Danmarks Fiskeriforening har udpeget ny adm. direktør
Danmarks Fiskeriforening har udpeget ny adm. direktør
5. juli 2019
Danmarks Fiskeriforenings bestyrelse har i dag besluttet, at det bliver vores underdirektør for Kommunikation og Politik, Kenn Skau Fischer, der den 1. november skal tiltræde i jobbet som adm. direktør for Danmarks Fiskeriforening.
Der sker, når den nuværende adm. direktør Niels Wichmann stopper med udgangen af oktober måned 2019.
Kenn Skau Fischer er 50 år og uddannet cand. polit. Han bor med sin familie på Frederiksberg. Han har arbejdet med fiskeripolitik siden år 2000 og har stor erfaring, ikke mindst med EU’s fælles fiskeripolitik. Han har været i Danmarks Fiskeriforening siden 1. januar 2011. Som underdirektør i Danmarks Fiskeriforening siden 2017 har han dels haft ansvaret for DFPO’s kommunikation, herunder været ansvarshavende redaktør for Fiskeri Tidende, og ansvarlig for DFPOs pressehåndtering. Han har samtidig været ansvarlig for DFPOs arbejde med fiskeripolitiske emner i EU og i forhold til ikke mindst Norge og blandt andet repræsenteret DFPO i flere internationale anliggender.
Valget af Kenn Skau Fischer er sket i samarbejde med rekrutteringsfirmaet Ingvardsen || Partners.
Danske fiskere kræver handling af Miljøministeriet
Danske fiskere kræver handling af miljøministeriet
15. juli 2019
Maersk Oil, som nu er ejet af franske Total, har i årevis udledt det giftige kemikalie Scavtreat 7103 i Nordsøen. I alt er der ifølge DR udledt ikke mindre end 80.000 tons siden 2005 – og dét bekymrer fiskerne, som om nogen er afhængige af et sundt havmiljø.
- Vi oplever i øjeblikket, at alle de vigtige fiskebestande er stærkt pressede i den sydlige del af Nordsøen. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. klimaforandringer, men det kan ikke være fremmende for havmiljøet at pumpe giftstoffer ud i hovedet af fiskene, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.
Der er brug for handling, og han opfordrer derfor miljøminister Lea Wermelin til at tage affære over for forurenerne ud fra princippet: Forureneren betaler.
Samtidig bør ministeren inddrage såvel miljøeksperterne ved Aarhus Universitet som biologerne på Danmarks Tekniske Universitet i tilbundsgående undersøgelser af olieudvindingens indflydelse på fiskebestandene.
Danske fiskere har i mange år været opmærksomme på den store brug af kemikalier ved udvindingen af olie fra den danske del af Nordsøen. Men de er blevet fortalt, at alle tilladelser har været i orden, og at olieudvindingen ikke har været skadelig for havmiljøet.
- Når det så nu kommer frem, at Maersk Oil har udledt 80.000 tons giftstoffer, og at det ingen konsekvenser får, for hverken for Total eller for leverandøren af kemikalierne må vi spørge, om de danske miljømyndigheder har styr på, hvad der foregår i Nordsøen, siger Jesper Juul Larsen og tilføjer:
- Det kan undre, at Maersk Oil havde problemer med kemikaliet Scavtreat 7103 indtil en bestemt dato i 2005, men at efter denne dato virkede kemikaliet perfekt, og at Maersk Oil ikke i den anledning spurgte eller fik at vide, at der var ændret ved sammensætningen. Sådan kender vi ikke A.P.Møller – Mærsk og Maersk Oil fra de mange år i Esbjerg.
Yderligere kommentarer: Jesper Juul Larsen tlf.: 40 18 56 19
Maersk Oil, som nu er ejet af franske Total, har i årevis udledt det giftige kemikalie Scavtreat 7103 i Nordsøen. I alt er der ifølge DR udledt ikke mindre end 80.000 tons siden 2005 – og dét bekymrer fiskerne, som om nogen er afhængige af et sundt havmiljø.
- Vi oplever i øjeblikket, at alle de vigtige fiskebestande er stærkt pressede i den sydlige del af Nordsøen. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. klimaforandringer, men det kan ikke være fremmende for havmiljøet at pumpe giftstoffer ud i hovedet af fiskene, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.
Der er brug for handling, og han opfordrer derfor miljøminister Lea Wermelin til at tage affære over for forurenerne ud fra princippet: Forureneren betaler.
Samtidig bør ministeren inddrage såvel miljøeksperterne ved Aarhus Universitet som biologerne på Danmarks Tekniske Universitet i tilbundsgående undersøgelser af olieudvindingens indflydelse på fiskebestandene.
Danske fiskere har i mange år været opmærksomme på den store brug af kemikalier ved udvindingen af olie fra den danske del af Nordsøen. Men de er blevet fortalt, at alle tilladelser har været i orden, og at olieudvindingen ikke har været skadelig for havmiljøet.
