Skriftlig høring af §5-udvalget af forslag til fiskerimuligheder 2026

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) har følgende bemærkninger til Fødevareministeriets notat om EU-Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2026.

Indledende bemærkninger

Indledningsvis skal det bemærkes, at det selvsagt er vanskeligt at kommentere på Kommissionens forslag, da det endnu ikke er offentliggjort, hvorfor dette høringssvar alene tager udgangspunkt i Fødevareministeriets høringsnotat og DFPOs forventninger til de igangværende og kommende forhandlinger mellem EU, Norge og Storbritannien om fiskerimulighederne for 2026.

Danmarks Fiskeriforening lægger vægt på, at fastlæggelse af fiskerimuligheder skal medvirke til at sikre et bæredygtigt fiskerierhverv. Men vi kan stadig ikke genkende, at Kommissionen forslag skønnes at have ”en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget tager højde for bestandssituationen i de berørte bestande”, som det igen fremgår af Fødevareministeriets notat. Dels fordi man med dette udsagn forudsætter eksistensen af et uspecificeret beskyttelsesniveau, og dels fordi det ligger underforstået i udsagnet, at alle arter har behov for øget beskyttelse, hvilket langt fra er i overensstemmelse med de biologiske forhold. Mange arter er i god tilstand, hvorfor der næppe er behov generelt at øge beskyttelsesniveauet.

Det er fortsat et stort problem, at EU-Kommissionens tilgang til problematikken omkring artikel 4.6 i forvaltningsplanen er problematisk. Den har resulteret i en uheldig praksis med at reducere erhvervets muligheder for at fiske bæredygtigt på de ressourcer der er store, blot for at beskytte dem, der er små – også selv om den biologiske rådgivning og Kommissionens egne forvaltningsplaner tilsiger noget andet.

Det er derfor glædeligt, at det danske formandskab er i dialog med Kommissionen om, muligheden for at genfremsætte forslaget om at fjerne artiklen.

Erhvervet har igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra EU-Kommissionen om fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse, der sigter imod at give det fulde billede, inklusiv en vurdering af de økonomiske konsekvenser for fiskeriet. Det har endnu ikke været muligt at få EU-Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens heraf, vil beslutningstagere og embedsmænd fortsætte med at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag, hvilket er hverken klædeligt eller hensigtsmæssigt.

Det er dog glædeligt, at EU-Kommissionen i sine politiske retningslinjer for den igangværende periode vil sætte et arbejde i gang om, hvordan man i højere grad kan tage højde for socio-økonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomisk.

DFPO noterer med tilfredshed, at Fødevareministeriet er opmærksom på, at EU-Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder for 2026 vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser med henvisning til, at de vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er afhængige af forhandlinger med tredjelande.

Det er også korrekt, at udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre, har stor betydning for fiskeriets bruttofortjeneste. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side, kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder.

Det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af TAC/Kvote-forordningen for 2026 kan påbegyndes den 1. januar. Der er desværre fortsat en reel risiko for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og Storbritannien trækker ud med den konsekvens, at man ikke kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang.

Det forhold, at rådsmødet i december ligger samtidig med tidsfristen for, hvornår forhandlingerne mellem EU og UK skal være færdige, jf. Brexit-aftalen, kan få betydning for, om fiskeriet kan påbegyndes 1. januar.

Det skal sammenholdes med, at dette års fiskeriaftaler med Norge og Storbritannien vurderes til at blive endnu vanskeligere end normalt, gør, at det kan blive vanskeligt at nå til enighed på denne side af nytår. Her tænkes ikke mindst på forhandlingerne om en ny forvaltningsplan for sild i Nordsøen og udveksling af fiskerimuligheder med Norge (balancen).

Underudnyttelse af fiskerimuligheder

Det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande.

Konkret betyder det, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning.

Fiskeriet efter en art har potentielt indflydelse på udviklingen af andre arter, og DFPO er naturligvis også stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal man også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene.

Detaljerede bemærkninger
For mere detaljerede kommentarer til kvotefastsættelse for de enkelte arter, henvises til DFPOs anbefalinger til kvoter for 2026, som tidligere er blevet fremsendt samt følgende specifikke bemærkninger.

