Miljøministeren har netop færdigforhandlet et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber på fem danske rev. Det er vi glade for i Danmarks Fiskeriforening, fordi vi ønsker at beskytte havmiljøet og stenrevene i dansk farvand. Stenrevene i Nordsøen og Skagerrak rummer en unik biodiversitet. De fungerer som opvækstområder for mange fiskearter og skaber skjulesteder for havets dyreliv. Når de tunge bomtrawl trækkes hen over disse rev, knuses de tredimensionelle strukturer. Det tager naturen årtier at opbygge stenrevene igen.
I Danmarks Fiskeriforening arbejder vi i samarbejde med Tænketanken Hav og andre aktører for at sikre, at 30 procent af havet bliver reelt beskyttet med forbud imod fiskeri med bundslæbende redskaber. Vi lægger vægt på, at udpegning af beskyttet natur skal ske i dialog med fiskerierhvervet og med respekt for fiskernes fiskepladser.
Mange forveksler bomtrawl med det traditionelle bundtrawl, som danske fiskere primært benytter. Der er stor forskel på redskabernes udformning og deres aftryk på havbunden.
Et bomtrawl holdes åbent af en tung jernbom på op til 12 meters bredde. Bommen er monteret med slæbesko i hver ende, som kører hen over havbunden. For at skræmme fladfisk op fra sandet er redskabet udstyret med en række tunge jernkæder der skræmmer fiskene ud af sandet især rødspætter og tunger. Bomtrawl kan også tilrigges så der kan fiskes over stenrev ved at bruge kædemåtter i stedet for kæder. Anvendelse af Bomtrawl er især effektivt til at fange fladfisk effektivt, men den kan påvirke nogle bundtyper voldsomt, mens den er direkte ødelæggende på stenrev.
Et traditionelt bundtrawl bruger mellemliner og selve trawlet til at forstyrre fiskene, så de svømmer op i nettet. Her holdes nettet åbent af to trawldøre, som skærer sig gennem vandet og skaber et sug, der spiler nettet ud. En stor del af de klassiske trawlredskaber kører på hjul på havbunden for at sikre mindst mulig påvirkning. Selve trawlnettet og den nederste line rører bunden, men det samlede tryk og den fysiske påvirkning er markant mindre end ved bomtrawl. Samtidig er bundtrawl designet med paneler og andre flugtveje, der gør, at de arter, der ikke fiskes efter, kan slippe ud. Danske fiskere bruger primært bundtrawl eller snurrevod. Erhvervet arbejder løbende på at udvikle lettere redskaber, der påvirker havbunden mindre, mindsker brændstofforbruget og skåner havmiljøet.
Den nye aftale sikrer beskyttelse af fem specifikke Natura 2000-områder i Nordsøen. Disse områder er udpeget på grund af deres særlige naturværdi, herunder boblerev og stenrev. Revene friholdes nu for al fiskeri med bundslæbende redskaber. Processen har været undervejs siden 2016. I maj 2024 foreslog fødevareminister Jacob Jensen et nationalt forbud mod bomtrawl for danske fartøjer.
I Danmarks Fiskeriforening ser vi aftalen som en sejr for både naturen og det lokale fiskeri.
– Vi skal passe på vores havmiljø. Derfor skal der ikke fiskes med bundslæbende redskaber på stenrev, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Beskyttelsen af revene har en direkte positiv effekt for de lokale kystfiskere, som fisker med skånsomme redskaber som garn og snurrevod. Når de tunge bomtrawlere forsvinder fra områderne, forbedres vilkårene for det kystnære fiskeri markant. Og det vækker glæde i Danmarks Fiskeriforening.
– Det er en god nyhed for danske kystfiskere, at revene nu får fred fra det ødelæggende bomtrawlsfiskeri. Det glæder vi os over, da det giver os bedre mulighed for at fiske kystnært, fortsætter Svend-Erik Andersen.
Udenlandske bomtrawlere har ofte været i de grønne organisationers og mediernes søgelys. Blandt andet da fiskeriet med tunge bomtrawl har gjort det vanskeligt at drive et kystfiskeri i Jammerbugt.
En af de store udfordringer i reguleringen af bomtrawl er de internationale fiskeriregler. Danmark kan kun forbyde danske fartøjer at bruge bestemte redskaber i dansk farvand.
Omvendt kræver det EU-lovgivning at udelukke udenlandske fartøjer fra dansk farvand uden for territorialgrænsen. Det er primært udenlandske fartøjer, der benytter det tunge bomtrawl i dansk farvand, særligt i områder som Jammerbugt og langs den jyske vestkyst.
