Regningen for Brexit til dansk fiskeri vokser
Dansk Fiskeri skal være endnu mere bæredygtigt
30. september 2021
DTU har i dag udgivet en ny rapport Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri, der giver en status for bæredygtigheden i dansk fiskeri. Rapportens hovedkonklusion er, at der er behov for en bredspektret indsats, der kan sikre, at fiskeriet bliver endnu mere bæredygtigt. Det synspunkt møder fuld opbakning i Danmarks Fiskeriforening.
- I dansk fiskeri har vi arbejdet med bæredygtighed i årevis. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 60% siden starten af 90’erne. Store dele af vores landinger er bæredygtighedsmærkede. Vi har foreslået at totalfrede 10% af de danske farvande. Vi er klar til at tage de næste skridt, og vi har længe opfordret de danske politikere til at investere endnu mere i fremtidens bæredygtige fiskeri. Helt i tråd med rapportens konklusion, og det samarbejder vi gerne med alle, der vil om siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.
Af rapporten fremgår det, at uanset hvilken fiskemetode man anvender, så efterlader det et aftryk på miljøet. Dog varierer det aftryk meget alt efter forholdene i de områder, hvor det fiskes. Det fremgår ligeledes, at der i dag er store havområder, der slet ikke bliver fisket på, og det skal man huske på, lyder det fra Svend-Erik Andersen.
- Vi er klar over, at vi helt på lige fod med eksempelvis økologiske landmænd efterlader et aftryk på miljøet, når vi fisker. Det er der ikke noget overraskende i. Men til forskel fra landbruget, der fylder mere end 60% af Danmarks areal, så fanger de fartøjer vi har over 12 meter 90% af deres fisk på 20% af havarealet konstaterer Svend-Erik Andersen.
Anerkender bidraget til debatten
Rapporten spænder vidt, og den punkterer mange myter om dansk fiskeri, og bidrager med mange vigtige nuanceringer. Eksempelvis slår rapporten fast, at der generelt ikke fiskes, hvor der vokser ålegræs, at muslingefiskeriet ikke har en dokumenteret negativ effekt på havmiljøet, at trawlfiskeriet efter rødspætter og torsk er lige så klimaeffektivt som garnfiskeriet og at 90% af fiskeindsatsen med trawlredskaber kun påvirker mindre end 20% af havarealet.
- Det er glædeligt, at rapporten kaster lys over nogle af de diskussioner, der ofte bliver rejst på fiskeriområdet sådan, at vi kan få slået myterne ned en gang for alle. For helt generelt er det vigtigt, at vi får en ordentlig og saglig diskussion om dansk fiskeri, om miljøpåvirkningen og om det store samfundsbidrag fiskeriet leverer med mere end 16.000 arbejdspladser og fødevarer af højeste kvalitet siger Svend-Erik Andersen.
Den videnskabelige rådgivning skal forbedres
Det fremgår ligeledes af rapporten, at nogle fiskebestande fiskes for intensivt. Den påstand vækker undren i Danmarks Fiskeriforening. Det skyldes, at danske fiskere er underlagt fiskekvoter, hvor fiskekvoterne fastsættes på baggrund af anbefalinger fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, som DTU selv er med til at udarbejde netop for at sikre, at der ikke fiskes for intensivt. Det peger i retning af, at ansvaret ligger hos de organer, der udarbejder anbefalingerne til EU’s fiskekvoter.
- Jeg undrer mig over delen, om at mange arter fiskes for intensivt. Danske fiskere følger de kvoter, der er fastsat af EU. Kvoter som fastsættes ud fra anbefalinger fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, hvor DTU endda selv bidrager. Så hvis de kvoter er sat for højt, så er det altså hos DTU, hunden ligger begravet, og det er under al kritik. I øvrigt har vi i fiskerierhvervet længe opfordret til, at den videnskabelige rådgivning styrkes. Senest i vores udspil ”Danskernes Fiskere”. Så her har vi helt sikkert endnu en fælles opgave. For fiskeriet kan heller ikke leve med de voldsomme udsving i rådgivningen, vi har set de senere år, siger Svend-Erik Andersen.
