Søgning | dfpo

Fiskebranchen ser frem til samarbejdet med Fiskerikommissionen

Kamerakompromis skal give Kattegat-fiskerne arbejdsro 10. juni 2021 Efter en lang og besværlig proces er det med stor hjælp fra en gruppe løsningsorienterede kattegatfiskere lykkes Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) at indgå et kompromis om kameraprojektet i Kattegat. Selvom det langt fra er drømmescenariet, er formand for DFPO Svend-Erik Andersen tilfreds med, at der endelig er indgået en aftale. - Jeg er rigtig glad for, at vi er endt med et projekt, som fiskerne lettere kan se sig selv i, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har flyttet sig og imødekommet fiskerne på nogle væsentlige punkter. Det er rigtig godt, at konfliktniveauet i den her sag falder. Jeg håber, aftalen kan give noget ro i Kattegat. Fiskerne har strakt sig langt, og det er langt fra drømmescenariet. Derfor håber jeg virkelig, at de nu kan få ro til at passe deres arbejde i fred som tak for den indsats, siger Svend-Erik Andersen, Danmarks Fiskeriforening. I Strandby Fiskeriforening er man også tilfreds med, at der nu er fundet en løsning, som fiskerne bedre kan se sig selv i. - Vi har jo hele tiden forsøgt at arbejde med kameraovervågning ud fra en frivillig tilgang, hvor de fartøjer der, medvirker i projektet, får nogle flere fordele. Vi har fået meget bedre styr på, hvilke optagelser der indhentes, og hvorfor de indhentes. Det, ved jeg, giver noget tryghed for fiskerne, og det er altafgørende, hvis vi skal kunne samarbejde om kameraovervågning, siger Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening. Fra formand for Læsø Fiskeriforening, Thomas Christiansen, lyder det: - Det er fint, vi har fået lavet en aftale. Det er væsentligt bedre, og der er blevet gjort et stort stykke arbejde. Både her på Læsø og i Danmarks Fiskeriforening. Men det her er altså hele ude af proportioner. Vi har lige været ude at fiske i fire nætter i streg, og vi har tilsammen fanget 2 kilo undermålstorsk. Det er ingenting. Derfor kan enhver se, at det er ude af proportioner, at vi skal have kameraerne på. Det er spild af borgernes skattekroner at opstille sådan et kæmpe system, når vi stort set ikke fanger torsk, siger han. Minimale bifangster Det er dog sikkert og vidst, at man i fiskerierhvervet ikke mener, at kameraovervågningen kommer til at gøre en forskel for torskebestanden. I stedet er det håbet, at kameraprojektet kommer til at give fiskerne friere rammer som eksempelvis frit redskabsvalg, kontrollempelser og andre regellempelser. - Vi har hele tiden sagt, at kameraovervågning i Kattegat er at skyde gråspurve med kanoner. Nu tager fiskerne kameraer på, og det ser jeg som et skridt henimod, at vi kan indarbejde realtidsdata i den biologiske rådgivning sådan, det kan sikres, at der er en sammenhæng mellem fiskerimulighederne, og den virkelighed, fiskeren står i ude på havet. Endelig håber jeg, at vi får igangsat en bredspektret indsats for at løse de problemer, som vi med sikkerhed ved sætter torskebestanden under pres som eksempelvis miljøpåvirkning fra land og sæler. Det er der ganske enkelt brug for. Både for torskebestandens og for fiskeriets skyld, siger Svend Erik-Andersen. Det næste skridt i processen er, at Fiskeristyrelsen nu vil begynde at udsende partshøringer til de fartøjer, der er udvalgt til at deltage i projektet. Ti ændringer til kameraprojektet: For at tilvejebringe grundlaget for en risikobaseret udvælgelse af optagelser udtages der tilfældigt 5 pct. af optagelserne for hvert fartøj til kontrol. Derudover bliver der iværksat en risikobaseret udvælgelse af cirka 5 pct. af optagelserne. Fiskere, der overholder reglerne om udsmid, vil derfor opleve et mindre kontroltryk. Når Fiskeristyrelsen anmoder om optagelser til gennemsyn vil styrelsen oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er. Således ved fiskeren altid, hvad der er blevet udtaget til kontrol og på hvilket grundlag. Fiskeristyrelsen vil frem til juli 2023 fortsætte den nuværende praksis med vejledning som udgangspunkt frem for sanktionering. Gentagne eller grovere overtrædelser på fartøjsniveau kan dog sanktioneres. Ved tekniske problemer og nedbrud af kameraudstyret kan Fiskeristyrelsen i førstegangstilfælde og ud fra en konkret vurdering tillade, at fiskeriet fortsætter. Fiskeristyrelsen vil operere med en bagatelgrænse for sanktionering af udsmid konstateret på kameraoptagelserne, så mindre uheld mv. ikke sanktioneres. Det indebærer, at i situationer, hvor et mindre antal fisk ryger over bord ved handlinger, der åbenlyst kan tilskrives uheld eller utilsigtede fejlvurderinger, vil der ikke blive sanktioneret. Kamerafartøjerne fritages som udgangspunkt for den tidskrævende last haul kontrol, hvor fiskerens fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen. Fiskeristyrelsen vil have fokus på at præcisere, hvilke optagelser der hentes ind til gennemsyn med henblik på at minimere omfanget heraf. I kontrollen indhentes der optagelser fra de seneste fangstrejser i Kattegat. Fiskeristyrelsen undersøger muligheden for på sigt at begrænse omfanget af optagelser gennem bevægelsessensorer. Fiskerierhvervet orienteres løbende om fremdriften. Der er under fiskeriudviklingsprogrammet samlet for 2022 og 2023 afsat 15 mio. kr. til udvikling af selektive redskaber, der kan understøtte fiskerne i at kunne tilpasse deres fiskeri og fortsat have et bæredygtigt fiskeri trods nedgang i vigtige bestande som torsk. Der arbejdes med igangsættelse af forsøgsprojekter med blandt andet mere frit redskabsvalg, hvor flere af kamerafartøjerne vil have mulighed for at deltage. Der arbejdes målrettet på at sikre et mere frit redskabsvalg og andre regellempelser til kamerafartøjerne gennem forsøgsprojekter og dialog med EU-Kommissionen og andre medlemsstater. Der arbejdes ligeledes for at fangstdata fra kameraprojektet i Kattegat løbende kan indarbejdes i den biologiske rådgivning. Der nedsættes en arbejdsgruppe mellem fiskerierhvervet og myndighederne, der skal bidrage til at understøtte fiskernes opgaver som dataansvarlig og dataejer.