DFPO har modtaget ICES rådgivning for torsk i og omkring Nordsøen med nogen skepsis. Foreningen sætter spørgsmålstegn ved baggrunden for rådgivningen, både ved anbefalingen om at sætte TAC til nul og den underliggende antagelse om at alt fiskeri efter torsk på de to nordlige underbestande bør ophøre for at sikre fortsat vækst i den sydlige underbestand. ICES’ begrundelse synes at være baseret på to hovedantagelser:

Det antages, at alle underbestande blandes fuldstændigt uden for gydesæsonen i første kvartal, hvilket (såfremt antagelsen holder) indebærer en høj risiko for at fange sydlig torsk i de nordlige områder. Denne antagelse er dog baseret på begrænsede data, da mærkningsstudier hidtil kun har vist minimal blanding mellem delbestande.

– Genopretningspotentiale: Det antages yderligere, at en nul-TAC vil give den sydlige komponent mulighed for at genopbygge sig til over et historisk referencepunkt. DFPO vil til dette anføre, at stigende havtemperaturer, skiftende planktondynamik og ændringer i habitater har resulteret i et fald i torskenes overlevelse i den sydlige del af Nordsøen og den østlige Kanal. I betragtning af den igangværende havopvarmning overstiger temperaturerne der nu ofte artens fysiologiske toleranceinterval. Disse forhold er dokumenteret i adskillige videnskabelige artikler, som ICES desværre har valgt at ignorere i denne forbindelse. Genopretningen af ​​den sydlige underbestand til historiske niveauer synes derfor usandsynlig.

Nuværende bestandsvurderinger og forvaltningsmodeller tager ikke tilstrækkeligt højde for disse klimadrevne effekter. DFPO gentager derfor vigtigheden af ​​at integrere klima- og økosystemhensyn i fiskerirådgivningen, at styrke miljøovervågning i realtid og fremme tværfagligt videnskabeligt samarbejde for at bevæge sig ud over en rent modelbaseret tilgang.

Fokus bør være på realistiske genopretningsmål, bæredygtig udnyttelse af sundere nordlige bestande og fremme af videnskabelig forskning for bedre at forstå bestandsblandingen (f.eks. via mærkning/genetiske undersøgelser) og vurdere effektiviteten af ​​de nuværende ekstraordinære foranstaltninger med gyde- og realtidslukninger. Uden en sådan evidensbaseret tilgang er der risiko for at implementere forvaltningstiltag, der er mere drevet af politiske overvejelser end af videnskabelig dokumentation.

I overensstemmelse med ICES’ vurdering anerkender DFPO, at torskefangstraterne i den nordlige del af Nordsøen indikerer lavere bestandstæthed end i de to foregående år. Men hvis kvotereduktionerne er uforholdsmæssigt større end det faktiske fald i bestandstæthed, vil en kvælningseffekt forhindre bæredygtig udnyttelse af andre bestande, der i øjeblikket er i god stand. Nogle af disse bestande (såsom hvilling) kan endda udøve et negativt økologisk pres på torskerekrutteringen.

Med det formål at finde en balance mellem beskrevet bestandsudvikling og socioøkonomisk bæredygtighed foreslår DFPO en reduktion på 25 % af kvoterne for torsk i Nordsøen og Skagerrak i 2026. I anerkendelse af den nuværende status for den sydlige delbestand accepterer DFPO også at indføre en realtidslukningsmekanisme i områder syd for 56° N, sammen med en bifangstregel for at beskytte denne mere sårbare komponent.

Den foreslåede TAC-reduktion på 25 % kombineret med målrettede beskyttelsesforanstaltninger i underafsnit 4c vil reducere de samlede fangster og sikre passende beskyttelsesforanstaltninger uden at underminere fiskeriets levedygtighed eller lægge et for stort pres på fiskersamfundene.

DFPO anbefaler på ovenstående baggrund, at kvoterne for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes til hhv. 14.933 og 2.135 tons.

For de øvrige arter henvises til tidligere omtalte notat fra DFPO om fastsættelse af kvoter for 2026.