Ny MSC-certificering er verdens største
Der er også et dansk fiskeri efter Brexit
30. oktober 2019
Brexit er netop blevet udsat for 3. gang - denne gang til den 31. januar 2020. Men der kommer en dag, hvor briterne træder ud af EU, og hvad skal der så ske med dansk fiskeri? Svaret på det spørgsmål hænger naturligvis sammen med, hvilken aftale EU og UK kan få strikket sammen, når briterne endegyldigt er trådt ud af EU.
Tirsdag den 29. oktober blev det så afgjort, at briterne skal til parlamentsvalg i december måned, hvilket kan vende op og ned på sammensætningen af det britiske parlament. Det kan igen få afgørende indflydelse på, om en skilsmisseaftale kan blive stemt igennem.
Mandag den 4. november vil der på en konference i Frederikshavn blive stillet skarpt på blandt andet Brexit og dansk fiskeri, når repræsentanter fra Folketinget, EU-Parlamentet, Storbritannien, fiskerierhvervet med flere mødes for at komme med deres syn på, hvordan de ser fremtiden for dansk fiskeri, når Storbritannien har forladt EU.
- Brexit har ligget som en stor, sort sky over fiskeriet i de seneste 3 år nu, så det er bestemt en af de udfordringer inden for fiskeriet, vi tager meget alvorligt, og mange fiskere ønsker sig nu bare en afklaring, så vi kan komme videre, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.
Det er Nordjysk Fiskerikommune Netværk og Danmarks Fiskeriforening PO, der står for konferencen Bæredygtig Bundlinje, som ud over Brexitspørgsmålet også vil sætte fokus på indsatsen for at gøre fiskeriet mere bæredygtigt - både i forhold til bundlinjen og i forhold til klima og miljø.
- Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er noget, vi alle skal stræbe efter. Det gælder både i forhold til økonomien, men så sandelig også i forhold til den klima- og miljømæssige bæredygtighed. Det er også derfor, vi har bæredygtighed som en del af Danmarks Fiskeriforenings mærkesager, siger Svend-Erik Andersen.Pressen er velkommen
Vi vil gerne invitere pressen til at dække konferencen. Det bliver en dag med mange højaktuelle oplæg og mulighed for interviews med centrale kilder inden for fiskerierhvervet.
For yderligere information - kontakt:
Kenn Skau Fischer, direktør Danmarks Fiskeriforening PO, tlf. 33 36 60 28 / ksf@dkfisk.dk
Fakta
Britisk EU-farvand er vigtigt for dansk fiskeri i og med, at 40 procent af landingsmængden og 30 procent af landingsværdien for dansk fiskeri hentes i britisk EU-farvand. Det er især industrifisk, som tobis, de danske fiskere fanger i Nordsøen.
Kystfiskeriet skal være for alle
Bevar den åbne kystfiskerordning
22. oktober 2019
Hvad enten du spørger kystfiskerne Erik Pedersen i Hirtshals eller Thomas Hansen i Hvide Sande, så er de ikke i tvivl. Den åbne kystfiskerordning, også kaldet den tidsbegrænsede ordning, er guld værd.
Her kan de få ekstra fisk, og den styrker og sikrer dansk kystfiskeri. Men desværre står den åbne ordning til at lukke ved årsskiftet, med mindre politikerne griber ind – og det, håber kystfiskerne i Danmarks Fiskeriforening, vil ske.
- Vi ønsker et bredt og stort kystfiskeri i Danmark. Der skal være plads til alle – både bundgarn, garnfartøjer og kysttrawlere. Det er der i den åbne ordning, og derfor bør den bevares. Den sikrer bredden i dansk kystfiskeri, siger Allan Buch, der er formand for Udvalget for Kystnært Fiskeri, Danmarks Fiskeriforening.
Udvalget har lavet et forslag til, hvordan de mener, at fremtidens kystfiskerordning bør se ud, og sendt det til minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg d. 22. oktober.
Læs anbefalingerne her.
Der findes både en åben og en lukket, også kaldet tidsubegrænset, kystfiskerordning. Den lukkede er for alle fartøjer under 15 meter, samt 15-17 meter med udvalgte redskaber, og så er den permanent. Man binder sig altså i ordningen, og modsat den åbne udløber den ikke ved årsskiftet.
