Høring over udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (herefter benævnt ”DFPO”) har den 1. juli 2025 modtaget ovennævnte høring.

DFPO har følgende bemærkninger til udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet.

DFPO’s bemærkninger til de konkrete forslag

Kommentarer om genberegning

DFPO kan ikke se, at der i forbindelse med genberegningen er taget stilling til eventuelle konsekvenser af genberegning i forhold til potentiel overskridelse af kvotekoncentrationsreglerne. På den baggrund anbefaler DFPO, at virksomheder, som kommer i strid med kvotekoncentrationsreglerne på grund af genberegningerne, får mindst en 8 års frist til at bringe sig på plads. DFPO anbefaler, at virksomhederne kan tilpasse virksomhedens andel af fiskerettigheder i denne periode, så længe, at tilpasningerne ikke betyder yderligere overskridelse af det relevante kvotekoncentrationsloft.

DFPO har desuden bemærket, at overførsel af inddragne mængder til Fiskereserven for mindst én art medfører, at genberegningen ændres fra overbooking til underbooking. Dermed kan enkelte virksomheder komme i strid med koncentrationsbestemmelserne. DFPO finder, at denne håndtering af beregningen og overførsel af ekstramængder til Fiskereserven fra inddragelser ikke bør skade nogen fiskerivirksomheder. DFPO skal anbefale, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sikrer, at ingen virksomheder kommer til at overskride koncentrationsloftet som følge af, at der overføres ekstramængder til Fiskereserven fra inddragelser. Hvis det alligevel sker, anbefaler DFPO, at de berørte virksomheder sikres mulighed for at beholde de mængder, de disponerer over, uden yderligere restriktioner.

DFPO har desuden bemærket, at der på grund af genberegningen overføres 0,2054 % til Fiskereserven for blåhvilling. DFPO skal på den baggrund understrege og gentage vores synspunkt vedrørende overførsel af en mængde på 5 procent af blåhvillingekvoten til Fiskereserven. Det forhold at der i denne proces overføres 0,2054 procent i forbindelse med genberegningen, ændrer ikke på dette synspunkt. DFPO henviser i den forbindelse til afrapporteringen fra arbejdsgruppen om bifangster af 2. juli 2024 (mail af 2. juli 2024 – Arbejdsgruppen om bifangst – Status og afrunding), hvor det også fremgår, at der er et udestående i forhold til overførsel af blåhvillingkvote til Fiskereserven.

DFPO anbefaler, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hurtigst muligt tager dette forhold op med henblik på at tilvejebringe en varig løsning på dette problem.

Som noget nyt er også indsat i bekendtgørelsens paragraffer § 66, stk. 4, og nyt stk. 7, § 74, stk. 1, § 78, stk. 1 og § 85, stk. 8, at alle kvoteandele, der inddrages, overføres til Fiskereserven. Her foreslår DFPO i stedet, at alle kvoteandele (ikke årsmængder), der inddrages, og som angår de kvoter, der kan uddeles til yngre fiskere i overensstemmelse med § 118, jf. bilag 2, kolonne K i nugældende reguleringsbekendtgørelse, allokeres til yngre fiskerordningen og ikke Fiskereserven. Dermed kan de kvoteandele, der inddrages direkte bidrage til at forbedre vilkårene for yngre fiskere. Hvis ikke dette forslag kan imødekommes, så foreslås alternativt, at der i det mindste åbnes for at yngre fiskerordningen kan tilgodeses af mængder fra Fiskereserven.

Vedr. opdeling af Pighvar- og slethvarkvoten i Nordsøen i 2 separate kvoter

EU har besluttet, at de tidligere fælles kvoter for pighvar og slethvar skal opdeles. De fælles kvoter har hidtil været uddelt som FKA-kvoter. DFPO har tidligere anbefalet, at de opsplittede kvoter deles ud, så alle får den andel af hver kvote, som de nu har på den samlede kvote for slethvar/pighvar.

DFPO kan på den baggrund tiltræde forslaget til opdeling.

DFPO’s bemærkninger til andre forhold

DFPO forventer, at der kommer mindst endnu én yderligere høring om reguleringsbekendtgørelsen i indeværende år, da der er en del forhold, som denne høring ikke tager stilling til, og en del regler, som udløber ved udgangen af 2025, og som vil være irrelevante, når udkastet til reguleringsbekendtgørelsen træder i kraft januar 2026.

