§5-høring af 17. juni 2026 om Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår vejning af fiskevarer, kontrol og inspektion heraf og vedtagelse af prøvetagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer (komitesag).

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har følgende bemærkninger til Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning.

Siden Kommissionen fremsatte sit første udkast til gennemførelsesforordning i foråret 2025, har DFPO og DPPO været i løbende kontakt med Fiskeristyrelsen og afgivet bemærkninger til forslaget.

DFPO og DPPO har også været i tæt kontakt med Kommissionen og foreslået konkrete ændringer, som vil gøre det nemmere for både myndigheder og fiskere at efterleve de nye vejeregler m.m.

Disse anstrengelser har i en vis udstrækning båret frugt, men som både erhvervet og flere myndigheder i EU har påpeget overfor Kommissionen, er vi ikke i mål. I visse tilfælde langt fra endda.

Kommissionens forslag til gennemførelsesbestemmelser vil fortsat påtvinge erhverv og myndigheder flere byrder, af både administrativ og praktisk karakter.

Dette strider imod Kommissionens eget ønske om at gøre det nemmere at drive virksomhed i EU.

Som eksempel på dette kan nævnes bestemmelserne for såpakning af fisk og prøvestørrelserne for stikprøverne af små pelagiske arter.

For vejning af søpakket fisk vil de fastsatte krav til vejesystemer, og i særdeleshed kravene til labels, medføre, at mange mindre fartøjer ikke kan fortsætte på deres hidtidige måde, hvor alle kasser er opvejet til en bestemt vægt, dog uden der er påsat label. Der skal derfor enten foretages en større investering eller søpakning skal opgives. Dette gælder på trods af, at selve vægten, der anvendes også vil kunne godkendes efter de nye regler.

Et andet eksempel på en problematisk bestemmelse gælder prøvetagningen for små pelagiske arter. DFPO og DPPO havde gerne set, at bestemmelsen var blevet ændret på samme måde som ved alle typer af fiskerier. For små pelagiske arter er størrelsen på den enkelte prøve sat op fra 15 til 20 kg., mens det for øvrige arter er sat ned til mellem 5 og 10 kg.

Der burde gælde samme regler for alle fiskerier, da det er antallet af prøver der har betydning og ikke størrelsen af den enkelte prøve, der er afgørende for at få et retvisende og statistisk signifikant resultat af den samlede prøvetagning.

Kommissionen har i flere tilfælde lyttet til både fiskerisektoren og de ansvarlige myndigheder i medlemslandene, men man skal huske på, at de kompromiser, der er indgået, og som har flugtet med medlemslandenes og fiskerisektorens ønsker, har haft udgangspunkt i nogle forslag til fremtidige regler, som har været unødvendigt bebyrdende eller i visse tilfælde umulige at efterleve.

At, vi nu er havnet i en situation, hvor erhverv og myndigheder i nogle medlemslande måske vil kunne leve med Kommissionens forslag til fremtidige bestemmelser, gør ikke, at det samlet set er balanceret og løser erhvervets udfordringer i en bredere EU-sammenhæng.

DFPO og DPPO skal desuden henvise til den erklæring som Tyskland, støttet af Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige, hvori disse medlemslande pointerer, at implementeringen af den reviderede kontrolforordning kun kan lykkes, hvis lovgivningen vedr. kontrol og håndhævelse er mulige i praksis.

Et synspunkt som også det danske EU-formandskab fremførte ved sin tiltræden i juli 2025, hvor den daværende fødevareminister efterlyste konkrete regelforenklinger på fiskeriområdet.

På den baggrund anbefaler DFPO og DPPO, at regeringen stemmer imod Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning.

Det vil forhåbentligt gøre det muligt for de nationale myndigheder at arbejde videre med forslaget sammen med Kommissionen, så vi ender med et produkt som er håndterbart for alle berørte parter.