt anerkendte forsker Ray Hilborn, der har stået i spidsen for studiet.
Læs mere om studiet herFiskeri med bundtrawl bliver fra tid til anden sammenlignet med, når landmændene pløjer deres marker. I et studie i det biologiske tidsskrift PNAS har en række forskere undersøgt, om påstanden har hold i virkeligheden, og svaret er et klart nej.
De nåede frem til, at trawlfiskeriet i gennemsnit fjerner 6 procent af bunddyrene per slæb, og at fiskeriet primært påvirker de øverste 2,5 centimeter af havbunden. Hvis der fiskes på det samme område en gang om året i en årrække, vil mængden af bunddyr i gennemsnit falde med 15 procent.
Det er en markant mindre naturvirkning, end den man får, når man pløjer en mark.
Læs om studiet herDTU Aqua laver løbende opgørelser over, hvor store dele af dansk farvand, der påvirkes af fiskeri med bundtrawl.
Den seneste opgørelse fra DTU Aqua viser, at der i 2022 blev fisket med bundtrawl på 19,7 procent af den danske havbund. Til sammenligning fylder landbruget mere end 60 procent af det samlede danske areal på land.
Den andel af det danske havareal, der påvirkes af fiskeri med bundtrawl, har været faldende over en årrække. Det skyldes blandt andet, at antallet af fartøjer, der fisker med trawl, er blevet mindre. Konkret viser opgørelsen fra DTU Aqua, at der i perioden fra 2010-2016 blev fisket med bundslæbende redskaber på 53% af havbunden. I perioden fra 2017-2022 er tallet faldet til 41,6% af havbunden.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2013 var 288 trawlfartøjer i Danmark. I 2023 var antallet 190. Antallet af fartøjer, der fisker med bundtrawl, er dermed faldet med 34 procent.
Fiskeriet i europæiske farvande reguleres af den fælles fiskeripolitik i EU.
Her fastsætter man hvert år kvoter for de forskellige arter på baggrund af rådgivning fra biologerne ved Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES.
ICES´ rådgivning baserer sig på et meget omfattende arbejde, hvor biologerne indsamler data om fiskebestandene gennem fiskeriundersøgelser, forskningsfangster, landinger, og observationer fra fiskeriet. Disse data inkluderer information om fiskens alder, størrelse, bestandsstørrelse, reproduktion, og dødelighed (både fra fiskeri og naturlige årsager).
Ved hjælp af de indsamlede data udfører ICES bestandsvurderinger for at estimere størrelsen af fiskebestandene, deres udvikling over tid, og deres bæreevne (den mængde fisk, der kan høstes uden at skade bestandens evne til at reproducere sig). Forskellige matematiske modeller og analyser bruges til at forudsige fremtidige bestandstrends baseret på nuværende fiskeripres og miljøforhold.
ICES vurderer, om det nuværende fiskeripres er bæredygtigt ved at sammenligne det med referencepunkter, såsom maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). MSY er den største mængde fisk, der kan fanges uden at kompromittere bestandens evne til at opretholde sin størrelse på lang sigt.
Gennem denne proces forsøger ICES at sikre, at fiskebestandene forvaltes på en måde, der bevarer økosystemernes sundhed og produktivitet samtidig med, at fiskeriets økonomiske og sociale værdier opretholdes.
Det afgørende for fiskebestandenes størrelse er ikke, hvilke redskaber fiskenes fanges med.
Det kan du høre mere om i denne podcast med Peder Andersen, der er professor emeritus på sektion for Miljø og Naturressourcer ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Lyt til podcastenI podcasten fortæller professoren blandt andet, at:
– Den allervigtigste påvirkning af fiskebestandene er, hvor mange fisk man tager ud. Det er ikke, om du fanger fiskene med garn eller trawl. Det betyder ikke, at trawl ikke kan påvirke fiskebestandene, men det kan garn også.
Forskere fra DTU Aqua har også fastslået, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem trawlforbud og vækst i kommercielle fiskebestande.
Fødevareproduktion påvirker klimaet. Her er fiskeriet ingen undtagelse. Det skyldes for størstedelen, at fiskefartøjernes motorer kører på dieselolie, som udleder CO2.
De danske fiskere har ifølge tal fra Danmarks Statistik mere end halveret sin CO2-udledning siden 1990.
Der har også været spekuleret i, om fiskeriet med bundtrawl skulle have en stor negativ klimaeffekt ud fra en teori om, at der frigives CO2 fra havbunden, når den påvirkes af fiskernes trawl. Teorien stammer fra et internationalt studie fra 2021, men dette studie har siden været udsat for heftig kritik.
En efterfølgende gennemgang af den internationale litteratur på området viste i 2023, at ud af 49 gennemgående undersøgelser kunne der i 90 procent af undersøgelserne ikke konstateres en signifikant forøgelse af kulstofniveauet som følge af trawlfiskeriet. Faktisk var der flere studier, der viste, at kulstofniveauet faldt som følge af fiskeriet end det modsatte.
DTU Aqua kalder det også ”meget spekulativt”, at trawlfiskeriet i Danmark skulle medvirke til frigivelse af CO2.
Læs notatEn kilde til misforståelser i debatten om trawlfiskeri er, at der findes mange forskellige former for trawl. Der er blandt andet en tendens til, at bomtrawl og bundtrawl forveksles.
Bomtrawl og bundtrawl er begge typer af trawl, der bruges til at fange fisk og skaldyr, men de adskiller sig i deres design, anvendelse og indvirkning på havbunden.
Bomtrawl er en særlig type bundtrawl, der bruger tværgående bomme (stænger) for at holde nettet åbent, i stedet for trawldøre. Disse bomme kan være meget tunge og brede.
