Høring af udkast til bekendtgørelse om tilskud til indsats mod marint affald

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (herefter benævnt ”DFPO”) har den 25. marts 2024 modtaget ovennævnte høring.

Indledningsvist værdsætter DFPO, at marint affald igen i år er i fokus, men er bekymret for, at definitionen af ”marint affald” i denne ordning er for snæver til at takle den reelle udfordring med marint affald fra fiskeriet. Bekendtgørelsen har primært fokus på mistede redskaber eller netstykker fra redskaber.

DTU Aqua konkluderede i 2022 i en rapport med titel ”Ghost nets in Danish waters”[1], at:

”Ovenstående oplysninger peger samlet set mod en vurdering af, at hverken forekomsten eller tilvæksten af spøgelsesnet i de danske farvande er et udbredt problem, men net og netstykker akkumuleres over tid, hvis ikke de fjernes fra havområderne, da der i forbindelse med fiskeriaktiviteter altid vil være risiko for at miste hele eller dele af et redskab pga. uheld eller defekter. Dette svarer til konklusionerne fra Marelitt Baltic projektet, hvor man anser nutidens mængde af mistede redskaber i fiskeriet som værende meget begrænset, og at mindre tab af hele eller dele af redskaber er uundgåeligt.”

Dette faktum sammenholdt med resultaterne af de årlige overvågningsrapporter af marint affald på danske strande fra Aarhus Universitet tydeliggør, at en stor del af det affald, der stammer fra fiskeriet, kræver en bredere tilgang til problemet og ikke kun fokus på ”fiskeriudstyr”. DFPO anerkender, og er positivt stillet overfor, at ilandbringe de redskaber, der måtte være derude, men ønsker, at der også skal være samme fokus på marint affald fra fiskeriet bredt. Uden dette bredere fokus, er DFPO bekymret for, om Danmark nogensinde kommer i mål og når EU’s tærskelværdi med gennemsnitligt 20 stykker affald pr. 100 m strand. Dette er nødvendig for at nå målet for ”God miljøtilstand” for vores farvande. Her vil fiskeriet i hvert fald bidrage så meget vi kan, for den del af affaldet, der kan kildehenvises til fiskeriet.

Derudover skal DFPO benytte lejligheden til at anbefale områder, hvor Fiskeristyrelsen kan lave enkle og muligt mærkbare indsatser.

• Eksempelvis er fiskere forpligtigede til at registrere tabte redskaber til FMC. Dog er der for nuværende ikke et sted, hvortil fiskerne kan registrere, hvis de ilandbringer et tabt redskab – både deres eget, der tidligere var mistet eller et, der ikke er deres.
• Dernæst er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for fiskerne at fjerne andres efterladte redskaber. Det anbefales derfor, at fiskere med viden om efterladte redskaber får mulighed for at indrapportere efterladte redskaber, og evt. mulighed for at få tilladelse til at opfiske disse fra myndighederne.

Nedenfor fremgår DFPOs konkrete bemærkninger til høringen.

DFPOs bemærkninger

Ad afsnit 1.1 ”Formålet med ordningen” i udkastet til vejledning

DFPO kan konstatere, at formålet med ordningen kun fremgår af udkastet til vejledning. Bekendtgørelsesudkastet benævner i § 8, stk.1, nr. 1, at ”Projektet skal i sin helhed leve op til formålet med ordningen”, men man skal finde ind i vejledningen for at få defineret hvad det reelt betyder, og DFPO kan konstatere, at det beskrevne formål i vejledningen er mere specifikt end det, man kan granske af bekendtgørelsen.

Det er DFPOs klare vurdering og anbefaling, at formålet med ordningen bør fremgå af en formålsbestemmelse i selve bekendtgørelsen.

Ad § 3, nr. 8, i bekendtgørelsesudkastet: ”8) Marint affald: Marint affald: Alle typer fiskeriudstyr, eller dele heraf, i det marine miljø, der er bortkastet, mistet eller efterladt i havet, eller transporteret af vind eller vejr til havet.” og afsnit 1.1. i vejledningsudkastet.

Som anført ovenfor i indledningen er DFPO af den opfattelse, at definitionen på ”marint affald” i denne ordning er for snæver.