- Når det så nu kommer frem, at Maersk Oil har udledt 80.000 tons giftstoffer, og at det ingen konsekvenser får, for hverken for Total eller for leverandøren af kemikalierne må vi spørge, om de danske miljømyndigheder har styr på, hvad der foregår i Nordsøen, siger Jesper Juul Larsen og tilføjer:
- Det kan undre, at Maersk Oil havde problemer med kemikaliet Scavtreat 7103 indtil en bestemt dato i 2005, men at efter denne dato virkede kemikaliet perfekt, og at Maersk Oil ikke i den anledning spurgte eller fik at vide, at der var ændret ved sammensætningen. Sådan kender vi ikke A.P.Møller – Mærsk og Maersk Oil fra de mange år i Esbjerg.
Yderligere kommentarer: Jesper Juul Larsen tlf.: 40 18 56 19
Danske fiskere var de første miljøaktivister
Vi fik stoppet Grindstedværkets dumpninger af kemikalier med skibet ”Gindal”
Vi fik stoppet havafbrændingerne af kemikalier med afbrændingsskibene ”Vulcanus I” og ”Vulcanus II”
Vi hankede op i sagerne om Cheminova i Harboøre og Junckers Savværk i Køge
Smag fiskernes lækre - og bæredygtigt fangede - fisk
Danske fiskere kræver handling af miljøministeriet
15. juli 2019
Maersk Oil, som nu er ejet af franske Total, har i årevis udledt det giftige kemikalie Scavtreat 7103 i Nordsøen. I alt er der ifølge DR udledt ikke mindre end 80.000 tons siden 2005 – og dét bekymrer fiskerne, som om nogen er afhængige af et sundt havmiljø.
- Vi oplever i øjeblikket, at alle de vigtige fiskebestande er stærkt pressede i den sydlige del af Nordsøen. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. klimaforandringer, men det kan ikke være fremmende for havmiljøet at pumpe giftstoffer ud i hovedet af fiskene, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.
Der er brug for handling, og han opfordrer derfor miljøminister Lea Wermelin til at tage affære over for forurenerne ud fra princippet: Forureneren betaler.
Samtidig bør ministeren inddrage såvel miljøeksperterne ved Aarhus Universitet som biologerne på Danmarks Tekniske Universitet i tilbundsgående undersøgelser af olieudvindingens indflydelse på fiskebestandene.
Danske fiskere har i mange år været opmærksomme på den store brug af kemikalier ved udvindingen af olie fra den danske del af Nordsøen. Men de er blevet fortalt, at alle tilladelser har været i orden, og at olieudvindingen ikke har været skadelig for havmiljøet.
- Når det så nu kommer frem, at Maersk Oil har udledt 80.000 tons giftstoffer, og at det ingen konsekvenser får, for hverken for Total eller for leverandøren af kemikalierne må vi spørge, om de danske miljømyndigheder har styr på, hvad der foregår i Nordsøen, siger Jesper Juul Larsen og tilføjer:
- Det kan undre, at Maersk Oil havde problemer med kemikaliet Scavtreat 7103 indtil en bestemt dato i 2005, men at efter denne dato virkede kemikaliet perfekt, og at Maersk Oil ikke i den anledning spurgte eller fik at vide, at der var ændret ved sammensætningen. Sådan kender vi ikke A.P.Møller – Mærsk og Maersk Oil fra de mange år i Esbjerg.
Yderligere kommentarer: Jesper Juul Larsen tlf.: 40 18 56 19
Maersk Oil, som nu er ejet af franske Total, har i årevis udledt det giftige kemikalie Scavtreat 7103 i Nordsøen. I alt er der ifølge DR udledt ikke mindre end 80.000 tons siden 2005 – og dét bekymrer fiskerne, som om nogen er afhængige af et sundt havmiljø.
- Vi oplever i øjeblikket, at alle de vigtige fiskebestande er stærkt pressede i den sydlige del af Nordsøen. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. klimaforandringer, men det kan ikke være fremmende for havmiljøet at pumpe giftstoffer ud i hovedet af fiskene, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.
Der er brug for handling, og han opfordrer derfor miljøminister Lea Wermelin til at tage affære over for forurenerne ud fra princippet: Forureneren betaler.
Samtidig bør ministeren inddrage såvel miljøeksperterne ved Aarhus Universitet som biologerne på Danmarks Tekniske Universitet i tilbundsgående undersøgelser af olieudvindingens indflydelse på fiskebestandene.
Danske fiskere har i mange år været opmærksomme på den store brug af kemikalier ved udvindingen af olie fra den danske del af Nordsøen. Men de er blevet fortalt, at alle tilladelser har været i orden, og at olieudvindingen ikke har været skadelig for havmiljøet.
