§5-høring om formandskabets arbejdsprogram for 2. halvår 2023

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation har følgende bemærkninger til det spanske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2022.

Arbejdet med at få fastsat TAC’er og kvoter for 2023, med virkning fra den 1. januar 2023 må forventes at blive en hel fundamental arbejdsopgave for det spanske formandskab.

Det er derfor vigtigt, at man fra EU’s side sikrer sig, at formandskabet afsætter de nødvendige ressourcer for at sikre, at de bi- og trilaterale aftaler mellem EU, Norge og Storbritannien indledes i tide til, at de kan afsluttes inden årets udgang og have virkning fra den 1. januar 2024.

Siden Brexit, har vi oplevet lange og svære forhandlinger med både Storbritannien og Norge, som desværre har ført til, at EU’s fiskere ikke havde adgang til norsk farvand den 1. januar både i 2021 og i 2023.

DFPO og DPPO håber og tror på, at man fra formandskabets side vil bestræbe sig på at afslutte forhandlingerne mellem EU og Storbritannien senest den 10. december, så aftalen kan nå at træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2023. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis den bilaterale aftale først indgås i sidste øjeblik.

Det er glædeligt, at det spanske formandskab ventes at give arbejdet med flerårige kvoter prioritet, men det rejser en række principielle spørgsmål, som formentligt ikke vil kunne nå at blive afklaret inden fastsættelse af kvoter på rådsmødet i december, herunder hvilke principper, der skal danne grundlag for de flerårige kvoter. Men interessant, at man fra formandskabets ønsker at tage hul på diskussionen.

I forhold til EU’s fiskeriaftale med Norge, er det vigtigt, at man får forhandlet en balance på plads, som sikrer EU’s fiskere de nødvendige kvoter i norsk farvand, så man ikke risikerer at have for lidt kvotegrundlag og derfor må opgive fiskeriet i utide.

I den sammenhæng er det vigtigt at undersøge alle muligheder for at udvide aftalen mellem EU og Grønland, så EU ikke kun i teorien, men også i praksis får mulighed for at købe overskudsmængder af rejer og hellefisk, som ikke kan blot kan forøge værdien af EU’s afgivne mængder i balancen, men også øge Danmarks rejekvote i Grønlandsk farvand.

Derudover vil EU på den måde heller ikke skulle afgive så store mængder blåhvilling til Norge for at få kabalen til at gå op.

I forhold til fastsættelse af kvoter i Østersøen, er det erhvervets holdning, at man fra dansk side må forsøge at få ændret bifangstreglerne for torsk, så det bliver muligt at drive et rentabelt fiskeri efter fladfisk for de både, der er tilbage, og som fortsat ønsker at drive fiskeri i Østersøen.

Derudover er det også vigtigt, at reglerne for laksefiskeriet ændres tilbage, så det igen bliver muligt for danske fiskere at fiske efter laks på åbent hav.