Den åbne kystfiskerordning er derimod tidsbegrænset og løber i tre år ad gangen. Den er altså fleksibel, hvilket er vigtigt i kystfiskeriet, hvor kvoterne svinger, fiskene flytter sig og fiskeriet er omskifteligt. Samtidig er den for alle kystfiskere med fartøjer under 17 meter uanset redskab. Ergo favner den flere kystfiskere end den lukkede, hvilket også ses på tallene. Der er 195 fartøjer i den åbne ordning mod 63 fartøjer i den lukkede. Over årene har det også været den åbne ordning, som har oplevet størst fremgang.
- Den åbne ordning er populær! Hvorfor lukke noget, der fungerer? spørger Allan Buch, der mener, at den lukkede ordning ikke bør stå alene, men skal suppleres af den åbne:
- Kystfiskerordningen skal være for alle kystfiskere og ikke kun målrettet et lille eksklusivt segment. Det er vigtigt at sikre et kystfiskeri af en vis størrelse, så man også kan bevare faciliteter og opbakning i de mindre havne. Der skal der være plads til alle under 17 meter.
Yderligere information
Allan Buch, formand for Udvalget for Kystnært Fiskeri, tlf. 20 46 16 01
Ole Lundberg Larsen, underdirektør, Danmarks Fiskeriforening tlf. 21 42 00 40
Fakta
Danmarks Fiskeriforening repræsenterer kystfiskeriet
Danmarks Fiskeriforening har 351 medlemmer med fartøjer under 12 meter, og 523 medlemmer med fartøjer under 17 meter
Til at varetaget kystfiskernes interesser har Danmarks Fiskeriforening nedsat et Udvalgt for Kystnært Fiskeri, med Allan Buch som formand
Ud af de 258 fiskere, der er medlem af kystfiskerordningerne, er 181 også medlemmer hos Danmarks Fiskeriforening
Ud af de 63, der deltager i den lukkede ordning, er 36 medlem af Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Fiskeriforening har 351 medlemmer med fartøjer under 12 meter og 523 medlemmer med fartøjer under 17 meter
Ørreder, sandart og andre opdrætsfisk får DANSK FISK-mærke
Kritik af Danmarks Fiskeriforenings arbejde med MSC-certificering af dansk fiskeri afvist
29. november 2018
Danmarks Fiskeriforening er blevet beskyldt for at ville holde ikke-medlemmer udenfor foreningens arbejde med at få dansk fiskeri bæredygtighedsmærket med MSC-mærket.
Kritikken er blevet afvist af myndighederne over flere omgange. Alligevel valgte Udenrigsministeriet i efteråret 2017 at få Kammeradvokaten til at foretage en ny vurdering af sagen, efter at der blev fremsat beskyldninger om, at enkelte lokale fiskeriforeningers vedtægter med forbud mod dobbelt medlemskab af fiskeriforeninger var til hinder for, at andre fiskere ikke har adgang til at anvende MSC-mærkning i Danmark og at dette skulle indebære en overtrædelse af konkurrenceloven.
Nu foreligger der en afgørelse. Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke er anledning til at forfølge spørgsmålet om dobbelt medlemskab og forholdet til konkurrenceretten yderligere, og Fiskeristyrelsen har derfor meddelt, at man ikke foretager sig videre i sagen.
– Afgørelsen er god for dansk fiskeri. Der er blevet sagt og skrevet meget i MSC-sagen og ikke alt har været lige pænt. Nu håber vi med Fiskeristyrelsens afgørelse, at vi endelig kan få lukket for kritikken af Danmarks Fiskerforenings arbejde med MSC-certificering af dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Arbejdet med at få dansk fiskeri bæredygtighedscertificeret med MSC-certificering er en mærkesag for Danmarks Fiskeriforening. For at undgå, at der igen kommer tvivl om dette arbejde har fire ud af de fem lokalforeninger, som der er blevet brugt i anklagerne, efter opfordring fra Danmarks Fiskeriforening tilkendegivet, at man er indstillet på, at formuleringerne om forbud mod dobbelt medlemskab fjernes. Bestemmelserne med forbuddene i de fem lokalforeninger vedtægter grunder i lokale og historiske årsager.