Fiskekvoter 2023 fastholder pres på Østersøens fiskere

Fiskekvoter 2023 fastholder pres på Østersøens fiskere 17. oktober 2022 Sidste år blev torskekvoten i den vestlige Østersø reduceret med 88%. Et stort slag mod Østersøens fiskeri. Med dagens kvoteaftale fastholdes det niveau for torskekvoten, og der ændres ikke på den alvorlige situation, fiskerne står i, selvom kvoten på rødspætter og sild i den centrale Østersø hæves. Østersøens fiskere kigger dermed ind i endnu et hårdt år. - Der er absolut intet godt at sige om den her aftale. Den fastholder Østersøens fiskere i et jerngreb, og mange fiskere kommer til at bukke under. Det er trist for de havneområder på Fyn, på Sjælland og i særdeleshed på Bornholm, hvor fiskeriet har spillet en særlig rolle, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Med dagens aftale står det fast, at EU-Kommissionen og Ministerrådet beskærer fiskekvoterne mere, end det eksperterne fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har lagt op til. Det er et sidespor og direkte erhvervsfjendtligt, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening. - Jeg synes, det er en katastrofe, at politikerne i EU ikke lytter til biologerne og dermed ikke lader os fange de fisk, som, de mener, er bæredygtigt. Fisk er både en sund og klimavenlig spise. Alligevel vælger politikerne at stramme skruen mere, end biologerne siger er nødvendigt. Det er for mig at se helt uforståeligt og uansvarligt, siger Svend-Erik Andersen. Fastholder bøvlede regler I fiskerierhvervet har man udover størrelsen på kvoterne ønsket et opgør med nogle af de regler, der gør det vanskeligt at udnytte særligt rødspættebestanden. Man har også haft et ønske om, at lukkeperioderne i Østersøen afskaffes sådan, man kan holde gang i fiskeriet. Desværre lykkes den del af missionen heller ikke. - Det er skuffende, at vi ikke slipper af med nogle af de regler, der ikke har betydning for torskebestanden, men som spænder ben for fiskeriet efter rødspætter og andre arter. Det er tosset, og det virker mest af alt som om, at EU ønsker en total afvikling af fiskeriet i Østersøen. Det er en skammelig holdning, siger Svend-Erik Andersen. Behov for ophugning vokser I fiskerierhvervet står det klart, at situationen i Østersøen er så alvorlig, at behovet for ophugning kun bliver større det kommende år. I den forbindelse gør fiskerierhvervet det klart, at det skal sikres, at ophugningsordningen bliver tilgængelig for de fiskere, der har brug for det, hvad enten det skyldes det bebudede trawlforbud i Bælthavet eller de voldsomme kvotereduktioner. - Det er godt, der nu er afsat 50 millioner til ophugning. Nu er der behov for at sikre, at ophugningsordningen kommer ud at virke, og ikke drukner i alle mulige og umulige krav, der betyder, at fiskerne ikke får adgang til ophugning alligevel. Det skal holdes simpelt og enkelt, så de fiskere, der har brug og ønsker ophugning, også kan få det, siger Svend-Erik Andersen. Resultat af Rådsmødeforhandlinger om fiskerimulighederne i Østersøen Kvote 2022 Biologisk rådgivning Kvote 2023 Ændring i % Torsk 22-24 489 641 489 0 Torsk 25-32 595 0 595 0 Sild i 22-24 788 0 788 0 Sild centralt 53.653 71.358 70.822 +32% Brisling 251.943 224.114 224.114 -11% Rødspætter 9.050 13.315 11.313 +25% Laks 63.811 63.811 0

