Medlemsportal Mærkning

Et bæredygtigt fiskeri
– Socialt og miljømæssigt

Danske fiskere er stolte af at være leverandører af bæredygtige og klimavenlige råvarer – og et sundt og rent havmiljø er fundamentet for det bæredygtige fiskeri.

MSC-Certificering

Som fisker har du mulighed for at give din fangst det blå MSC-stempel, der beviser, at fiskene er fanget bæredygtigt efter den internationale og uafhængige standard.

I Danmarks Fiskeriforening har vi arbejdet for at få MSC-certificeret langt de fleste danske fiskerier, og du kan som medlem gøre brug af disse. Du skal blot tilmelde dig MSC-listen hos Danmarks Fiskeriforening ved bl.a. at underskrive og overholde vores kodeks for MSC-fiskerier.

Er du ikke medlem af Danmarks Fiskeriforening kan du deltage i MSC-certificeringen, hvis du driver et fiskeri, der er omfattet af en certificering, skriver under på kodekset og betaler en pris ud fra din omsætning.

Du kan læse meget mere om Danmarks Fiskerforenings bæredygtighedscertificering.

Læs mere om MSC-fiskere

Tilmeld dig MSC-ordningen

Som medlem af DFPO, kan du tilmelde dig MSC-ordningen ved at underskrive MSC-kodekset.

Udfyld og underskriv kodekset på side 5.

Send det til bogholderi@dkfisk.dk med emnet ”Tilmelding MSC”.

Hent 'Kodeks for fiskeriet' incl. tilmelding

Download PDF

OBS! Hvis du IKKE er medlem af Danmarks Fiskeriforening, kan du tilmelde dig på to måder.

Enten ved at blive medlem og følge ovenstående procedure.

Eller du kan tilmelde sig uden at blive medlem.
I så fald skal du….

  • Drive erhvervsfiskeri, som er omfattet af certificering
  • Underskrive kodekset og efterlever kravene heri
  • Oplyse din omsætning ved fiskeri, da prisen for at gøre brug af certifikaterne afhænger heraf
  • Kontakte Sofie Smedegaard Mathiesen, ssm@dkfisk.dk, tlf. 76 10 96 53

NaturSkånsom

NaturSkånsom er et dansk statskontrolleret mærke.

For at kunne gøre brug af mærket, skal man leve op til fem krav:

  1. Fisken skal være fanget med et af redskaberne, der benævnes ”skånsom” i reguleringsbekendtgørelsen for fiskeriet. Det vil sige garn, langliner, pilk og dørg, pelagisk trawl, ankret snurrevod og snurpenot, ruser og bundgarn, samt tejner
  2. Fisken skal komme fra sunde bestande. En liste over disse offentliggøres årligt efter faglig input
  3. Fartøjet skal være under 17 meter, ellers kan det ikke lande fisk til ordningen
  4. 80 procent af fangstrejsernes længde for det enkelte fartøj skal være under 48 timer
  5. Fiskeren skal gennemgå et 2-dages kvalitetskursus, der bl.a. fokuserer på fødevarehåndtering

Der er ikke noget krav til, at fisken skal komme fra et dansk fartøj.

Læs mere om NaturSkånsom og tilmeld fartøjer til ordningen.

Læs mere om NaturSkånsom og tilmeld dig her

Læs også om