– Lokalforeningernes vedtægter bestemmes ikke af Danmarks Fiskeriforening. Så det her har ikke noget at gøre med, at vi har forsøgt at udelukke nogen fra MSC-certificering. Men vi har naturligvis ingen interesse i at komme i strid med konkurrencereglerne eller at lokale vedtægter igen bliver brugt til at angribe fællesskabet i Danmarks Fiskeriforening og derfor er der enighed om, at lokalforeningerne ved førstkommende lejlighed ændrer deres vedtægter, siger Svend-Erik Andersen.
Han håber med afgørelsen, at der kan kigges fremad.
– Der bør ikke være nogen fiskere, som længere kan være i tvivl om, at vi gerne vil samarbejde for at få så meget dansk fiskeri MSC-certificeret som muligt. Vi håber, at vi nu kan lukke denne diskussion om adgang til MSC og vi alle kan arbejde til gavn for dansk fiskeri. Der er nok at tage fat på, ikke mindst med Brexit og de ændringer, som der i disse år sker i EU’s fælles fiskeripolitik, siger Svend-Erik Andersen.
Yderligere kommentarer
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO – telefon 21 17 70 80.
eller Kenn Skau Fischer, underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO – telefon 51 19 95 37
Fiskeriets organisationer klar med fælles initiativer
Fiskeriets organisationer klar med fælles initiativer
d. 6. december 2019
Dansk fiskeri er et traditionsrigt og stolt erhverv, som er en del af dansk kulturhistorie. Mange kystsamfunds udvikling er tæt knyttet til fiskerisektoren, og det danske fiskeri er blandt de mest bæredygtige i verden og kendt for at levere gode og sunde fødevarer af høj kvalitet.
Skal den udvikling fortsætte til gavn for Danmark og dansk fiskeri, er det nødvendigt, at der gøres noget inden for de områder, der berører dansk fiskeri både nationalt og internationalt.
Derfor har fiskeriets organisationer i fællesskab udarbejdet 25 initiativer, som skal være med til at holde dansk fiskeri helt fremme, når det gælder bæredygtig, miljømæssig og økonomisk udvikling.
- En fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri forudsætter en aktiv fiskeripolitik, som inddrager fiskerierhvervet. Derfor har Danmarks Pelagiske PO og Danmarks Fiskeriforening PO udpeget nogle fælles initiativer, som erhvervet finder nødvendige på 3 politikområder: Dansk fiskeripolitik, EU og international fiskeripolitik samt kvotegrundlag og havmiljø, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.
Internationale aftaler og ikke mindst EU's fælles fiskeripolitik er direkte regulerende for dansk fiskeri. EU's fælles fiskeripolitik skal revideres i løbet af 2022, i den forbindelse er det afgørende, at Danmark er med ved rorpinden
- Vi anbefaler, at Danmark igangsætter et grundigt forarbejde allerede nu, så vi i fællesskab kan identificere EU-politikkens svagheder og potentialer og lægge en strategi for, hvorledes vi kan sætte et stort dansk fingeraftryk på fremtidens fiskeripolitik i EU, siger Svend-Erik Andersen om et af initiativerne.
Fiskeriets organisationer er sammen med resten af den maritime sektor med i Regeringens Klimapartnerskab for det Blå Danmark og målsætningen om at reducere CO2-udledninger fra fiskeriet med 70%.
- Dansk fiskeri har været igennem en rivende udvikling i perioden siden 1990 når det gælder fornyelse af flåde og når det gælder overgangen til klimavenlige løsninger, siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen og fortsætter:
- Dansk fiskeri har i høj grad leveret på målene om CO2 reduktion, og for os i fiskeriet er der rigtig god økonomi i grønne og brændstofbesparende løsninger. Men hvis vi skal endnu længere ned i CO2 udledningen, så skal nye teknologier udvikles og eksisterende barrierer i lovgivningen fjernes. Derfor har vi defineret 8 konkrete initiativer, som fokuserer på miljø- og klimaudfordringer og skal være med til at understøttet sektorens mål om at reducere med 70% inden 2030 og være CO2 neutral i 2050.