Grøn skattereform kommer til at koste fiskeriet dyrt

Grøn skattereform kommer til at koste fiskeriet dyrt 24. juni 2022 Aftalen om en grøn skattereform stiller fiskerne i en særlig svær situation. Samlet pålægges fiskeriet en afgift på knap 900 mio. i perioden fra 2025 til 2030. Det får konsekvenser, til trods for, at der afsættes 350 millioner kroner til at hjælpe fiskeriet med den grønne omstilling. For virkeligheden er, at der endnu ikke er udviklet grønne og rentable alternativer til diesel. Derfor kommer CO2-afgiften ikke til at omstille fiskeriet. Den bliver derimod en ekstra omkostning for alle danske fiskerfartøjer. Det vil medføre, at mange fartøjer bliver urentable. - Det her bliver en kæmpe ekstra regning til den enkelte fisker, og det får uundgåeligt konsekvenser. Hvis ikke der udvikles konkurrencedygtige alternativer til diesel, kan fiskerne ikke omstille sig, Dermed bliver fiskerne kvalt af afgiften - særligt med de nuværende brændstofpriser i baghovedet. Derfor kommer afgiften til at skrue ned for produktionen i dansk fiskeri. Og når der ikke bliver landet lige så meget fisk, så knækker værdikæden. Det får store konsekvenser for en kommune som Frederikshavn, hvor 17% af beskæftigelsen kan henføres til fiskeriet. Derfor er jeg bange for, at den her aftale rammer skævt. Den kommer ikke bare til at sætte fiskeriet tilbage, men hele Nord- og Vestjylland, siger Svend-Erik Andersen. - Som erhverv er vi nået langt med den grønne omstilling. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 62% siden 1990. Det er der ikke mange erhverv, der kan prale af. Derfor er det ekstra frustrerende, at vi nu får indført en ny afgift, som i realiteten bare er en ekstra regning. For uden alternative brændstoffer er det vanskeligt at omstille de enkelte fartøjer. Og så kommer afgiften altså til at betyde, at der er færre midler til at investere i den grønne omstilling af fiskeriet, siger Jens Rasmussen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation. I Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation er man trods alt glade for, at der er afsat 350 millioner kroner til at afbøde konsekvenserne og hjælpe fiskeriet med den grønne omstilling. Nu er det vigtigt, at de penge udmøntes i dialog med fiskerierhvervet og anvendes rigtigt. - Vi er glade for, at politikerne har anerkendt, at fiskeriet står i en særlig svær situation, og der skal lyde en stor tak til de partier, der har kæmpet for fiskeriet. Det er afgørende, at fiskerierhvervet bliver inddraget når midlerne skal udmøntes. Vi mener, midlerne skal bruges til at kompensere fartøjerne direkte for at afværge så mange konkurser som overhovedet muligt. Ellers bliver antallet af konkurser unødigt højt. Det vil både være et tilbageslag for fødevareforsyningen og for klimaet. For eksperterne siger klart, at den samlede CO2-udledning kommer til at stige, hvis ikke fiskeriet skal tage del i fødevareproduktionen, siger Svend-Erik Andersen. Turbo på grønne brændstoffer Hos Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation savner man garantier. politiske forpligtelser og konkrete planer, der skal sikre, at der bliver grønne brændstoffer nok til alle. For det er helt nødvendigt hvis ikke CO2-afgiften skal ende med at afvikle fiskeriet. Derudover påpeger erhvervet, der er brug for flere midler til at gennemføre den grønne omstilling. - Jeg savner garantier og konkrete forpligtelser, som kan sikre, at der hurtigst muligt er grønne brændstoffer nok til alle til en overkommelig pris. Som jeg ser det, bliver efterspørgslen enorm, og hvis ikke man kan levere på den efterspørgsel, bliver CO2-afgiften en kæmpe ekstra regning til dansk erhvervsliv, og Danmark bliver fattigere. Jeg synes, det er dybt bekymrende, at vi ikke har en tidshorisont, og ærlig talt synes jeg politikerne kommer for let om ved det, når de grønne brændstoffer er helt afgørende for den grønne omstilling i Danmark, siger Svend-Erik Andersen. - Vi vil fiske CO2-neutralt senest i 2050, men med en ekstraskat på CO2 udhules vores egen evne til at finansiere den nødvendige omstilling og nå det mål. Det er helt sort. Vi skal i stedet have skabt positive incitamenter til at sætte gang i udvikling og investeringer allerede nu. Midlerne i den Europæiske Fiskefond kunne være et godt sted at starte. Hvis der skal være en rød tråd i den grønne politik, så ville det være oplagt at målrette EU-midler til investeringer som understøtter den grønne omstilling, også på fartøjsniveau. i fiskeripolitikken og med midlerne fra fonden kan man skabe positive incitamenter for grøn omstilling, siger Jens Rasmussen. Samlet set udgør dansk fiskeri 0,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, og fiskerierhvervet har reduceret sin CO2-udledning med 62% siden 1990. CO2-afgiften i dansk fiskeri vil reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 0,05%. Udover tabte arbejdspladser og konkurser vil aftalen få lækageeffekter, hvor CO2-udledningen flyttes til udlandet, da mange fiskefartøjer har mulighed for at tanke og lande fisk i andre lande.

Danmarks Fiskeriforening afholder generalforsamling: Politikerne skal sige ja til fiskeriet