Helt konkret skal DFPO bemærke, at det ikke er tydeligt, hvad ”fiskeriudstyr” dækker over. Marint affald fra fiskeriet kan også være snor, flamingo eller fiskekasser, der mistes fra aktiviteter ombord, og ikke direkte knyttet til redskabet. Kommissionens meddelelse om de tærskelværdier, der er fastsat i henhold til havstrategirammedirektiv (C/2024/2078), hvoraf man kan læse tærskelværdier for marint affald for at opnå god miljøtilstand langs vores kyster[2], bør således også kunne understøttes delvist af denne ordning såfremt definitionen gøres lidt bredere. Derfor er det DFPOs opfattelse, at såfremt projekter under denne ordning skal bidrage til at Danmark kommer tættere på at nå sine miljømål indenfor området med marint affald, så er den nuværende definition ikke hensigtsmæssig. Ej heller, hvis formålet er bredt at minimere al marint affald fra fiskeriet.

DFPO skal derfor anbefale, at der i stedet henvises bredt til ”affald fra fiskeriaktiviteter/fiskefartøjer” i stedet for ”fiskeudstyr” i både bekendtgørelse og vejledning.

Ad § 3, nr. 15, i bekendtgørelsesudkastet: ”Skånsom opsamling: Opsamling af marint affald skal udføres skånsomt, således at påvirkningen af havbund og plante- og dyresamfund minimeres mest muligt.” og afsnit 2.2. ”Udvælgelseskriterier”: ” Skånsom opsamling: Det marine affald skal opsamles på en for arealets biodiversitet skånsom måde”.

DFPO kan konstatere, at definitionen i udkastet til vejledning for ”Skånsom opsamling” ikke stemmer overens med definitionen i bekendtgørelsesudkastet. DFPO anbefaler, at den definition, der fremgår af vejledningsudkastet indsættes i bekendtgørelsen i stedet for den definition, der fremgår af bekendtgørelsesudkastet på nuværende tidspunkt.

DFPO skal gøre opmærksom på, at man i dag anvender dræg til at genfinde tabte redskaber, og dræg er tidligere blevet brugt som en god måde at få net i land på en måde, der sikrer forsvarlige og sikre arbejdsforhold ved ombordbringelse af tunge redskaber fra dybt vand. DFPO skal derfor anbefale, at det indskrives i vejledningen, at dræg er et eksempel på en skånsom opsamlingsmetode.

Ad afsnit 2.2. i udkast til vejledning” Udvælgelseskriterier”: ”8) Overlap med eksisterende projekter: Der gives ikke tilskud til opsamling i et område, hvor der allerede er givet tilskud til et opsamlingsprojekt.” 

DFPO er reelt bekymret for, at tidligere projekter, som man endnu ikke kender resultaterne fra, kan blokere nyere evt. bedre og bredere projekter. DFPO kan ikke se ud af høringsmaterialet, hvilke områder, der allerede er projekter i. DFPO skal derfor anbefale, at et tydeligt overblik over tidligere projekters placering bliver gjort tilgængeligt for potentielle ansøgere.

Ad § 3, nr. 11, i bekendtgørelsesudkastet: ”Projektareal: Angivet afgrænsning af det areal indenfor hvilket, at projektet vil finde sted. Det angivne projektareal skal indgå fuldstændigt i projektet.”

DFPO skal bemærke, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, at der skal angives et projektareal, særligt henset til, at der ikke gives tilsagn til områder, hvor der allerede eksisterer opsamlingsprojekter. Det betyder, at ét opsamlingsprojekts angivelse af projektareal kan forhindre andre projekter, der reelt ville bidrage mere til opnåelsen af ordningens formål. Særligt i forhold til bekymringen for tildeling af tilsagn efter først-til-mølle-princippet nedenfor.

Ad afsnit 2.4 ”Løbende ansøgning” i udkastet til vejledning

Det fremgår af udkastet til vejledning, at ansøgninger får tilsagn om tilskud efter først til mølle-princippet. Henset til behovet for kvalificerede projekter, og det faktum, at hvis en ansøgning får tilsagn til et projekt i et bestemt projektareal, kan det blokere for et andet, og måske bedre projekt, i samme område bare fordi Fiskeristyrelsen har modtaget ansøgningen til det ene projekt før det andet. Derudover er der tale om en ordning med forholdsvis få midler, hvilket kan betyde, at ét projekt kan risikere at ansøge om hele puljen.

DFPO skal derfor anbefale, at der for denne ordning sker en mere kvalificeret vurdering af indkomne ansøgninger.

[1] Pedersen, E. M., Andersen, N. G., Egekvist, J., Nielsen, A., Olsen, J., Thompson, F., & Larsen, F. (2022). Ghost nets in Danish waters. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport No. 394-2021 https://www.aqua.dtu.dk/- /media/institutter/aqua/publikationer/rapporter-352-400/394-2021_ghost-nets-in-danish-waters.pdf, s. 14.

[2] Kommissionens meddelelse om de tærskelværdier, der er fastsat i henhold til havstrategirammedirektiv 2008/56/EF og Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 (C/2024/2078) Link: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:C_202402078