De 25 initiativer er samlet i et katalog som den 4. december blev præsenteret for Folketingets Fiskeriordførere. Kataloget kan du finde her
Yderligere information
Esben Sverdrup-Jensen, direktør Danmarks Pelagiske PO, tlf. nr. 61 66 09 78
Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
0-kvote vil hive bunden ud af Kattegat
Fiskeriets organisationer klar med fælles initiativer
d. 6. december 2019
Dansk fiskeri er et traditionsrigt og stolt erhverv, som er en del af dansk kulturhistorie. Mange kystsamfunds udvikling er tæt knyttet til fiskerisektoren, og det danske fiskeri er blandt de mest bæredygtige i verden og kendt for at levere gode og sunde fødevarer af høj kvalitet.
Skal den udvikling fortsætte til gavn for Danmark og dansk fiskeri, er det nødvendigt, at der gøres noget inden for de områder, der berører dansk fiskeri både nationalt og internationalt.
Derfor har fiskeriets organisationer i fællesskab udarbejdet 25 initiativer, som skal være med til at holde dansk fiskeri helt fremme, når det gælder bæredygtig, miljømæssig og økonomisk udvikling.
- En fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri forudsætter en aktiv fiskeripolitik, som inddrager fiskerierhvervet. Derfor har Danmarks Pelagiske PO og Danmarks Fiskeriforening PO udpeget nogle fælles initiativer, som erhvervet finder nødvendige på 3 politikområder: Dansk fiskeripolitik, EU og international fiskeripolitik samt kvotegrundlag og havmiljø, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.
Internationale aftaler og ikke mindst EU's fælles fiskeripolitik er direkte regulerende for dansk fiskeri. EU's fælles fiskeripolitik skal revideres i løbet af 2022, i den forbindelse er det afgørende, at Danmark er med ved rorpinden
- Vi anbefaler, at Danmark igangsætter et grundigt forarbejde allerede nu, så vi i fællesskab kan identificere EU-politikkens svagheder og potentialer og lægge en strategi for, hvorledes vi kan sætte et stort dansk fingeraftryk på fremtidens fiskeripolitik i EU, siger Svend-Erik Andersen om et af initiativerne.
Fiskeriets organisationer er sammen med resten af den maritime sektor med i Regeringens Klimapartnerskab for det Blå Danmark og målsætningen om at reducere CO2-udledninger fra fiskeriet med 70%.
- Dansk fiskeri har været igennem en rivende udvikling i perioden siden 1990 når det gælder fornyelse af flåde og når det gælder overgangen til klimavenlige løsninger, siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen og fortsætter:
- Dansk fiskeri har i høj grad leveret på målene om CO2 reduktion, og for os i fiskeriet er der rigtig god økonomi i grønne og brændstofbesparende løsninger. Men hvis vi skal endnu længere ned i CO2 udledningen, så skal nye teknologier udvikles og eksisterende barrierer i lovgivningen fjernes. Derfor har vi defineret 8 konkrete initiativer, som fokuserer på miljø- og klimaudfordringer og skal være med til at understøttet sektorens mål om at reducere med 70% inden 2030 og være CO2 neutral i 2050.
De 25 initiativer er samlet i et katalog som den 4. december blev præsenteret for Folketingets Fiskeriordførere. Kataloget kan du finde her
Yderligere information
Esben Sverdrup-Jensen, direktør Danmarks Pelagiske PO, tlf. nr. 61 66 09 78
Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Vi skal have stabile og realistiske fiskekvoter
Vi skal have stabile og realistiske fiskekvoter
12. december 2019
Hvor meget må fiskerne fange næste år i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat?
Det skal EU’s fiskeriministre beslutte d. 16.-17. december i Bruxelles – og de danske fiskere følger nøje med, da de er bekymret for deres levebrød.
For de fleste arter ser forslagene acceptable ud, men for torsk, rødspætte og jomfruhummer står den på både drastiske nedskæringer og urealistiske stigninger, som vil få store konsekvenser for dansk fiskeri.
- Vi har brug for stabile og realistiske fiskekvoter; alt andet skaber stor usikkerhed i dansk fiskeri, og gør det svært at planlægge sit erhverv. Vi ønsker et bæredygtigt fiskeri, og det krævede en langsigtet forvaltning – ikke hovsaløsninger fra år til år, hvor kvoten svinger frem og tilbage, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Pas på med at overvurdere
Det er især rødspætterne i Nordsøen og Skagerrak og jomfruhummerne i Skagerrak og Kattegat, som fiskerne holder nøje øje med. Her foreslår Det Internationale Havforskningsråd, ICES, stigninger i kvoterne, som fiskerne mener, er urealistiske.