Forskere fra Aalborg Universitet har gennemført omfattende undersøgelser af havbundsforhold og bundslæbende redskabers påvirkning i Jammerbugt. Ved hjælp af sidescan sonar, undervandsdroner og bundprøver har de kortlagt, hvordan redskaberne forstyrrer den marine natur.
Det politiske forbud retter sig imod fiskeriet på fem stenrev, som Danmarks Fiskeriforening har arbejdet med siden 2016.
Lovgivningen vedrører dermed ikke fiskeri efter hesterejer ved Vestkysten. Dette fiskeri udføres af mindre kystfartøjer, der bruger en meget lettere form for bomtrawl på en sandbund, hvor forskere har fastslået, at påvirkningen fra havstrømme og næringsstoffer er større end påvirkningen fra fiskeriet. Samtidig forsvinder sporene efter fiskeri på sandbund blot 20 dage efter, der har været fisket på bunden. Dermed forsvinder sporene fra fiskeriet efter hesterejer hurtigt.
De lette bomme på hesterejefartøjerne er ikke udstyret med de samme tunge kæder eller kædemåtter, der kendetegner det udenlandske fladfiskefiskeri. De små bomtrawlere er derfor mindre indgribende på sandbunden. Hestereje-fiskeriet sikrer lokale arbejdspladser i de sydjyske havnesamfund som Rømø, Esbjerg og Hvide Sande.
Beskyttelsen af de fem rev i Nordsøen flugter med Danmarks Fiskeriforenings overordnede vision for fremtidens fiskeri. Havet er under pres fra mange sider, herunder klimaforandringer, forurening og råstofindvinding. For at sikre et bæredygtigt dansk fiskeri i fremtiden, er det nødvendigt at udpege områder, hvor naturen har førsteprioritet.
Danmarks Fiskeriforening bakker op om målsætningen om at beskytte 30 procent af havarealet, forudsat at udpegningen sker på et fagligt grundlag, og at der skabes politisk ro om fiskeriet i de resterende områder.
– I dansk fiskeri vil vi gerne sikre 30 procent reelt beskyttet hav. Det kræver dialog og samarbejde som i den her sag. Den kurs håber jeg ministeren vil forfølge. Så tror jeg på, vi kan nå rigtig langt, siger Svend-Erik Andersen.
Udover naturbeskyttelse arbejder danske fiskere målrettet med den grønne omstilling. Dansk fiskeri har allerede reduceret sin CO2-udledning med mere end 50 procent siden 1990.
Et bomtrawl er et fiskeriredskab, hvor nettet holdes åbent af en tung jernbom. Bommen slæbes hen over havbunden på to meder. For at fange fladfisk, der gemmer sig i sandet, er redskabet ofte udstyret med tunge kæder, som skraber havbunden op. Det er denne mekaniske påvirkning, der gør redskabet problematisk i sårbare naturområder.
Stenrev er komplekse levesteder, der huser koraller, svampe og et rigt fiskeliv. Når de tunge jernbomme og kæder trækkes over et stenrev, knuses de naturlige strukturer. Det fjerner fiskenes gemmesteder og opvækstområder. Ved at forbyde redskabet på revene får naturen mulighed for at restituere.
Det tunge bomtrawlsfiskeri efter fladfisk udøves udelukkende af store udenlandske fartøjer. Danske fiskere bruger overvejende det lettere bundtrawl eller snurrevod. Der findes dog et dansk fiskeri med en anden type trawl, der kaldes lette bomtrawl. Med disse redskaber fiskes efter hesterejer i Vadehavet. Dette fiskeri er undtaget fra de nye forbud, da det foregår på ren sandbund med redskaber, der ikke ødelægger stenrev.
For kystfiskerne i Nordjylland og Vestjylland giver beskyttelsen af de fem stenrev bedre fangstmuligheder tæt på kysten. For havmiljøet giver beskyttelsen fred til at genopbygge de sårbare økosystemer. I Danmarks Fiskeriforening fortsætter vi arbejdet for at sikre stabile rammevilkår, så de danske fiskere kan levere sunde fødevarer med et minimalt klimaaftryk. Det nye forbud imod at fiske med bundtrawl og bomtrawl på de fem stenrev betyder, at vi kan beskytte havets natur og samtidig bevare et stærkt dansk fiskerierhverv.
Find hurtigt
Medlemsportal