Danmarks Fiskeriforening afholder generalforsamling: Politikerne skal sige ja til fiskeriet 25. maj 2022 I dag afholder Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) deres årlige generalforsamling. Selvom fiskeriet har rigeligt med udfordringer at slås med for tiden, ser man alligevel frem til årets generalforsamling. - Lige nu er det op ad bakke i dansk fiskeri. I den situation er det endnu vigtigere, at vi får mulighed for at sætte os sammen. Tale om tingene. Få luftet frustrationerne. Og ikke mindst snakket om, hvordan vi kommer videre herfra. For en ting er sikkert og vidst - vi vil være en del af Danmarks fremtid, og vi vil levere svar på de udfordringer, vi står over for i Danmark. Vi vil sikre klimavenlige og bæredygtige fødevarer. Vi vil sikre arbejdspladser på ordentlige vilkår uden for de store byer. Og vi vil fortsat være stolte af vores erhverv, lyder det fra Svend-Erik Andersen. Danskernes fiskere For et år siden fremlagde Danmarks Fiskeriforening udspillet Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid, hvor foreningen kom med en række forslag til, hvordan dansk fiskeri kan styrkes. Selvom der i dag kan sættes flueben ved flere af initiativer, er foreningen langt fra i mål. Derfor vil man fortsætte arbejdet det kommende år. - Vi har en masse gode bud på, hvad vi kan gøre for at styrke dansk fiskeri og gøre dansk fiskeri endnu mere bæredygtigt og endnu mere klimavenligt. Vi skal blandt andet sikre, at der er bedre sammenhæng mellem den videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for fastsættelsen af fiskekvoterne, og den virkelighed fiskerne oplever, når de fisker. Vi skal også have et videncenter, der kan fungere som en spydspids i udviklingen af dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen. Svære slag venter Det bliver også en generalforsamling, hvor to aktuelle politiske sager kommer til at sætte et stort præg på dagsordenen. Det drejer sig om havplanen og om CO2-afgifterne. De to igangværende forløb er afgørende for, hvad det skal koste at drive et fiskeri og hvor fiskerne må fiske. Dermed er det dansk fiskeris fremtid, der står på spil. - Det her er nogle af de vigtigste forløb, jeg kan huske. Og min opfordring til politikerne er ganske klar. De skal sige ja til dansk fiskeri. For det er vores fremtid, der er på spil. For os er det altafgørende, at havplanen sikrer sameksistens, og at vi fortsat kan få lov at fiske på de bedste fiskepladser. Og hvad angår CO2-afgifterne, skal de indfases i et tempo, så fiskeriet kan følge med, og så vi har reelle muligheder for at omstille os. Ellers lukker man fiskeriet og flytter udledningen til udlandet. Det er uholdbart. For vi skal altså have mad på bordet, siger Svend-Erik Andersen. Fint besøg og formandsvalg På årets generalforsamling er der både valg til formandsposten, hvor Svend-Erik Andersen genvælges som formand for Danmarks Fiskeriforening. Derudover er den samlede bestyrelsen på valg. Heller ikke her bliver der kampvalg. Generalforsamlingen får flere prominente gæster. Fiskeriminister Rasmus Prehn lægger vejen forbi og holder et indlæg for forsamlingen, og svarer på spørgsmål fra forsamlingen. Derudover er EU’s fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius, der i sidste uge besøgte Danmark, med på en online-forbindelse, hvor han både holder et indlæg, og ligesom ministeren også vil besvare spørgsmål fra forsamlingen. Endelig deltager Venstres fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen og medlem af Folketinget for Venstre Erling Bonnesen. Yderligere information Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80 Kenn Skau Fischer, direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 51 19 95 37

Danske fiskere glæder sig over udsigten til større fiskekvoter

Danmarks Fiskeriforening afholder generalforsamling: Politikerne skal sige ja til fiskeriet 25. maj 2022 I dag afholder Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) deres årlige generalforsamling. Selvom fiskeriet har rigeligt med udfordringer at slås med for tiden, ser man alligevel frem til årets generalforsamling. - Lige nu er det op ad bakke i dansk fiskeri. I den situation er det endnu vigtigere, at vi får mulighed for at sætte os sammen. Tale om tingene. Få luftet frustrationerne. Og ikke mindst snakket om, hvordan vi kommer videre herfra. For en ting er sikkert og vidst - vi vil være en del af Danmarks fremtid, og vi vil levere svar på de udfordringer, vi står over for i Danmark. Vi vil sikre klimavenlige og bæredygtige fødevarer. Vi vil sikre arbejdspladser på ordentlige vilkår uden for de store byer. Og vi vil fortsat være stolte af vores erhverv, lyder det fra Svend-Erik Andersen. Danskernes fiskere For et år siden fremlagde Danmarks Fiskeriforening udspillet Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid, hvor foreningen kom med en række forslag til, hvordan dansk fiskeri kan styrkes. Selvom der i dag kan sættes flueben ved flere af initiativer, er foreningen langt fra i mål. Derfor vil man fortsætte arbejdet det kommende år. - Vi har en masse gode bud på, hvad vi kan gøre for at styrke dansk fiskeri og gøre dansk fiskeri endnu mere bæredygtigt og endnu mere klimavenligt. Vi skal blandt andet sikre, at der er bedre sammenhæng mellem den videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for fastsættelsen af fiskekvoterne, og den virkelighed fiskerne oplever, når de fisker. Vi skal også have et videncenter, der kan fungere som en spydspids i udviklingen af dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen. Svære slag venter Det bliver også en generalforsamling, hvor to aktuelle politiske sager kommer til at sætte et stort præg på dagsordenen. Det drejer sig om havplanen og om CO2-afgifterne. De to igangværende forløb er afgørende for, hvad det skal koste at drive et fiskeri og hvor fiskerne må fiske. Dermed er det dansk fiskeris fremtid, der står på spil. - Det her er nogle af de vigtigste forløb, jeg kan huske. Og min opfordring til politikerne er ganske klar. De skal sige ja til dansk fiskeri. For det er vores fremtid, der er på spil. For os er det altafgørende, at havplanen sikrer sameksistens, og at vi fortsat kan få lov at fiske på de bedste fiskepladser. Og hvad angår CO2-afgifterne, skal de indfases i et tempo, så fiskeriet kan følge med, og så vi har reelle muligheder for at omstille os. Ellers lukker man fiskeriet og flytter udledningen til udlandet. Det er uholdbart. For vi skal altså have mad på bordet, siger Svend-Erik Andersen. Fint besøg og formandsvalg På årets generalforsamling er der både valg til formandsposten, hvor Svend-Erik Andersen genvælges som formand for Danmarks Fiskeriforening. Derudover er den samlede bestyrelsen på valg. Heller ikke her bliver der kampvalg. Generalforsamlingen får flere prominente gæster. Fiskeriminister Rasmus Prehn lægger vejen forbi og holder et indlæg for forsamlingen, og svarer på spørgsmål fra forsamlingen. Derudover er EU’s fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius, der i sidste uge besøgte Danmark, med på en online-forbindelse, hvor han både holder et indlæg, og ligesom ministeren også vil besvare spørgsmål fra forsamlingen. Endelig deltager Venstres fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen og medlem af Folketinget for Venstre Erling Bonnesen. Yderligere information Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80 Kenn Skau Fischer, direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 51 19 95 37