- Når vi er på havet, oplever vi mange rødspætter og jomfruhummer, men ikke så mange som biologerne. Der er et misforhold mellem fangstraterne og ICES’s rådgivning. Vi vil selvfølgelig gerne følge den positive udvikling, men vi bør også passe på, at vi ikke overvurderer situationen, siger Svend-Erik Andersen.
Hvis det senere hen viser sig, at der ikke var så mange rødspætter, hvad sker der så? Kraftige reduktioner og yo-yo kvoter? Derfor anbefaler Danmarks Fiskeriforening mere stabile kvoter; at rødspættekvoten i Nordsøen bliver på 106.620 tons og i Skagerrak 14.265 tons. Det er en reduktion på 15 procent i forhold til kvoten for 2019. For jomfruhummer anbefaler DFPO, at kvoten fastholdes på det nuværende niveau, hvilket er langt under den biologiske anbefaling.
Flere torsk
Modsat ser det ud for torsken. Her er det ikke stigninger, men drastiske reduktioner, som bekymrer fiskerne og skaber store udsving: 0-kvote i Kattegat og 61 procents reduktion i Nordsøen og Skagerrak.
- Det går for vidt og vil sætte fiskeriet under et enormt pres. Reduktionerne vil ikke kun ramme det direkte fiskeri efter torsk, men også spænde ben for de fiskerier, hvor torsk er en uundgåelig bifangst, siger Svend-Erik Andersen, som derfor anbefaler torskekvoter på 23.884 tons i Nordsøen og 3413 tons i Skagerrak. I Kattegat bør der være en bifangstkvote på 100 tons. På den måde tages der både højde for fiskeriet, samtidig med, at bestanden har mulighed for at vokse.
- Forslagene om drastiske nedskæringer skyldes, at biologerne var for optimistiske sidste gang, de opgjorde bestanden – ICES har år for år ændret sin opfattelse af bestanden, og grundlaget for rådgivningen synes meget svag. Derfor bør den ikke følges blindt, tilføjer biolog Michael Andersen, chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening.
Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Michael Andersen, chefbiolog Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 40 26 50 40
Fakta
Læs mere i kvotehåndbogen her.Her finder du alle kvoteanbefalingerne fra Danmarks Fiskeriforening
Torsken blev glemt
Torsken blev glemt
14. december 2019
EU og Norge har fredag i Bruxelles indgået aftale om fiskerimulighederne i 2020 for vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak. En aftale, som har stor betydning for dansk fiskeri i nord- og vestjyske fiskerihavne – og som desværre ikke gik i fiskeriets retning.
- Det mest positive, der er at sige om aftalen, er, at vi nu har en aftale for 2020. Det skaber trods alt sikkerhed om vigtige fiskekvoter og sikrer, at fiskerne kan tilrettelægge deres fiskeri for hele 2020. Men jeg er uforstående over for, at man ikke i højere grad har taget erhvervets forslag til torskegenopretning med i aftalen, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Lytter ikke til erhvervet
I 2020 bliver kvoten for torsk reduceret med halvdelen i forhold til indeværende år, og det vil få store negative konsekvenser i dansk fiskeri.
Danmarks Fiskeriforening havde ellers sammen med fiskerierhvervet i bl.a. England, Skotland og Norge stillet forslag om en genopretningsplan for torsk. Den bygger på en længere tidshorisont mod til gengæld at indføre en række begrænsninger i fiskeriet for at beskytte bl.a. ungfisk og gydeområder. Men opråbet er ikke blevet hørt. Erhvervet havde foreslået en reduktion på 20%, hvilket ligger inden for rammerne af, hvad der er bæredygtigt.
- Jeg har meget svært ved at acceptere, at man beder erhvervet om at medvirke konstruktivt til genopretningen, når man fra EU’s side ikke er villig til at imødekomme erhvervets ønsker om en mere langsigtet tilgang. Tiden er inde til, at vi gør op med de kortsigtede løsninger, som vi har været vidne til i de senere år, siger Svend-Erik Andersen.
For store udsving i kvoterne
Fastsættelsen af fiskekvoterne har inden for de senere år været præget af overordentlig store udsving. Reduktionen i kvoterne for torsk med 50 pct. er eksempel på dette.