- Når det så nu kommer frem, at Maersk Oil har udledt 80.000 tons giftstoffer, og at det ingen konsekvenser får, for hverken for Total eller for leverandøren af kemikalierne må vi spørge, om de danske miljømyndigheder har styr på, hvad der foregår i Nordsøen, siger Jesper Juul Larsen og tilføjer:
- Det kan undre, at Maersk Oil havde problemer med kemikaliet Scavtreat 7103 indtil en bestemt dato i 2005, men at efter denne dato virkede kemikaliet perfekt, og at Maersk Oil ikke i den anledning spurgte eller fik at vide, at der var ændret ved sammensætningen. Sådan kender vi ikke A.P.Møller – Mærsk og Maersk Oil fra de mange år i Esbjerg.
Yderligere kommentarer: Jesper Juul Larsen tlf.: 40 18 56 19
Danske fiskere var de første miljøaktivister
Vi fik stoppet Grindstedværkets dumpninger af kemikalier med skibet ”Gindal”
Vi fik stoppet havafbrændingerne af kemikalier med afbrændingsskibene ”Vulcanus I” og ”Vulcanus II”
Vi hankede op i sagerne om Cheminova i Harboøre og Junckers Savværk i Køge
Fiskerikvoter for Østersøen: Den forkerte kurs
Danske fiskere kræver handling af miljøministeriet
15. juli 2019
Maersk Oil, som nu er ejet af franske Total, har i årevis udledt det giftige kemikalie Scavtreat 7103 i Nordsøen. I alt er der ifølge DR udledt ikke mindre end 80.000 tons siden 2005 – og dét bekymrer fiskerne, som om nogen er afhængige af et sundt havmiljø.
- Vi oplever i øjeblikket, at alle de vigtige fiskebestande er stærkt pressede i den sydlige del af Nordsøen. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. klimaforandringer, men det kan ikke være fremmende for havmiljøet at pumpe giftstoffer ud i hovedet af fiskene, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.
Der er brug for handling, og han opfordrer derfor miljøminister Lea Wermelin til at tage affære over for forurenerne ud fra princippet: Forureneren betaler.
Samtidig bør ministeren inddrage såvel miljøeksperterne ved Aarhus Universitet som biologerne på Danmarks Tekniske Universitet i tilbundsgående undersøgelser af olieudvindingens indflydelse på fiskebestandene.
Danske fiskere har i mange år været opmærksomme på den store brug af kemikalier ved udvindingen af olie fra den danske del af Nordsøen. Men de er blevet fortalt, at alle tilladelser har været i orden, og at olieudvindingen ikke har været skadelig for havmiljøet.
- Når det så nu kommer frem, at Maersk Oil har udledt 80.000 tons giftstoffer, og at det ingen konsekvenser får, for hverken for Total eller for leverandøren af kemikalierne må vi spørge, om de danske miljømyndigheder har styr på, hvad der foregår i Nordsøen, siger Jesper Juul Larsen og tilføjer:
- Det kan undre, at Maersk Oil havde problemer med kemikaliet Scavtreat 7103 indtil en bestemt dato i 2005, men at efter denne dato virkede kemikaliet perfekt, og at Maersk Oil ikke i den anledning spurgte eller fik at vide, at der var ændret ved sammensætningen. Sådan kender vi ikke A.P.Møller – Mærsk og Maersk Oil fra de mange år i Esbjerg.
Yderligere kommentarer: Jesper Juul Larsen tlf.: 40 18 56 19
Maersk Oil, som nu er ejet af franske Total, har i årevis udledt det giftige kemikalie Scavtreat 7103 i Nordsøen. I alt er der ifølge DR udledt ikke mindre end 80.000 tons siden 2005 – og dét bekymrer fiskerne, som om nogen er afhængige af et sundt havmiljø.
- Vi oplever i øjeblikket, at alle de vigtige fiskebestande er stærkt pressede i den sydlige del af Nordsøen. Det kan skyldes mange forhold, bl.a. klimaforandringer, men det kan ikke være fremmende for havmiljøet at pumpe giftstoffer ud i hovedet af fiskene, siger Jesper Juul Larsen, der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening.
Der er brug for handling, og han opfordrer derfor miljøminister Lea Wermelin til at tage affære over for forurenerne ud fra princippet: Forureneren betaler.
Samtidig bør ministeren inddrage såvel miljøeksperterne ved Aarhus Universitet som biologerne på Danmarks Tekniske Universitet i tilbundsgående undersøgelser af olieudvindingens indflydelse på fiskebestandene.
Danske fiskere har i mange år været opmærksomme på den store brug af kemikalier ved udvindingen af olie fra den danske del af Nordsøen. Men de er blevet fortalt, at alle tilladelser har været i orden, og at olieudvindingen ikke har været skadelig for havmiljøet.