DFPO tillader os derfor at minde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om en række forhold, vi tidligere har foreslået ændret, og som vi fortsat anbefaler ændret.

DFPO anbefaler at følgende forhold ændres i en kommende ændringsbekendtgørelse:

Forslag om at åbne for tilførsel af ekstra midler til bagatelfiskeri efter makrel.

Bagatelfiskeriet efter makrel er reguleret i § 15 i den nuværende reguleringsbekendtgørelse.  Her fremgår også i § 11, stk. 2 at ”Stk. 2. Fiskeriet foregår på den mængde, der er afsat i henhold til bilag 2, kolonne M”. I den pågældende kolonne fremgår det, at der er afsat 1 % af den til enhver tid gældende makrelkvote.

Det har imidlertid vist sig, at der har været år, hvor den afsatte mængde ikke har været tilstrækkelig til at dække landingerne fra de berørte fartøjer. Disse mængder er vigtige for både de fiskere/fiskefartøjer uden makrelkvote, der anvender reglen til at afskrive små mængder makrel, som fanges i forbindelse med andre fiskerier, og for bundgarnsfiskerier som i perioden kan fange mange makrel. Disse relativt små mængder makrel kan give et tiltrængt økonomisk bidrag for mindre fartøjer og bundgarnsbedrifter.

For at sikre at disse små fartøjer og bundgarnsbedrifter fortsat kan have dette fiskeri og være sikker på at der er hjemmel til at tilføre mængder til ordningen, skal DFPO foreslå at det indskrives i Reguleringsbekendtgørelsen, at i tilfælde af at de afsatte mængder under § 11 ikke er tilstrækkelige, overføres ekstra årsmængder fra Fiskerireserven. For at sikre, at der forbliver tilstrækkelige mængder i Fiskereserven, kan det overvejes efter behov at fastsætte en maksimal mængde, der kan overføres til bagatelfiskeri efter makrel – fx 150 tons. Desuden foreslås, at ekstra mængder ud over xx tons (DFPO har ikke en opgørelse over, hvilken restmængde der er behov for, men foreslår at der afsættes en restmængde, der svarer til det gennemsnitlige forbrug fra 15. oktober til 31. december plus 15 % for de sidste tre år), som er til stede i bagatelordningen den 15. oktober, tilbageføres til Fiskereserven.

DFPO har tidligere understreget og skal understrege igen, at vi er åbne for at drøfte andre mekanismer end de foreslåede til at sikre, at de nødvendige mængder er til stede i denne ordning, hvor bundgarnsbedrifterne jo er faststående, hvis der er behov for det.

Forslag om at der afsættes 5 % af blåhvilling kvoten til Fiskereserven

DFPO har tidligere, blandt andet i Det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg, ved tidligere høringer af reguleringsbekendtgørelsen mv., foreslået, at 5 % af blåhvillingekvoten afsættes til Fiskereserven. DFPO finder fortsat, at der behov for at afsætte en mængde af blåhvillingekvoten til afdækning af bifangster og evt. andre formål.

DFPO har tidligere understreget og skal understrege igen, at vi er åbne for at drøfte, hvordan disse mængder bedst kan tilgodese forskellige formål, hvis der er behov for det.

Forslag om at ændre bestemmelse om afmelding af tilladelser

Ad § 6, stk. 3 vedrørende afmelding af tilladelser skal være Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i hænde senest tre arbejdsdage før, at afmeldingen er effektiv.

Denne regel blev indført ved sidste revidering af reguleringsbekendtgørelsen. DFPO bemærkede i forbindelse med høringsprocessen på daværende tidspunkt, at vi ikke kunne anbefale den foreslåede ændring. DFPO skal gentage, at vi ikke kan anbefale denne regels tilstedeværelse i reguleringsbekendtgørelsen. Med denne frist risikerer fartøjerne at komme til at ligge stille i 3 dage inden de kan genoptage fiskeriet i nyt farvand eller på egne arter, dermed reduceres effektivitet og rationalitet i fiskeriet. Og det er den helt forkerte vej at gå.

Desuden har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udrullet platformen ”Mit Fiskeri”, som har til formål at gøre det nemmere at håndtere til- og afmelding af tilladelser. Alt andet lige må det med Mit Fiskeri være væsentligt nemmere for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen at håndtere eventuelle til- og afmeldinger.