– Det er vigtigt, at kvotefastlæggelsen sker på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men vi har de senere år tydeligt manglet stabilitetsmekanismer i kvotefastsættelsen, og derfor har vi i de senere år uheldigvis skulle forholde os til meget store udsving i kvoterne. Det er uholdbart både for fiskeriet og bestandene, uanset om det går op eller ned. Vi har brug for stabilitet i kvotefastsættelsen, siger Svend-Erik Andersen.
Brexit spøger
Aftalen mellem EU og Norge bærer også præg af, at den er indgået samtidig med, at Brexit nu ser ud til at blive en realitet.
- Norge sender klare signaler om, at de også ønsker at tage ansvar for, at vi efter Brexit kan sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning i Nordsøen. Vi har de senere år haft et konstruktivt samarbejde i Skagerrak mellem EU og Norge og vi håber, at samarbejdet for Nordsøen også vil udvikle sig tilsvarende positivt mellem EU, Norge og Storbritannien.
Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Fakta
Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske på et ministerrådsmøde i Bruxelles den 17. -18. december 2018.
Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri. Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak - torsk, kuller, sej, dybvandsrejer, rødspætte, sild og makrel.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer, sperling; arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, samt kvoter i grønlandsk farvand.
Se nogle af resultaterne af EU-Norge forhandlingerne her.
r.
Kamera skaffer ikke flere torsk
Kamera skaffer ikke flere torsk
16. december 2019
Kamera på danske fiskefartøjer er bestemt ikke vejen frem!
I Danmarks Fiskeriforening er man dybt kritiske overfor regeringens forslag om at indføre kameraovervågning af bundtrawlsfiskeri i Kattegat. I forbindelse med årets kvoteforhandlinger, som finder sted i Bruxelles i disse dage, vil fiskeriminister Mogens Jensen lægge forslaget på bordet, som han mener, sikrer bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden.
- Det er ærgerligt, at ministeriet bruger ord som ”bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden” for at begrunde et forslag, som er helt ude af proportionalitet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening:
- Danske fiskere har om nogen interesse i en sund torskebestand i Kattegat. Kameraovervågning er en unødig mistænkeliggørelse af danske fiskere, og det er spild af ressourcer. Kameraer skaffer ikke flere torsk i Kattegat.
- Kameraovervågning er mig bekendt ikke indført nogen steder i verden hen over hovedet på fiskeriet. Kamera alene på danske både vil skabe ulige konkurrenceforhold for danske fiskere i forhold til de øvrige EU-lande. Vi har bl.a. lige set i Østersøen, at andre EU-lande ikke ønsker kameraovervågning. Hvorfor skal danske fiskere ikke behandles på lige fod med de andre fiskere i EU? Der skal være fælles spilleregler for EU-fiskere, siger Svend-Erik Andersen.
De danske fiskere efterlyser dialog og et sagligt arbejde til begrundelse for endnu et lag med overvågning i fiskeriet. De efterlyser en analyse af og dialog om, hvorvidt kamera i det hele taget er hensigtsmæssigt, før et så drastisk forslag overhovedet overvejes. Samtidig åbner kameraovervågning for en række etiske, økonomiske og ophavsretslige dilemmaer, som bør afklares. Hvordan bliver optagelserne håndteret? Er det etisk okay at overvåge mennesker, der blot udfører deres arbejde? Hvem skal betale for overvågningen?
- Vi frygter, at danske fiskerne vil finde andre fiskepladser til skade for lokalsamfundene omkring Kattegat. Det er ærgerligt, at de danske myndigheder på et tidspunkt, hvor vi står over for et Brexit, som vil påvirke hele dansk fiskeri, tilsyneladende har travlt med at eksperimentere med den danske fiskerisektor, siger Svend-Erik Andersen.
For yderligere oplysninger
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Brev til minister
Fiskeriet fejrer verdens største MSC-certificering
Torsken blev glemt
14. december 2019
EU og Norge har fredag i Bruxelles indgået aftale om fiskerimulighederne i 2020 for vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak. En aftale, som har stor betydning for dansk fiskeri i nord- og vestjyske fiskerihavne – og som desværre ikke gik i fiskeriets retning.