- Når det så nu kommer frem, at Maersk Oil har udledt 80.000 tons giftstoffer, og at det ingen konsekvenser får, for hverken for Total eller for leverandøren af kemikalierne må vi spørge, om de danske miljømyndigheder har styr på, hvad der foregår i Nordsøen, siger Jesper Juul Larsen og tilføjer:
- Det kan undre, at Maersk Oil havde problemer med kemikaliet Scavtreat 7103 indtil en bestemt dato i 2005, men at efter denne dato virkede kemikaliet perfekt, og at Maersk Oil ikke i den anledning spurgte eller fik at vide, at der var ændret ved sammensætningen. Sådan kender vi ikke A.P.Møller – Mærsk og Maersk Oil fra de mange år i Esbjerg.
Yderligere kommentarer: Jesper Juul Larsen tlf.: 40 18 56 19
Danske fiskere var de første miljøaktivister
Vi fik stoppet Grindstedværkets dumpninger af kemikalier med skibet ”Gindal”
Vi fik stoppet havafbrændingerne af kemikalier med afbrændingsskibene ”Vulcanus I” og ”Vulcanus II”
Vi hankede op i sagerne om Cheminova i Harboøre og Junckers Savværk i Køge
Diskussion af bundtrawl skal ske på sagligt grundlag
Diskussion af bundtrawl skal ske på sagligt grundlag
5. september 2019
Det er blevet populært at skyde efter fiskeri med bundtrawl. Senest har 4 organisationer sponsoreret af Velux-fonden søsat en kampagne, hvor de beskylder bundtrawlfiskeri for sammen med iltsvind og forurening at kvæle havet omkring os.
- Postulatet om trawlfiskeri er uforståeligt. Derfor er der i dansk fiskeri stor frustration og forundring over denne kampagne. For hvor fiskerne om nogen har været de første miljøaktivister til havs og er afhængige af et sundt havmiljø, så bliver man angrebet som skurk i en kampagne fuld af løse påstande i forhold til havmiljøet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Bundtrawl er et fangstredskab, som har været anvendt i årtier, og som det er fuldt legitimt at anvende. Der sker løbende en udvikling af trawlet, og der er foretaget mange analyser af redskabets påvirkning af havmiljøet. Alligevel bliver der løbende fremført udokumenterede beskyldninger mod bundtrawl, fx fremføres det i kampagnen sponsoreret af Velux, at ”Bundtrawling ødelægger havbunden og forstyrrer havets naturlige liv”. ”Fiskeri med bundtrawl kan medføre store mængder uønsket bifangst”. Danmarks Fiskeriforening efterlyser en saglig diskussion om fiskeri med bundtrawl.
- Vi kærer os om nogen for havmiljøet, det burde organisationerne bag kampagnen vide. Og vi arbejder selv løbende på, hvordan vi kan minimere fiskeriets miljøpåvirkning. Vi indgår også altid gerne i en saglig dialog om fiskeriets miljøpåvirkninger, siger Svend-Erik Andersen.
Danmarks Fiskeriforening beklager også, at noget af kritikken af trawlfiskeriet i kampagnen skyldes tal fra Miljøstyrelsen. Bl.a. et tal om, at 85 pct. af havbunden i den danske del af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skulle være forstyrret af trawlfiskeri.
- Det kan undre, hvad Miljøstyrelsen opnår ved at bruge en betegnelse som ”forstyrret”. Det er nok noget negativt. Men det grundlæggende er, at med blot en smule snusfornuft kan man indse, at et tal i den størrelsesorden er vildt overdrevet, siger Svend-Erik Andersen.
For Danmarks Fiskeriforening er dette blot eksempler på de mange myter, som der florerer om trawlfiskeriet.
- I dansk fiskeri opfordrer vi derfor til, at Miljø- og Fødevareministerierne i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening gennemfører et sagligt arbejde for at belyse effekterne af anvendelse af trawl i dansk fiskeri. Vi håber, at også organisationerne bag kampagnen vil deltage i en sådan analyse, siger Svend-Erik Andersen.
Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand, tlf. 21 17 70 80Kenn Skau Fischer, underdirektør, tlf. 51 19 95 37
Fakta
Trawl er det vigtigste redskab i dansk fiskeri. Af den samlede landingsværdi for dansk erhvervsfiskeri på over 3,5 mia. kr. i 2018 blev 75 pct. fanget med trawl.
Trawlfiskeriet er dels flydetrawl, som bruges til at fange stimefisk som sild og makrel uden berøring af havbunden, og dels bundtrawl, der trækkes hen over havbunden og bruges til at fange fx rødspætter og andre fladfisk, torskefisk og jomfruhummer.
Bundtrawl kommer i mange udgaver og er altid tilpasset det enkelte fartøj.