Trawlforbud er en hån mod fiskeri og fornuft

Danmarks Fiskeriforening afholder generalforsamling: Politikerne skal sige ja til fiskeriet 25. maj 2022 I dag afholder Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) deres årlige generalforsamling. Selvom fiskeriet har rigeligt med udfordringer at slås med for tiden, ser man alligevel frem til årets generalforsamling. - Lige nu er det op ad bakke i dansk fiskeri. I den situation er det endnu vigtigere, at vi får mulighed for at sætte os sammen. Tale om tingene. Få luftet frustrationerne. Og ikke mindst snakket om, hvordan vi kommer videre herfra. For en ting er sikkert og vidst - vi vil være en del af Danmarks fremtid, og vi vil levere svar på de udfordringer, vi står over for i Danmark. Vi vil sikre klimavenlige og bæredygtige fødevarer. Vi vil sikre arbejdspladser på ordentlige vilkår uden for de store byer. Og vi vil fortsat være stolte af vores erhverv, lyder det fra Svend-Erik Andersen. Danskernes fiskere For et år siden fremlagde Danmarks Fiskeriforening udspillet Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid, hvor foreningen kom med en række forslag til, hvordan dansk fiskeri kan styrkes. Selvom der i dag kan sættes flueben ved flere af initiativer, er foreningen langt fra i mål. Derfor vil man fortsætte arbejdet det kommende år. - Vi har en masse gode bud på, hvad vi kan gøre for at styrke dansk fiskeri og gøre dansk fiskeri endnu mere bæredygtigt og endnu mere klimavenligt. Vi skal blandt andet sikre, at der er bedre sammenhæng mellem den videnskabelige rådgivning, der ligger til grund for fastsættelsen af fiskekvoterne, og den virkelighed fiskerne oplever, når de fisker. Vi skal også have et videncenter, der kan fungere som en spydspids i udviklingen af dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen. Svære slag venter Det bliver også en generalforsamling, hvor to aktuelle politiske sager kommer til at sætte et stort præg på dagsordenen. Det drejer sig om havplanen og om CO2-afgifterne. De to igangværende forløb er afgørende for, hvad det skal koste at drive et fiskeri og hvor fiskerne må fiske. Dermed er det dansk fiskeris fremtid, der står på spil. - Det her er nogle af de vigtigste forløb, jeg kan huske. Og min opfordring til politikerne er ganske klar. De skal sige ja til dansk fiskeri. For det er vores fremtid, der er på spil. For os er det altafgørende, at havplanen sikrer sameksistens, og at vi fortsat kan få lov at fiske på de bedste fiskepladser. Og hvad angår CO2-afgifterne, skal de indfases i et tempo, så fiskeriet kan følge med, og så vi har reelle muligheder for at omstille os. Ellers lukker man fiskeriet og flytter udledningen til udlandet. Det er uholdbart. For vi skal altså have mad på bordet, siger Svend-Erik Andersen. Fint besøg og formandsvalg På årets generalforsamling er der både valg til formandsposten, hvor Svend-Erik Andersen genvælges som formand for Danmarks Fiskeriforening. Derudover er den samlede bestyrelsen på valg. Heller ikke her bliver der kampvalg. Generalforsamlingen får flere prominente gæster. Fiskeriminister Rasmus Prehn lægger vejen forbi og holder et indlæg for forsamlingen, og svarer på spørgsmål fra forsamlingen. Derudover er EU’s fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius, der i sidste uge besøgte Danmark, med på en online-forbindelse, hvor han både holder et indlæg, og ligesom ministeren også vil besvare spørgsmål fra forsamlingen. Endelig deltager Venstres fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen og medlem af Folketinget for Venstre Erling Bonnesen. Yderligere information Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80 Kenn Skau Fischer, direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 51 19 95 37