De store bomtrawl har pga. deres vægt og konstruktion en markant større indvirkning på havbunden end almindelige bundtrawl. Det er også de store bomtrawlere, der kan fiske med såkaldte kædemåtter, hvilket blandt andet giver mulighed for fiskeri på f.eks. stenrev, hvor almindelige bundtrawlere ikke har mulighed for at fiske.
Disse bomtrawlere er stort set forsvundet fra dansk fiskeri. Der er i dag kun én af disse tilbage i den danske fiskerflåde, og den danske regering har besluttet, at man helt vil udfase denne form for fiskeri i Danmark.
Beslutningen medfører, at den eneste form for bomtrawlsfiskeri, der vil være tilbage i dansk fiskeri, er fiskeriet efter hesterejer, som foregår med lette bomtrawl på dynamisk sandbund uden brug af kædemåtter.
Fiskeri med bomtrawl er til gengæld udbredt i en række andre lande, herunder en række EU-lande. Det gælder blandt andet i Holland og Belgien, og fiskere fra disse lande vil fortsat kunne fiske med bomtrawl i dansk farvand, medmindre et dansk forbud ophøjes til EU-lovgivning. Efter Brexit er antallet af udenlandske bomtrawlere dog også reduceret markant.
En anden form for fiskeri med bundslæbende redskaber er fiskeri med skrabere efter muslinger, som i Danmark hovedsageligt finder sted i Limfjorden.
Muslingefiskeriet er ligeledes en fiskeriform, som med jævne mellemrum kommer til debat i medierne. Her går debatten typisk på, om fiskeriet bidrager til at skabe iltsvind i Limfjorden.
Det var blandt andet tilfældet i foråret 2024, og i den forbindelse udgav DTU Aqua et notat, hvor man har samlet den eksisterende viden om muslingefiskeriet, herunder hvilken indvirkning fiskeriet har på miljøforholdene i Limfjorden.
Her kan man blandt andet læse, at:
– DTU Aqua vurderer, at muslingefiskeri ikke umiddelbart har en betydende effekt på udvikling af iltsvind i Limfjorden, da muslingefiskeriet ikke finder sted i den mest iltsvindskritiske periode fra juli-august (lukningsperiode for muslingefiskeri).
– Frigivelsen af næringsstoffer fra sedimentet, der kan bidrage til planktonvækst og efterfølgende iltsvind, ved muslingefiskeri kan anses for at være kortvarig og af lille udstrækning sammenlignet med den naturlige resuspension.
– Endelig er det blevet vist, at muslingefiskeri i områder, som rammes af iltsvind f.eks. Lovns Bredning, kan reducere iltsvind i områderne ved at fjerne muslinger, der ellers ville være gået til i iltsvindet.
Det fremgår også af notatet, at det kun er i en meget lille del af Limfjorden, at der fiskes efter muslinger og østers. I 2023 drejede det sig om et område, der svarer til 1,92 procent af Limfjordens samlede areal.
Læs notatet herDe danske fiskere har i en lang årrække arbejdet på at mindske den miljøpåvirkning, det har, når der fiskes på havet.
Det skyldes både, at det politisk har været en prioritet, og at man i fiskeriet har en helt naturlig interesse i, at fiskebestandene skal være bæredygtige, så der bliver ved med at være fisk at fange.
I en årrække har hovedfokus været på at undgå bifangster af uønskede arter.
Som eksempler herpå kan nævnes, at der i fiskeriet efter rødspætter i Østersøen og i fiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat stilles en række krav til redskaberne, så man undgår, at der kommer for mange torsk i nettet.
Der er også regler for, hvordan redskaberne skal udformes, så man mindsker den påvirkning f.eks. bundtrawl har på havbunden.
En stor del af de spisefisk og skaldyr, der fanges og landes af danske fiskere, er MSC-certificerede.
Det gælder f.eks. for rødspætter fra Nordsøen, muslinger fra Limfjorden og jomfruhummere fra Skagerrak og Kattegat.
For at opnå MSC-certificering skal man leve op til en række krav. Det gælder, uanset om man fisker med bundtrawl eller andre redskaber. Certificeringen gennemføres af uafhængige eksperter.
Det er f.eks. krav om overvågning og kortlægning af de områder, hvor der fiskes. Det kan også handle om at undgå fiskeri i skrøbelige områder og om at beskytte fiskene i gydesæsonen. Der ses også på både bundpåvirkning og bifangster af andre arter end målarten.
Der stilles ligeledes en lang række krav til de redskaber, fiskerne anvender. For bundtrawl kan det f.eks. være krav om bolde eller hjul af gummi, der mindsker den kontakt, der er mellem nettet og havbunden.
MSC er globalt set den mest anerkendte mærkningsordning for fisk og skaldyr og en garanti for, at fiskeriet foregår bæredygtigt og kan fortsætte på ubestemt tid.
Læs mere om MSC-ordningenUdover at være en klimavenlig spise er fisk også blandt de sundeste fødevarer, der findes.
For fisk er en fremragende kilde til sundhedsfremmende næringsstoffer og spiller en vigtig rolle i en balanceret kost.
Fisk indeholder høje mængder af omega-3-fedtsyrer, som er essentielle for menneskers sundhed, og desuden er fisk rig på protein, D-vitamin og mineraler som jod og selen, der er vigtige for kroppens stofskifte og immunforsvar.
At spise fisk regelmæssigt kan bidrage til at sænke blodtrykket, forbedre kolesterolniveauet og reducere risikoen for kroniske sygdomme som hjertesygdomme og type 2-diabetes.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen.
Se Sundhedsstyrelsen anbefalinger
Find hurtigt
Medlemsportal