Som alle andre fiskeredskaber har bundtrawl en effekt på havmiljøet, men effekten af bundtrawl afhænger meget af, hvilken bundtype redskabet fisker på – bundtrawl anvendes fx på sandbund og blød lerbund – men typisk ikke på stenrev og koraller.
Der er beskyttede områder, hvor det af hensyn til den specifikke bundtype ikke er tilladt at fiske med bundtrawl. Dette er der striks kontrol med.
MSC-certificering for Nordsø/Skagerrak-torsk suspenderes
MSC-certificering for Nordsø/Skagerrak-torsk suspenderes
25. september 2019
Fiskeriet efter torsk i Nordsøen og Skagerrak suspenderes fra bæredygtighedsordningen MSC. Suspenderingen træder i kraft om 30 dage d. 24. oktober. Herefter kan torsken ikke længere sælges som MSC-certificeret eller bære det blå MSC-mærke, som ellers er forbrugerens garanti for, at fisk stammer fra et bæredygtigt fiskeri.
- Størstedelen af dansk fiskeri er MSC-certificeret, og det skal det gerne blive ved med. Derfor er det også dybt beklageligt, at MSC-certificeringen af torsken i Nordsøen og Skagerrak er sat på pause, siger Kurt S. Madsen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening:
- Det er desværre ude af vores hænder. Fiskeriet har fulgt alle forvaltningsplaner og er reguleret af kvoterne, men bestandsvurderingen er igen i år negativ, og dermed lever fiskeriet ikke længere op til MSCs standarder.
Dårlig bestandsvurdering
Bestandsvurderingen kom i sommer fra ICES (Det Internationale Havforskningsråd). Den viste, at torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak er inde i en negativ udvikling. Gydebiomassen er for lav i forhold til de biologiske referencepunkter fastlagt af ICES. Derfor anbefaler ICES, at kvoten reduceres for 2020 med 70 procent. En rådgivning som Danmarks Fiskeriforening mener går for vidt.
- Vi er helt enige i, at bestanden ikke har det godt, og det er en meget bekymrende udvikling. Men reduktionen er unødvendig drastisk. Torsken er ikke i fare på grund af fiskeriet, forklarer Kurt S. Madsen.
Kvoten er nemlig blevet reduceret over de seneste tre år, og selvom fiskerne ej heller har fisket hele deres kvote, så er bestanden fortsat i nedgang. Reduktionerne lader altså ikke til at virke. Og det bekymrer fiskerne, der passer på havmiljøet – og har brug for at netop bestandene har det godt. Et eller andet er helt galt; klimaforandringer, iltsvind, sæler?
MSC skal tilbage
Uanset om man er uenig i bestandsvurderingen eller ej, så indebærer den, at torsken ikke længere lever op til MSC’s standard.
Fiskeriet efter torsk i Nordsøen og Skagerrak har ellers været MSC-certificeret siden 2016. Det var en stor og vigtig sejr for Danmarks Fiskeriforening at få det bæredygtige stempel til torsken, som desværre nu må sige farvel til. Derfor håber Danmarks Fiskeriforening også, at situationen vil vende.
Danmarks Fiskeriforening drøfter mulige tiltag (bl.a. diskuteres brug af selektive redskaber, forvaltning af lukkeområder), sammen med Skotland, England og Norge, som også bliver ramt af suspenderingen. På tværs af landene er der en fælles forståelse for, at der brug for handling, og at Nordsø-torsken igen bliver MSC-certificeret.
Yderligere kommentarer
Kurt S. Madsen, næstformand, Danmarks Fiskeriforening, tlf. 24 47 90 71
Sofie Smedegaard Mathiesen, biolog, Danmarks Fiskeriforening. Tlf. 76 10 96 53
Fakta
MSC står for Marine Stewardship Council og er en uafhængig international mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.
Størstedelen af dansk fiskeri er MSC-certificeret.
MSC-certificerede fisk bærer det blå MSC-mærke, så de er lette for forbrugeren at kende i supermarkedet. Flere supermarkeder kræver mærket for at komme ind på deres marked.
MSC stiller krav til tre overordnede principper:
Bestanden af fisk må ikke være overfisket, og har den været i nærheden heraf, skal den være på vej op
Fiskeriet må ikke ugenopretteligt beskadige økosystemet eller havmiljøet
Fiskeriet skal forvaltes effektivt, så bæredygtighed og økosystem sikres
Certificeringsprocessen er en åben og grundig proces, der tager 1-2 år
Fiskeriministrene må tage ansvar for kvoterne i Østersøen
Fiskeriministrene må tage ansvar for kvoterne i Østersøen
13. oktober 2019
Når EU’s fiskeriministre mødes i Luxembourg den 14. oktober 2019 og skal forhandle kvoter for Østersøen for 2020 er der mange danske fiskere, som følger intenst med, dybt bekymret for deres levebrød.