- Det mest positive, der er at sige om aftalen, er, at vi nu har en aftale for 2020. Det skaber trods alt sikkerhed om vigtige fiskekvoter og sikrer, at fiskerne kan tilrettelægge deres fiskeri for hele 2020. Men jeg er uforstående over for, at man ikke i højere grad har taget erhvervets forslag til torskegenopretning med i aftalen, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Lytter ikke til erhvervet
I 2020 bliver kvoten for torsk reduceret med halvdelen i forhold til indeværende år, og det vil få store negative konsekvenser i dansk fiskeri.
Danmarks Fiskeriforening havde ellers sammen med fiskerierhvervet i bl.a. England, Skotland og Norge stillet forslag om en genopretningsplan for torsk. Den bygger på en længere tidshorisont mod til gengæld at indføre en række begrænsninger i fiskeriet for at beskytte bl.a. ungfisk og gydeområder. Men opråbet er ikke blevet hørt. Erhvervet havde foreslået en reduktion på 20%, hvilket ligger inden for rammerne af, hvad der er bæredygtigt.
- Jeg har meget svært ved at acceptere, at man beder erhvervet om at medvirke konstruktivt til genopretningen, når man fra EU’s side ikke er villig til at imødekomme erhvervets ønsker om en mere langsigtet tilgang. Tiden er inde til, at vi gør op med de kortsigtede løsninger, som vi har været vidne til i de senere år, siger Svend-Erik Andersen.
For store udsving i kvoterne
Fastsættelsen af fiskekvoterne har inden for de senere år været præget af overordentlig store udsving. Reduktionen i kvoterne for torsk med 50 pct. er eksempel på dette.
– Det er vigtigt, at kvotefastlæggelsen sker på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men vi har de senere år tydeligt manglet stabilitetsmekanismer i kvotefastsættelsen, og derfor har vi i de senere år uheldigvis skulle forholde os til meget store udsving i kvoterne. Det er uholdbart både for fiskeriet og bestandene, uanset om det går op eller ned. Vi har brug for stabilitet i kvotefastsættelsen, siger Svend-Erik Andersen.
Brexit spøger
Aftalen mellem EU og Norge bærer også præg af, at den er indgået samtidig med, at Brexit nu ser ud til at blive en realitet.
- Norge sender klare signaler om, at de også ønsker at tage ansvar for, at vi efter Brexit kan sikre en bæredygtig fiskeriforvaltning i Nordsøen. Vi har de senere år haft et konstruktivt samarbejde i Skagerrak mellem EU og Norge og vi håber, at samarbejdet for Nordsøen også vil udvikle sig tilsvarende positivt mellem EU, Norge og Storbritannien.
Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Fakta
Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske på et ministerrådsmøde i Bruxelles den 17. -18. december 2018.
Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri. Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak - torsk, kuller, sej, dybvandsrejer, rødspætte, sild og makrel.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, jomfruhummer, rejer, sperling; arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, samt kvoter i grønlandsk farvand.
Se nogle af resultaterne af EU-Norge forhandlingerne her.
Et hårdt år venter forude
Et hårdt år venter forude
18. december 2019
EU’s fiskeriministre har fastlagt fiskerikvoterne for det nye år – kvoter, som skaber sorte skyer over Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
- Pga. torskekvoterne er det sorte skyer, der kommer til at hænge over fiskerierhvervet det kommende år. Det er positivt, at vi nu har klarhed over fiskerimulighederne for dansk fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i hele 2020, og at vi har adgang til at fiske i britisk farvand. Men det er desværre også en pakke, hvor alt for mange elementer er truffet hen over hovedet på fiskererhvervet i EU, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening:
- Dialogen mangler. Det er påfaldende, at man ikke inddrager erhvervet mere i arbejdet med kvotefastsættelsen. På den måde kunne vi få en mere bæredygtig fiskeriforvaltning og eksempelvis undgå de store udsving i kvoterne, som vi har oplevet de senere år.
Lytter ikke til erhvervet
Det er store reduktioner i torskekvoterne i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen - i Nordsøen og Skagerrak er reduktionen på 50 procent, i Kattegat 77 pct. Også for vigtige arter som mørksej og havtaske i Nordsøen er der betydelige reduktioner. Alt i alt en pakke, som vil give store udfordringer for dansk fiskeri i 2020.
- Det kommer til at gøre økonomisk ondt på fiskeriet – også fordi reduktionerne påvirker mulighederne for at udnytte mange andre arter, påpeger Svend-Erik Andersen, der havde håbet, at det arbejde om torskeforvaltningen, som et samlet erhverv fra landene rundt om Nordsøen har udarbejdet, i højere grad var taget med ombord, så der blev en mere langsigtet fiskeriforvaltning.