Storbritannien lukker vigtige fiskepladser for de danske fiskere

Storbritannien lukker vigtige fiskepladser for de danske fiskere 22. juni 2022 Den 8. april traf Storbritannien beslutning om at lukke store dele af Dogger Banke for fiskeri med bundslæbende redskaber. Efter en høringsrunde, der ikke ændrede på beslutningen, trådte lukningen i kraft den 13. juni. Lukningen trådte i kraft den 13. juni og gælder for alle fartøjer – også de danske fartøjer. En tung beslutning, som man ser på med stor alvor i fiskerierhvervet. - Lukningen af den britiske del af Dogger Banke er meget alvorligt for dansk fiskeri. Vi har fisket i området i mere end hundrede år. Det kommer til at presse tobisfiskeriet, og det her kommer til at koste for hele værdikæden, lyder det fra Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Samme toner lyder, hvis man spørger i Danmarks Fiskeriforening. - Vi betalte i dyre domme for at få adgang til at fiske i britisk farvand. Med den her beslutning, må man blot konstatere, at briterne ser stort på den aftale. Det er for dårligt, og det kommer til at koste dyrt rundt omkring på de danske havne, lyder det fra direktør i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer. EU ind i sagen Det vækker undren i fiskerierhvervet, at man fra EU-Kommissionens side ikke er gået hårdt ind i sagen for at forhindre lukningen. For lukningen strider imod principperne i skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU, hvor man netop betalte briterne for, at fiskere fra EU fortsat kan fiske i britisk zone. Samtidig har beslutningen været i høring, hvor fiskerierhvervet klart advarede om konsekvenserne. Derfor er opfordringen fra fiskerierhvervet klar. - EU-Kommissionen må trække i arbejdstøjet. Det kan ikke være rigtigt, at de bare ser til, mens briterne kører dem rundt i manegen på bekostning af EU’s fiskere. Det er på tide, EU-Kommissionen sætter alt ind på at få ændret beslutningen lyder det fra Esben Sverdrup-Jensen. I Danmarks Fiskeriforening hæfter man sig ved, at man har nedsat et særligt udvalg, som har til formål at behandle de spørgsmål, der ikke specifikt omhandler fastsættelse af fiskekvoter. Det vækker undren, at det udvalg ikke har været omdrejningspunktet for beslutningen om at lukke Dogger Banke for fiskeri med bundslæbende redskaber. - Det er utrolig svært at se, hvad det særlige fiskeriudvalg, skal bruges til, når briterne kan træffe så vidtgående beslutninger uden at inddrage udvalget. Det er håbløst, lyder det fra Kenn Skau Fischer. Redegørelse på vej Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation har i samarbejde taget kontakt til Søren Gade, som er næstformand i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, og Søren Gade har efterfølgende bedt Kommissionen om at komme med en redegørelse for EU-Kommissionens rolle i sagen. - Helt konkret vil vi bede om, at Kommissionen sætter sig ned sammen med en uvildig forskningsinstitution og gennemgår den bagvedliggende dokumentation og argumentation for lukningen, for at få vished om, at lukningen sker på et sagligt grundlag, og ikke bare for at udelukke især danske fiskere fra at fiske i området, siger Kenn Skau Fischer. Redegørelsen til trods er det vanskeligt at bevare optimismen. - Desværre er vi ikke særlig fortrøstningsfulde. Storbritannien er blevet en selvstændig kyststat og lukningen er ifølge briterne ikke-diskriminerende, selvom lukningen i praksis kun går ud over EU fartøjer. En videnskabelige redegørelse er alligevel det bedste bud på, hvordan sagen vil kunne genåbnes. Vi sætter derfor vores lid til at Europa-Parlamentet kan få noget til at ske, afslutter Esben Sverdrup-Jensen. For yderligere information kontakt: Kenn Skau Fischer, direktør, Danmarks Fiskeriforening, tlf. 51 19 95 37, Esben Sverdrup-Jensen, direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, tlf. 61 66 09 78

Danske fiskere glæder sig over den positive udvikling for vigtige fiskebestande

Storbritannien lukker vigtige fiskepladser for de danske fiskere 22. juni 2022 Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har meddelt, at de seneste data giver grundlag for en opjustering af anbefalingen til torskekvoten for 2023.. Nu lyder det fra ICES, at kvoten for torsk i Nordsøen og Skagerrak ikke bare kan hæves med 44% fra 2022 til 2023 som biologerne fra ICES anbefalede den 1. juli . På baggrund af de seneste data har ICES den 8. november offentliggjort en revideret rådgivning, hvor man anbefaler en stigning på 63%, svarende til en samlet kvote på 26.008 tons torsk. - Det er bestemt positivt, at der nu kommer større overensstemmelse mellem fiskernes vurdering af bestandsudviklingen og så de officielle vurderinger. Det er til gavn for alle og fremmer det bæredygtige fiskeri, at fiskerimulighederne afspejler de faktiske fangstmuligheder. Nu ser vi frem til, at Norge, Storbritanien og EU, som i disse uger i fællesskab forhandler om at fastsætte kvoterne for en række vigtige bestande, følger den biologiske rådgivning, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Fastsættes kvoten på det niveau, som de uafhængige eksperter i ICES, lægger op til, vil det få stor betydning for de danske fiskere og for fiskerisamfundene langs de danske kyster, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening. - Det vil give et betydeligt rygstød til fiskeriet og sikre en bedre økonomi i fiskeriet. Det er der brug for, for fiskeriet er hårdt presset af de høje brændstofpriser. En større kvote på torsk vil både give mulighed for at lande flere fisk, og så vil det i højere grad forhindre, at torsken bliver en såkaldt stop-art, der tvinger fiskerne til at indstille fiskeriet efter andre arter for at undgå bifangster af torsk. Derfor har det kolossal betydning, at vi får en større kvote, og det vil både kunne mærkes hos fiskerne og i de lokalsamfund, hvor fiskeriet spiller en væsentlig rolle, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Et positivt billede for fiskerimulighederne i Nordsøen og Skagerrak i 2023 I Danmarks Fiskeriforening hæfter man sig ved, at det samlede billede af rådgivningen for Nordsøen og Skagerrak er, at det ser rigtig positivt ud for en lang række vigtige arter i dansk fiskeri. Det gælder foruden torsken eksempelvis for bestande som kuller, mørksej, rødspætte og kulmule, hvor ICES for alle bestande anbefaler, at kvoterne hæves i overensstemmelse med bestandsudviklingen. - Samlet set vidner det om, en positiv bestandsudvikling, og at dansk fiskeri kan fortsætte med at levere sunde, klimavenlige og bæredygtige fødevarer til det voksende verdensmarked, siger Svend-Erik Andersen.