Det er særligt EU-Kommissionens forslag om en reduktion af kvoten med 50 pct. for torsk i den vestlige del af Østersøen og en lukning af fiskeriet i årets første 3 måneder, som skaber stor bekymring.
- Kommissionens forslag giver ingen mening for en bestand, som har det godt. Det siger sig selv, at en eventuel reduktion af kvoten med 50 pct. kombineret med en 3 måneders lukkeperiode for en bestand, som er vigtig for fiskeriet, vil have kolossale negative konsekvenser for de familier, som lever af fiskeriet og lokalsamfundene omkring havnene. Mindre fartøjer må lægge op og små landingspladser vil forsvinde for altid, udtaler Kim Kær Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening.
Danmarks Fiskeriforening betragter Kommissionens forslag for torskekvoten i den vestlige Østersø som en decideret overreaktion. Bestanden har det godt og Ifølge Det Internationale Havforskningsråd (ICES) vil bestanden opfylde den af EU fastlagte målsætning for bestandstørrelsen i 2020 - for første gang siden 2008.
- Bestanden er fordoblet alene fra 2017 til 2019. Bestanden forventes at vokse fra 21 tusinde tons den 1. januar 2019 til 29 tusinde tons den 1. januar 2020. På den baggrund mener Danmarks Fiskeriforening, at en uændret kvote er et beskedent ønske for en bestand i kraftig vækst – og det giver den stabilitet om kvoterne, som fiskeriet har brug for, siger Michael Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening.
Danmarks Fiskeriforening noterer sig, at der fra grønne organisationers side er kritik af, at man ikke bare følger Kommissionens forslag, men opfordrer til dialog, og at man sætter sig bedre ind i den biologiske rådgivning, som ligger til grund for kvotefastsættelsen.
- Hvis der var en klar videnskabelig anbefaling om en reduktion, og hvis bestanden var i alvorlige vanskeligheder, var det en anden sag. Men der foreligger hverken en klar videnskabelig anbefaling eller en alvorlig situation for torsk i den vestlige del af Østersøen. At lukke for fiskeriet i den vestlige Østersø i tre måneder vil ganske simpelt være symbolpolitik af den værste skuffe; i strid med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og samtidig en katastrofe for fiskeriet og lokalsamfundene, siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening.
I den sammenhæng påpeger Danmarks Fiskeriforening, at man bakker op om de følgeforanstaltninger, som er introduceret for torsk i den østlige del af Østersen (øst for Bornholm) – en bestand reelt i krise.
Yderligere information
Kim Kær Hansen, næstformand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 40 89 13 81
Michael Andersen, chefbiolog Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 40 26 50 40
Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, tlf. nr. 20 46 16 01
Fakta
Danmarks Fiskeriforening er én af EU’s største fiskeriforeninger og repræsenterer alle størrelser af fartøjer og alle former for fiskeri i Danmark, særligt det demersale fiskeri, skaldyrsfiskeriet og industrifiskeriet.
Fællesskabet i Danmarks Fiskeriforening repræsenterer 700 fartøjer fordelt over hele Danmark, heraf er de 550 mindre fartøjer under 17 meter.
EU’s fiskeriministre mødes i Luxembourg den 14.-15. oktober 2019 for at indgå aftale om fiskerikvoterne for Østersøen for 2020.
Bælterne og Øresund er også omfattet af kvoterne for den vestlige del af Østersøen.
For Østersøen fastsættes kvoter for torsk, sild, brisling, laks og rødspætte – de arter, som har udbredt økonomisk betydning for fiskeriet.
Det er Danmark, som har den største andel af kvoten for torsk i den vestlige del af Østersøen.
Særligt torsk i både den østlige del og den vestlige del af Østersøen har altid haft stor økonomisk betydning for dansk fiskeri, havnene og lokalsamfundene ved Østersøen.
Kvoter 2019: Et sort kapitel i Østersøens historie
Fiskeriministrene må tage ansvar for kvoterne i Østersøen
13. oktober 2019
Når EU’s fiskeriministre mødes i Luxembourg den 14. oktober 2019 og skal forhandle kvoter for Østersøen for 2020 er der mange danske fiskere, som følger intenst med, dybt bekymret for deres levebrød.
Det er særligt EU-Kommissionens forslag om en reduktion af kvoten med 50 pct. for torsk i den vestlige del af Østersøen og en lukning af fiskeriet i årets første 3 måneder, som skaber stor bekymring.
- Kommissionens forslag giver ingen mening for en bestand, som har det godt. Det siger sig selv, at en eventuel reduktion af kvoten med 50 pct. kombineret med en 3 måneders lukkeperiode for en bestand, som er vigtig for fiskeriet, vil have kolossale negative konsekvenser for de familier, som lever af fiskeriet og lokalsamfundene omkring havnene. Mindre fartøjer må lægge op og små landingspladser vil forsvinde for altid, udtaler Kim Kær Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening.
