Høring om udkast til bekendtgørelse om refusion af CO2-afgifter til virksomheder, der bedriver erhvervsmæssigt fiskeri og vejledning (sagsnr. 2026-121643)

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (herefter benævnt ”DFPO”) har den 30. juni 2026 modtaget ovennævnte høring.

Indledningsvis skal DFPO takke for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen.

Bekendtgørelsesudkastet udmønter Fiskeriaftalens initiativ nr. 15 om kompensation for CO2-afgiften i 2025, hvoraf fremgår, at aftalepartierne er enige om, at fiskerne skal kunne ansøge om fuld kompensation for den afgiftsbetaling, som CO2-afgiften medfører i 2025.

DFPO havde gerne set initiativet udmøntet tidligere, da fiskernes kassekredit hidtil har finansieret den betalte CO2-afgift for 2025. Men når det er sagt, er det absolut positivt, at fiskerne nu får mulighed for at få tilbagebetalt den betalte CO2-afgift.

Det fremgår af Fiskeriaftalen af 2. juli 2025, at:

Aftalepartierne er enige om, at fiskerne skal kunne ansøge om fuld kompensation for den afgiftsbetaling, som CO₂-afgiften medfører i 2025. Kompensationen sker via en ordning administreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det skal understreges, at det for DFPO er afgørende, at alle fiskere får mulighed for at ansøge om og få fuld kompensation for den afgiftsbetaling, som CO2-afgiften har medført i 2025. Dvs. at alle fiskere, som søger inden for den angivne frist, også får fuld kompensation for den afgiftsbetaling, de kan dokumentere at have foretaget.

Kommentarer til udkast bekendtgørelse og vejledning

Ad udkast til § 2, nr. 5 – Definitionen på ”Olieselskab”: ”Olieselskab: Olieleverandør, der har tilladelse fra Skattestyrelsen til at opbevare olieproduktioner under afgiftssuspension.”

DFPO læser definitionen på et olieselskab således, at mellemhandlere med denne definition principielt udelukkes. En del fiskere handler eksempelvis stadig gennem indkøbsforeninger. Med den foreslående definition er der risiko for, at man får udelukket/ikke taget stilling til, hvorledes refusion skal foregå ved køb via en mellemhandler.

DFPO foreslår, at § 2, nr. 5 omskrives således, at mellemhandlere også nævnes, så der ikke kan opstå tvivl om, hvilke leverandører fiskerne kan søge refusion fra.

Ad udkast til § 3, nr. 1, jf. § 2, nr. 7 – Krav til ansøger og definition af ”virksomhed”

Det fremgår af udkastets § 3, nr. 1, at ”Ansøger skal være en virksomhed, jf. § 2, nr. 7”. Definitionen af ”virksomhed” i § 2, nr. 7, er ifølge bekendtgørelsesudkastet en ”Virksomhed, som er registreret i Danmark med CVR- eller SE-nummer, og som har udøvet erhvervsmæssigt fiskeri i kalenderåret 2025. Registreringen skal være aktiv på ansøgningstidspunktet.”

DFPO finder, at denne definition af ”virksomhed” risikerer at afskære virksomheder fra refusion, selv om de har drevet erhvervsmæssigt fiskeri i 2025 og dokumenterbart har afholdt de CO2-afgifter, som ordningen er etableret for at kompensere. Kravet om en aktiv registrering på ansøgningstidspunktet forekommer ikke at være afgørende for ordningens formål, når virksomheden kan dokumentere både erhvervsmæssigt fiskeri og afgiftsbetaling i den relevante periode.

Der kan eksempelvis være tale om virksomheder, der i løbet af 2025 eller umiddelbart herefter har afhændet fartøjer, ophørt med fiskeri eller gennemført andre strukturelle ændringer, men som fortsat har afholdt de afgiftsudgifter, som kompensationsordningen skal dække. Efter DFPO’s opfattelse bør retten til refusion knytte sig til den dokumenterede afgiftsbetaling og fiskeriaktivitet i 2025 og ikke til virksomhedens status på ansøgningstidspunktet.

DFPO skal derfor anbefale, at den sidste sætning i § 2, nr. 7, udgår, så virksomheder, der har udøvet erhvervsmæssigt fiskeri i kalenderåret 2025 og betalt CO2-afgift i Danmark i forbindelse med deres fiskeriaktivitet, ikke unødigt afskæres fra at opnå den kompensation, som ordningen er tiltænkt.

Ad udkast til §§ 4-7 – Krav til ansøgning om refusion

DFPO tager de anførte dokumentationskrav til efterretning. Det er positivt, at myndighederne har lyttet til erhvervets forslag om, at informationerne om betaling af CO2-afgift kan samles på kontoudtog fra olieselskaber/mellemhandlere. Det er også positivt at denne dokumentationsmodel ikke er omfattet af krav om revisorerklæring.

DFPO har dog følgende kommende konkrete kommentar vedr. ”Revisorerklæring”

Jævnfør udkastet til bekendtgørelse § 5, stk. 2, skal der fremlægges revisorerklæring for ansøgninger om beløb over kr. 50.000 for ansøgninger efter § 5, stk. 1 (Dokumentationsmodel 1 i vejledningen). Det er positivt, at Miljøstyrelsen ikke foreslår anvendelse af revisorerklæring i Dokumentationsmodel 2 (§ 6 i bekendtgørelsen), men revisorerklæringen kan godt blive en bekostelig affære for de fiskere, som skal søge refusion for mere end kr. 50.000 og anvender dokumentationsmodel 1.

Da fartøjerne/virksomhederne jo skal fremlægge dokumentation for de betalte afgifter, er DFPO uforstående over for behovet for revisorerklæring. Det er jo dobbelt regnskab.

DFPO har haft kontakt med forskellige revisorer, som oplyser, at disse revisorerklæringer kan blive en dyr affære for fartøjer/virksomheder. Som udgangspunkt foreslår DFPO at fjerne kravet om revisorerklæring, hvis man leverer den efterspurgte dokumentation. Hvis ikke kravet om revisorerklæring kan fjernes helt, anbefaler DFPO at beløbsgrænsen for at udløse krav om revisorerklæring fastsættes til kr. 200.000, så omkostningen ved at få udarbejdet en revisorerklæring står mål med det beløb, man får refunderet.

Ad udkast til § 8 – Afgørelse og udbetaling af refusion

Som anført indledningsvist er det afgørende for DFPO, at alle fiskere får mulighed for at ansøge om og få fuld kompensation for den afgiftsbetaling, som CO2-afgiften har medført i 2025. Dvs. at alle fiskere, som søger inden for den angivne frist, også får fuld kompensation for den afgiftsbetaling, de kan dokumentere at have foretaget.

DFPO skal derfor anbefale, at § 8, stk. 3, fjernes, og at myndighederne i stedet sikrer, at den afsatte bevillingsramme kan dække den fulde kompensation, som det er aftalt, at fiskerne skal have.

Hvis myndighederne – i modstrid med fiskeriaftalen – ikke kan sikre, at der er tilstrækkelige midler til alle, som søger inden for fristen, og som er berettiget efter reglerne, så må DFPO anbefale, at alle refusioner reduceres med den nødvendige %-andel.