Sportsfiskere og erhvervsfiskere: Skarven er en trussel mod sårbare fiskebestande

Sportsfiskere og erhvervsfiskere: Skarven er en trussel mod sårbare fiskebestande 3. december 2022 Det kan måske virke overraskende, at en fugl kan give så store problemer for fiskebestandene herhjemme. Ikke desto mindre er mange fiskebestande i saltvand og ferskvand under pres fra skarven. Der er i perioder tale om titusindvis af supereffektive og meget mobile fiskeædere, hvor hvert eneste individ fortærer omkring 500 gram fisk om dagen. I dag ligger skarvbestanden i Danmark og Europa på et historisk højt niveau, og det er allerede veldokumenteret, at skarvens fødesøgning i vandløbene er den afgørende faktor for flere af ferskvandsarternes meget dårlige tilstand. Det gælder f.eks. snæbel, stalling, bækørred og havørred. Ligesom undersøgelser fra DTU Aqua har vist, at skarven reducerer antallet af den rødlistede laks med mere end 50 % i Skjern Å. Samtidig er bestande af saltvandsfisk som torsk, ålekvabbe, ål og skrubbe også under pres fra skarven, og er blevet kraftigt reduceret de senere år. Det til trods for der fiskes mindre end nogensinde både erhvervsmæssigt og rekreativt. Beregninger, udført af DTU Aqua, viser, at skarvens prædation i Østersøen kan være med til at fastholde torskebestanden på det nuværende historisk lave niveau på trods af et totalt stop for målrettet fiskeri i hele Østersøen. For en anden stærkt truet art, ålen, viser den eneste undersøgelse, der hidtil er lavet om skarvens påvirkning, at fuglens fødesøgning i Ringkøbing Fjord medfører, at mere end 99 % af ålene bliver ædt af skarven inden kønsmodning. Situationen er så alvorlig, at Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening råber vagt i gevær og kalder på handling. – I den nuværende situation, hvor miljøforholdene i havet og de kystnære områder er så dårlige, har det vist sig, at skarvens prædation for alvor kan presse sårbare bestande i både salt- og ferskvand. Det giver sig selv, at det er helt afgørende at rette indsatsen mod at genskabe gode forhold i de indre farvande, men hvis vi ikke i denne proces også husker at fokusere på skarven, så risikerer vi, at alle de andre gode initiativer vil være uden effekt. Vi får rent vand uden torsk, ålekvabber og fladfisk, ligesom ålens situation næppe vil blive meget bedre, siger Torben Kaas, Formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, der er hovedorganisation for danske lyst- og sportsfiskere.- Vi ønsker at styrke og værne om fiskebestandene. Det er det, vi skal leve af i fremtiden, og det er grundlaget for fiskeriet. Derfor er det helt afgørende og på høje tid, vi får bremset skarvens hærgen inden, det er for sent. For lige nu ødelægger skarven både vilkårene for fiskebestandene og fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, der er hovedorganisation for de danske fiskere. Fire vigtige tiltagDanmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening PO peger helt konkret på fire tiltag, der skal sikre bedre vilkår for fiskebestandene. Først og fremmest er det helt afgørende, at mulighederne for regulering forbedres, forklarer formand for Danmarks Fiskeriforening: - I Østersøen og i Kattegat fisker vi ikke længere målrettet efter torsk af hensyn til bestanden. Alligevel går det den forkerte vej. Det skyldes blandt andet skarven. Det understreger, at der er behov for at regulere bestanden, så der kan findes en balance, der både giver plads til skarven og til at fiskebestandene kan vokse, siger Svend-Erik Andersen. Dernæst er det vigtigt, at der arbejdes tværnationalt, da skarverne er mobile og bevæger sig på tværs af landegrænser året igennem, fortæller Danmarks Sportsfiskerforbunds formand.– Danmark ligger lige midt i skarvens udbredelsesområde. Vi har derfor fugle på træk, overvintrende og stedfaste skarver hele året rundt. I sensommer og efteråret er der for eksempel mere end 300.000-400.000 skarver i Danmark, hvoraf cirka halvdelen kommer fra landene omkring Østersøen. Der er derfor behov for planlægning på tværs af grænserne. At det endnu ikke er sket, er reelt en falliterklæring, som fiskebestandene nu betaler en høj pris for, forklarer Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund. For det tredje skal vi blive endnu klogere på skarv-problemets omfang. Derfor er det vigtigt, at der sideløbende med de andre tiltag også afsættes flere penge til at undersøge og dokumentere skarvens påvirkning på de marine fiskearter som torsk og ål. - Selvom det efterhånden er veletableret, at skarven er med til at sætte fiskebestandene under pres, er der brug for mere viden om, hvordan skarven påvirker fiskebestandene. Det giver os bedre mulighed for at finde en balance, hvor der både er plads til skarven og til sunde fiskebestande, og jeg tror også, det kan få problemet ind på lystavlen på Christiansborg, siger Svend-Erik Andersen. Myndighederne skal tage et større ansvarDe to organisationer efterlyser i deres fjerde initiativ, at myndighederne tager et større ansvar for forvaltning af skarv, modsat i dag, hvor hovedansvaret hviler på de frivillige. Vurderingen er, at fiskebestandene nu er så pressede, at myndighederne bør tage førertrøjen på. – Hvis myndighederne ikke tager en større og aktiv del i forvaltningen af skarverne, er der en reel risiko for, at sårbare arter som torsk, ål og snæbel aldrig kommer på fode igen. Lettere adgang til reguleringstilladelser, organisering af jægere og bedre rådgivning og planlægning af reguleringen ville – sammen med de andre forslag – være til stor hjælp for de sårbare bestande, slutter Torben Kaas. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening vil fremlægge deres fælles initiativer og bekymringer for den kommende fiskeriminister og miljøminister.