Danmarks Fiskeriforening havde sammen med fiskerierhvervet i bl.a. England, Skotland og Norge stillet forslag om en genopretningsplan for torsk. Den bygger på en længere tidshorisont og en række begrænsninger i fiskeriet for at beskytte bl.a. ungfisk og gydeområder, mod til gengæld at få en mindre reduktion i kvoten.
- Jeg har meget svært ved at acceptere, at man beder erhvervet om at medvirke konstruktivt til genopretningen, når ministre og EU ikke er villige til at imødekomme en mere langsigtet tilgang. Tiden er inde til, at vi gør op med de kortsigtede løsninger, som vi har været vidne til i de senere år, siger Svend-Erik Andersen.
Fald i bruttoomsætningen i 2020
Forventningen i fiskeriet er, at bruttoomsætningen i dansk fiskeri vil komme under pres i 2020 sammenlignet med 2019. EU’s fiskeripolitik har i de senere år resulteret i meget store udsving i kvoterne fra år til år.
- Det er vigtigt, at kvoter fastsættes på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men kvotefastsættelsen mangler åbenlyst stabilitetsmekanismer, og derfor har vi i fiskeriet i de senere år uheldigvis skulle forholde os til endog meget store udsving i kvoterne fra år til år. Det er uholdbart med denne yo-yo politik, hvor vi fx oplever en stigning i en kvote med 50 pct. det ene år for at opleve reduktion med 50 pct. i det efterfølgende år, siger Svend-Erik Andersen.
De økonomiske konsekvenser forventes også at påvirke økonomien i fiskeindustrien mm., som er afhængige af fiskeriet.
Indførsel af kameraovervågning i dansk fiskeri
Danmark vil gå solo med krav om kameraovervågning af fiskeriet med trawl i Kattegat, hvor der er bifangst af torsk.
Men Danmarks Fiskeriforening forstår ikke denne tilgang. Danske fiskere har om nogen interesse i en sund torskebestand i Kattegat. Kameraovervågning er en unødig mistænkeliggørelse af danske fiskere. Kameraer skaffer ikke flere torsk i Kattegat.
- Kameraovervågning er mig bekendt ikke indført nogen steder i verden hen over hovedet på fiskeriet. Kamera alene på danske både vil skabe ulige konkurrenceforhold for danske fiskere i forhold til de øvrige EU-lande. Vi har bl.a. lige set i Østersøen, at andre EU-lande ikke ønsker kameraovervågning. Hvorfor skal danske fiskere ikke behandles på lige fod med de andre fiskere i EU? Der skal være fælles spilleregler for EU-fiskere, siger Svend-Erik Andersen.
- Vi frygter, at danske fiskere vil finde andre fiskepladser til skade for lokalsamfundene omkring Kattegat. Det er ærgerligt, at de danske myndigheder på et tidspunkt, hvor vi står over for et Brexit, som vil påvirke hele dansk fiskeri, tilsyneladende har travlt med at eksperimentere med den danske fiskerisektor, siger Svend-Erik Andersen.
- Jeg håber og tror på, at det må være muligt at indgå en dialog med fiskerne om tilrettelæggelse af fiskeriet, inden det løber af sporet, slutter Svend-Erik Andersen.
Yderligere information:
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. +45 21 17 70 80
Kenn Skau Fischer, adm. direktør Danmarks Fiskeriforening, tlf.nr. +45 51 19 95 37
Hvad er med i den store certificering?
Den nye certificering vil betyde, at en lang række fiskerier samles i et fælles certifikat:
Arter: Brosme, torsk, glashvarre, kuller, hvilling, kulmule, lange, jomfruhummer, reje, rødspætte, mørksej og tunge. OBS! Torsk og hvilling er til en start suspenderet fra at kunne bære det blå MSC-mærke pga. den seneste biologiske rådgivning
Farvande: Kattegat, Skagerrak og Nordsøen
Redskaber: Trawl, snurrevod, garn, langline og pilk
Fakta
Fiskekvoteoversigt 2020: Se tabel
Kvoter for Østersøen 2019 blev fastlagt på ministerrådsmøde i oktober 2019