Danmarks Fiskeriforening betragter Kommissionens forslag for torskekvoten i den vestlige Østersø som en decideret overreaktion. Bestanden har det godt og Ifølge Det Internationale Havforskningsråd (ICES) vil bestanden opfylde den af EU fastlagte målsætning for bestandstørrelsen i 2020 - for første gang siden 2008.
- Bestanden er fordoblet alene fra 2017 til 2019. Bestanden forventes at vokse fra 21 tusinde tons den 1. januar 2019 til 29 tusinde tons den 1. januar 2020. På den baggrund mener Danmarks Fiskeriforening, at en uændret kvote er et beskedent ønske for en bestand i kraftig vækst – og det giver den stabilitet om kvoterne, som fiskeriet har brug for, siger Michael Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening.
Danmarks Fiskeriforening noterer sig, at der fra grønne organisationers side er kritik af, at man ikke bare følger Kommissionens forslag, men opfordrer til dialog, og at man sætter sig bedre ind i den biologiske rådgivning, som ligger til grund for kvotefastsættelsen.
- Hvis der var en klar videnskabelig anbefaling om en reduktion, og hvis bestanden var i alvorlige vanskeligheder, var det en anden sag. Men der foreligger hverken en klar videnskabelig anbefaling eller en alvorlig situation for torsk i den vestlige del af Østersøen. At lukke for fiskeriet i den vestlige Østersø i tre måneder vil ganske simpelt være symbolpolitik af den værste skuffe; i strid med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og samtidig en katastrofe for fiskeriet og lokalsamfundene, siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening.
I den sammenhæng påpeger Danmarks Fiskeriforening, at man bakker op om de følgeforanstaltninger, som er introduceret for torsk i den østlige del af Østersen (øst for Bornholm) – en bestand reelt i krise.
Yderligere information
Kim Kær Hansen, næstformand Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 40 89 13 81
Michael Andersen, chefbiolog Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 40 26 50 40
Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, tlf. nr. 20 46 16 01
Fakta
Danmarks Fiskeriforening er én af EU’s største fiskeriforeninger og repræsenterer alle størrelser af fartøjer og alle former for fiskeri i Danmark, særligt det demersale fiskeri, skaldyrsfiskeriet og industrifiskeriet.
Fællesskabet i Danmarks Fiskeriforening repræsenterer 700 fartøjer fordelt over hele Danmark, heraf er de 550 mindre fartøjer under 17 meter.
EU’s fiskeriministre mødes i Luxembourg den 14.-15. oktober 2019 for at indgå aftale om fiskerikvoterne for Østersøen for 2020.
Bælterne og Øresund er også omfattet af kvoterne for den vestlige del af Østersøen.
For Østersøen fastsættes kvoter for torsk, sild, brisling, laks og rødspætte – de arter, som har udbredt økonomisk betydning for fiskeriet.
Det er Danmark, som har den største andel af kvoten for torsk i den vestlige del af Østersøen.
Særligt torsk i både den østlige del og den vestlige del af Østersøen har altid haft stor økonomisk betydning for dansk fiskeri, havnene og lokalsamfundene ved Østersøen.
Bevar den åbne kystfiskerordning
Bevar den åbne kystfiskerordning
22. oktober 2019
Hvad enten du spørger kystfiskerne Erik Pedersen i Hirtshals eller Thomas Hansen i Hvide Sande, så er de ikke i tvivl. Den åbne kystfiskerordning, også kaldet den tidsbegrænsede ordning, er guld værd.
Her kan de få ekstra fisk, og den styrker og sikrer dansk kystfiskeri. Men desværre står den åbne ordning til at lukke ved årsskiftet, med mindre politikerne griber ind – og det, håber kystfiskerne i Danmarks Fiskeriforening, vil ske.
- Vi ønsker et bredt og stort kystfiskeri i Danmark. Der skal være plads til alle – både bundgarn, garnfartøjer og kysttrawlere. Det er der i den åbne ordning, og derfor bør den bevares. Den sikrer bredden i dansk kystfiskeri, siger Allan Buch, der er formand for Udvalget for Kystnært Fiskeri, Danmarks Fiskeriforening.
Udvalget har lavet et forslag til, hvordan de mener, at fremtidens kystfiskerordning bør se ud, og sendt det til minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg d. 22. oktober. Læs anbefalingerne her.
Der findes både en åben og en lukket, også kaldet tidsubegrænset, kystfiskerordning. Den lukkede er for alle fartøjer under 15 meter, samt 15-17 meter med udvalgte redskaber, og så er den permanent. Man binder sig altså i ordningen, og modsat den åbne udløber den ikke ved årsskiftet.