Forslag om ændring af maksimale kvoteandele for dybvandrejer i Skagerrak, Kattegat og Bælterne

DFPO skal hermed anbefale en ændring af reguleringsbekendtgørelsens bestemmelser maksimale kvoteandele for dybvandsrejer i Skagerrak, Kattegat og Bælterne (Reguleringsbekendtgørelsen, bilag 13).

DFPO foreslår, at de nuværende maksimale satser for dybvandsrejer i Skagerrak, Kattegat og Bælterne ændres fra:

• 15% (fysiske personer), 20% (juridiske personer), 20% (fartøjer)

til

• 25% for alle grænser (dvs. 25% (fysiske personer), 25% (juridiske personer), 25% (fartøjer).

Forslaget stilles på baggrund af en helt konkret vurdering af forholdene for rejefiskeriet. Der er således tale om et specifikt forslag vedrørende et konkret og afgrænset fiskeri efter rejer i Skagerrak og Nordsøen, og er således ikke tale om et generelt ønske at drøfte ændringer i de gældende bestemmelser om kvotekoncentration.

Forslaget skal ses som et af flere forslag for at tilpasse de berørte fartøjer til den negative udvikling i TAC/kvoter for dybvandsrejer i Skagerrak og Norske Rende, som de seneste 2 år har presset rejefiskeriet økonomisk hårdt. I lyset af udviklingen i kvotesituationen over de senere år og det pres, som det giver på fartøjernes økonomi, foreslås det, at der sættes gang i et arbejde for at reducere flåden af fartøjer, som fisker på den danske rejekvote yderligere. Det skal ses både i lyset af den usikkerhed, som der er omkring den biologiske rådgivning for de kommende år og i forhold til at kunne give plads til fortsat udvikling og generationsskifter i den bestående ny og moderne flåde af rejefartøjer.

Forslag til ændring af reguleringsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, nr. 3 og § 57, stk. 4 vedrørende krav om lokal tilknytning for kvoteselskaber og laug

Med henblik på at fremme en mere bæredygtig og effektiv fiskerisektor foreslås følgende ændring af reguleringsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, nr. 3:

Den nuværende bestemmelse:

“Mindst 50 pct. af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som skal have overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal være landet i den region, som kvoteselskabet eller laugets fartøj tilhører, i det foregående kalenderår.”

Foreslås ændret til

“Mindst 50 pct. af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som skal have overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal være landet eller omsat i den region, som kvoteselskabet eller laugets fartøj tilhører, i det foregående kalenderår.” [Forslag markeret med gul overstregning.]

I forlængelse heraf foreslås § 57, stk. 4 ændret fra:

“Stk. 4. Mindst 50 pct. af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som har fået overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal landes i den region, som kvoteselskabets eller laugets fartøj tilhører.“

Til:

“Stk. 4. Mindst 50 pct. af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som har fået overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal landes eller omsættes i den region, som kvoteselskabets eller laugets fartøj tilhører.” [Forslag markeret med gul overstregning.]

Forslaget indebærer indførelse af en alternativ betingelse – på samme vis som at aktivitetskravet kan opfyldes ved enten havdage eller landingsværdi – forslås der her, at betingelserne kan opfyldes ved enten landing eller omsætning i regionen. Den lokale forankring vil fortsat være sikret, hvis man stiller krav om omsætning af fiskene i regionen.

De forslåede ændringer vil have flere positive effekter. Ved at tillade, at fiskene kan landes eller omsættes i regionen, fremmes en mere fleksibel og bæredygtig tilgang til fiskeriet.

Dette kan reducere behovet for lange transportafstande, hvilket mindsker CO2-udledningen og bidrager til en grønnere omstilling. Ændringerne vil gøre det muligt at optimere logistikken omkring fiskeriet. Ved at kunne vælge de mest hensigtsmæssige landings- og omsætningssteder kan man reducere spild og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Eksempelvis vil det være mere økonomisk og miljømæssigt forsvarligt at lande fisk, der fanges tæt på den norske kyst, i Norge, og derefter transportere den med lastbil til Danmark. Dette vil reducere brændstofforbruget og spare tid, hvilket både er godt for miljøet og for økonomien. Samlet set vil denne ændring understøtte en mere bæredygtig og effektiv fiskerisektor, der tager hensyn til både miljømæssige og økonomiske faktorer – uden at kvoteselskaberne risikerer at få inddraget deres tilladelse til ikke at opfylde aktivitetskravet.