Høring af udkast til vejledning om tilskud til marine naturgenopretnings-projekter

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (herefter benævnt ”DFPO”) har den 4. juli 2025 modtaget ovennævnte høring og fremsender hermed vores bemærkninger til udkastet vejledning om tilskud til marine naturgenopretningsprojekter.

Indledningsvist ønsker DFPO at fremhæve, at vi bakker op om Havnaturfondens arbejde og deres tilskud til marine naturgenopretningsprojekter. DFPO bakker op om vægtningen af prioriteringskriterierne, særligt at genopretningspotentialet vægter højest.

DFPO finder det dog meget beklageligt, at der ikke er krav og støtte til efterfølgende effektmonitorering.

DFPO’s konkrete bemærkninger:

Ad afsnit 3. Afsatte midler og finansiering

DFPO bemærker, at puljen ikke dækker tilskud til efterfølgende effektmonitorering. Dette bør genovervejes, da effekten af Havnaturfondens genopretningsindsatser og derved brug af midler ikke kan sikres at bidrage til en ændring i havmiljøet, såfremt efterfølgende effektmonitorering af indsatser ikke medtages.

Hvis Havnaturfonden forlænges til efter 2030, bør man der sikre at der er afsat midler til opfølgning på tidligere genopretningsindsatser, herunder konkret effektmonitorering.

Ad afsnit 4. Hvem kan ansøge

Det fremgår af afsnit 4, at kommuner, sammenslutninger af kommuner og ”private organisationer” kan søge under ordningen, men at privatpersoner og virksomheder ikke kan søge.

Intetsteds i vejledningen er det nærmere defineret, hvad der konkret menes med ”private organisationer”, og så vidt DFPO er vidende, findes der ikke en entydig almengyldig definition af begrebet. Anvendelse af begrebet ”private organisationer” med direkte undtagelse af ”virksomheder” efterlader ikke mange organisationsformer, da alt fra aktieselskaber til ikke-erhvervsdrivende foreninger (nonprofitorganisationer) per definition er en form for virksomhed.

I overensstemmelse hermed skal DFPO anmode om en præcisering om først og fremmest, hvilken organisationsform, der henvises til, når der benævnes ”private organisationer”, herunder om der er tale om universiteter, NGO’er (Non-Governmental Organizations), nonprofitorganisationer, interesseorganisationer og eller andre typer af organisationer.

Sekundært anbefales det, at ”virksomheder” rettes til den eller de virksomhedsformer, som konkret ønskes undtages retten til at ansøge om tilskud, eksempelvis ”erhvervsdrivende virksomheder” eller lignende.

Ad afsnit 5. Administration af tilskudspuljen

DFPO hæfter sig ved, at al sagsbehandling og indstilling af ansøgninger til støtte foregår hos Havnaturfonden i Miljøstyrelsen, men at Havnaturfonden og Den Danske Naturfond træffer hver deres afgørelse, hvorfor projekter kan modtage støtte fra én eller begge fonde.

DFPO antager dog at et projekt ikke kan støttes med højere beløb end det ansøgte, selv hvis begge fonde ønsker at give penge til et projekt.

Det anbefales, at vejledningen præciserer, hvorvidt og hvordan støtte fra begge fonde kan kombineres, og om der er en øvre grænse for samlet støtte i forhold til det ansøgte beløb

Ad afsnit 10. Hvordan søges om tilskud og hvad skal ansøgningen indeholde

Vægtningen virker afbalanceret og DFPO bakker op om, at genopretningspotentialet skal vægte højst. Under dette punkt listes punkter fra A-C, som noget ansøger skal levere. Dette kan for punkt C være en høj barre at sætte, at man skal levere viden om, at der i nærområdet findes sunde og velfungerende habitater af den/de typer, der ønskes genoprettet. I stedet for at levere viden kunne man sætte krav til sandsynliggørelse af at den genoprettede natur ville kunne bibeholdes i området, da nødvendigheden af genopretning i områder, hvor man endnu ikke har forsøgt at genetablere disse naturtyper ikke bør være en hindring for at modtage støtte. Det anbefales i den forbindelse, at ordet ”skal” erstattes af ”bør”.

Under punktet om geografisk placering, bør man overveje at medtage Limfjorden, da det er et område, hvor havmiljøet er meget presset af næringsstofafledninger fra land, men hvor der tidligere var udbredt både ålegræs, stenrev og muslingebanker.

Man har tidligere forsøgt sig med genetablering af stenrev, dog på for store dybder til at det var succesfuldt. Efter implementeringen af nye dybdegrænser for muslingefiskeriet i Limfjorden, er der en reel bekymring for at umuliggørelsen af omplantning af muslinger kan føre til en forværrelse af miljøtilstanden. Limfjorden bør derfor prioriteres, når det kommer til genopretningsindsatser.