Den åbne kystfiskerordning er derimod tidsbegrænset og løber i tre år ad gangen. Den er altså fleksibel, hvilket er vigtigt i kystfiskeriet, hvor kvoterne svinger, fiskene flytter sig og fiskeriet er omskifteligt. Samtidig er den for alle kystfiskere med fartøjer under 17 meter uanset redskab. Ergo favner den flere kystfiskere end den lukkede, hvilket også ses på tallene. Der er 195 fartøjer i den åbne ordning mod 63 fartøjer i den lukkede. Over årene har det også været den åbne ordning, som har oplevet størst fremgang.
- Den åbne ordning er populær! Hvorfor lukke noget, der fungerer? spørger Allan Buch, der mener, at den lukkede ordning ikke bør stå alene, men skal suppleres af den åbne:
- Kystfiskerordningen skal være for alle kystfiskere og ikke kun målrettet et lille eksklusivt segment. Det er vigtigt at sikre et kystfiskeri af en vis størrelse, så man også kan bevare faciliteter og opbakning i de mindre havne. Der skal der være plads til alle under 17 meter.
Yderligere information
Allan Buch, formand for Udvalget for Kystnært Fiskeri, tlf. 20 46 16 01
Ole Lundberg Larsen, underdirektør, Danmarks Fiskeriforening tlf. 21 42 00 40
Fakta
Danmarks Fiskeriforening repræsenterer kystfiskeriet
Danmarks Fiskeriforening har 351 medlemmer med fartøjer under 12 meter, og 523 medlemmer med fartøjer under 17 meter
Til at varetaget kystfiskernes interesser har Danmarks Fiskeriforening nedsat et Udvalgt for Kystnært Fiskeri, med Allan Buch som formand
Ud af de 258 fiskere, der er medlem af kystfiskerordningerne, er 181 også medlemmer hos Danmarks Fiskeriforening
Ud af de 63, der deltager i den lukkede ordning, er 36 medlem af Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Fiskeriforening har 351 medlemmer med fartøjer under 12 meter og 523 medlemmer med fartøjer under 17 meter
Der er også et dansk fiskeri efter Brexit
Der er også et dansk fiskeri efter Brexit
30. oktober 2019
Brexit er netop blevet udsat for 3. gang - denne gang til den 31. januar 2020. Men der kommer en dag, hvor briterne træder ud af EU, og hvad skal der så ske med dansk fiskeri? Svaret på det spørgsmål hænger naturligvis sammen med, hvilken aftale EU og UK kan få strikket sammen, når briterne endegyldigt er trådt ud af EU.
Tirsdag den 29. oktober blev det så afgjort, at briterne skal til parlamentsvalg i december måned, hvilket kan vende op og ned på sammensætningen af det britiske parlament. Det kan igen få afgørende indflydelse på, om en skilsmisseaftale kan blive stemt igennem.
Mandag den 4. november vil der på en konference i Frederikshavn blive stillet skarpt på blandt andet Brexit og dansk fiskeri, når repræsentanter fra Folketinget, EU-Parlamentet, Storbritannien, fiskerierhvervet med flere mødes for at komme med deres syn på, hvordan de ser fremtiden for dansk fiskeri, når Storbritannien har forladt EU.
- Brexit har ligget som en stor, sort sky over fiskeriet i de seneste 3 år nu, så det er bestemt en af de udfordringer inden for fiskeriet, vi tager meget alvorligt, og mange fiskere ønsker sig nu bare en afklaring, så vi kan komme videre, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen.
Det er Nordjysk Fiskerikommune Netværk og Danmarks Fiskeriforening PO, der står for konferencen Bæredygtig Bundlinje, som ud over Brexitspørgsmålet også vil sætte fokus på indsatsen for at gøre fiskeriet mere bæredygtigt - både i forhold til bundlinjen og i forhold til klima og miljø.
- Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er noget, vi alle skal stræbe efter. Det gælder både i forhold til økonomien, men så sandelig også i forhold til den klima- og miljømæssige bæredygtighed. Det er også derfor, vi har bæredygtighed som en del af Danmarks Fiskeriforenings mærkesager, siger Svend-Erik Andersen.Pressen er velkommen
Vi vil gerne invitere pressen til at dække konferencen. Det bliver en dag med mange højaktuelle oplæg og mulighed for interviews med centrale kilder inden for fiskerierhvervet.
For yderligere information - kontakt:
Kenn Skau Fischer, direktør Danmarks Fiskeriforening PO, tlf. 33 36 60 28 / ksf@dkfisk.dk
Fakta
Britisk EU-farvand er vigtigt for dansk fiskeri i og med, at 40 procent af landingsmængden og 30 procent af landingsværdien for dansk fiskeri hentes i britisk EU-farvand. Det er især industrifisk, som tobis, de danske fiskere fanger i Nordsøen.