Danske fiskere glæder sig over større fiskekvoter i 2023

Danske fiskere glæder sig over større fiskekvoter i 2023 13. december 2022 EU’s fiskeriministre har efter to dages møde i Bruxelles indgået en aftale om fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det er en aftale, der bekræfter, at fiskebestandene i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat generelt udvikler sig positivt. Det betyder, at danske fiskere næste år får mulighed for at fange markant flere fisk, og det skaber begejstring i Danmarks Fiskeriforening. - Det et rigtig positivt, at biologerne vurderer, at at der er råderum til at hæve fiskekvoterne uden at gå på kompromis med bæredygtigheden. Og det er positivt, at der i ministerrådet hos fødevareminister Rasmus Prehn og hans kollegaer har været vilje til at følge rådgivningen. Det har vi arbejdet for i flere år, og jeg er sikker på, det kommer til at give et tiltrængt rygstød til fiskeriet og til de lokalområder, hvor fiskeriet spiller en stor rolle, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Større torskekvote Beslutningen i Bruxelles implementerer bl.a. den bilaterale fiskeriaftale mellem EU og Storbritannien for 2023 og aftalen mellem EU, Storbritannien og Norge om kvoter for en række vigtige fælles bestande. Et af de væsentligste resultater fra forhandlingerne er, at torskekvoten i Nordsøen og Skagerrak hæves med 63%. Det sker efter rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). - Jeg glæder mig særligt over, at vi nu får en betydeligt større kvote på torsk. I de senere år har det for fiskeriet været klart , der er flere torsk i havet end den videnskabelige rådgivning tilsagde. Det er rigtig positivt, at biologerne nu også deler den vurdering, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Kullerkvoten hæves De danske fiskere kan også se frem til at fange flere kuller i 2023. Dog ikke så mange som biologerne fra ICES har anbefalet. De gav i deres anbefaling plads til en kvotestigning på 160%. Det er endt med en stigning på 30%. Det er i udgangspunktet glædeligt, men det kan give problemer, når der er flere fisk i vandet end kvoterne tilsiger. - Vi ser rigtig mange kuller, og vi havde håbet, man ville følge anbefalingerne fra ICES og hæve kvoten betydeligt. Det ville i sig selv have været til gavn for økonomien i fiskeriet. Nu står vi med en stigning på 30%, og selvom det er positivt, at kvoten stiger, så kan vi altså komme til at stå i en situation, hvor kullerkvoten hurtigt slipper op. Og fordi man også fanger kuller i andre fiskeriet, så kan det i princippet stoppe fiskeriet, og det er jeg bekymret over, lyder det fra Svend-Erik Andersen. Derudover kan de danske fiskere glæde sig over, at kvoterne for flere andre bestande hæves, fx for mørksej, kulmule og hvilling, hvor udviklingen er positiv. Og selv om der også er reduktioner for nogle arter ,og der også i 2023, for visse arter, skal overføres mindre mængder kvoter til Storbritannien som følge af Brexit-aftalen, så vækker beslutningen alt i alt optimisme. - Der er ingen tvivl om, at fiskeriet har været igennem nogle hårde år med brexit, corona og stigende energipriser. Derfor er det glædeligt med en god nyhed, som giver noget tiltrængt optimisme på de danske havne. Bestandene har det godt, og kvoterne stiger. Det er bestemt positivt, siger Svend-Erik Andersen. Norge giver problemer Fødevareministeriets medarbejdere har sammen med deres kollegaer i de øvrige EU-lande arbejdet hårdt de sidste par måneder for at få forhandlingerne på plads. Selvom mange af fiskermulighederne for 2023 nu er på plads, så er der desværre fortsat udeståender, idet der endnu ikke indgået en aftale mellem EU og Norge for 2023, som sikrer EU’s fiskere adgang til norsk farvand. Det vækker bekymring i Danmarks Fiskeriforening, der opfordrer til, at man sætter alt ind på at nå en aftale inden årsskiftet. - Det er rigtig vigtigt, at de danske fiskere hurtigst muligt får adgang til norsk farvand i bl.a. Nordsøen og Skagerrak. For mange fiskere er det en forudsætning for deres fiskeri. Derfor skal en aftale hurtigst muligt på plads. Det er beklageligt, at EU og Norge tilsyneladende har svært ved at finde hinanden og nå frem til en aftale til gavn for begge parter, siger Svend-Erik Andersen. Yderligere information Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80 Kenn Skau Fischer, direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 51 19 95 37 TAC og kvoter for 2023 Se foreløbig kvoteoversigt her