I Danmarks Fiskeriforening vil man nu dykke længere ned i rapporten, som er et digert værk på 167 sider, og Danmarks Fiskeriforening ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet med DTU Aqua.
Historisk aftale river tæppet væk under Østersøens fiskere
Historisk aftale river tæppet væk under Østersøens fiskere
12. oktober 2021
Siden EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til fiskerimulighederne i Østersøen, har det stået klart, at 2022 bliver et historisk hårdt år for fiskerne i Østersøen. I dag har EU’s fiskeriministre beseglet EU-Kommissionens forslag til fiskekvoter i Østersøen, hvilket blandt andet betyder, at kvoten på torsk i den vestlige Østersø reduceres med 88% i 2022. Derudover afvikles mulighederne for at fiske efter laks i Østersøen på et urimeligt og useriøst grundlag. Ifølge formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er der tale om en katastrofe for fiskerierhvervet.
- Mine tanker går til de fiskere, der med den her aftale har fået hevet tæppet væk under sig og ødelagt deres forretning. De står tilbage i en rigtig træls situation, og jeg ser det som en bunden politisk opgave at hjælpe de berørte fiskere og lokalsamfund. For den her aftale er en katastrofe, siger Svend-Erik Andersen
I Danmarks Fiskeriforening har man derudover arbejdet for en ophugningsordning for fiskefartøjer i Østersøen. Dagens aftale cementerer det behov. For virkeligheden er, at de store reduktioner på de væsentligste arter i Østersøen kommer til at spænde ben for fiskeriet på de andre arter. Eksempelvis betyder de store reduktioner af torskekvoten, at fiskeriet efter fladfisk også bringes under pres, da torsk er en hyppig bifangst i det fiskeri. Dette er med til at gøre situationen endnu mere alvorlig.
- Desværre er der ingen tvivl om, at der lige nu er for mange fiskefartøjer i Østersøen i forhold til fiskerimulighederne. Derfor skal der nødvendigvis ske en flådetilpasning. Vi foreslår derfor, at der hurtigst muligt etableres en ophugningsordning, der kan sikre større balance i fiskeriet og give nogle fiskere mulighed for at forlade erhvervet på en værdig måde, udtaler næstformand i Danmarks Fiskeriforening og formand for Klintholm Havns Fiskeriforening Kim Kær Hansen
Fiskeriminister Rasmus Prehn har i forbindelse med ministerrådsmødet tilkendegivet, at Regeringen er klar til at se på en ophugningsordning. Ifølge Danmarks Fiskeriforening kan det arbejde kun gå for langsomt.
- Jeg er glad for, at ministeren er åben over for etablering af en ophugningsordning. Men vi har også brug for en oplægningsordning, så nogle af de fiskere, som tror på fremtiden og gerne vil beholde deres fiskefartøj, har mulighed for at lægge til kaj i en periode uden at fiske og dermed påvirke torskebestanden, siger Svend-Erik Andersen
Danmarks Fiskeriforening har forståelse for, at fiskeriminister Rasmus Prehn har været på en vanskelig opgave, men tvivler på, at kvotereduktionerne har den ønskede effekt. Der er mange andre udfordringer i Østersøen, som udfordrer økosystemet. Der er blandt andet alvorlige problemer med forurening, næringsstoffer, sæl, skarv og parasitter. Det her kalder på selvransagelse i de lande, der grænser op til Østersøen og hos EU- Kommissionen.
- Situationen i Østersøen er meget kompleks og problemerne stikker dybt. Kvotereduktionerne er ikke en snuptagsløsning, som sikrer økosystemet i Østersøen. Hvis situationen i Østersøen skal vendes, så skal politikerne holde op med at gå rundt om den varme grød. Der skal tages livtag med de enorme udfordringer, som forurening, forsuring og den stigende sælbestand skaber. Det bør være en pligtopgave i EU, siger Kim Kær Hansen
Forbud mod ålefiskeri rammer helt skævt
Historisk aftale river tæppet væk under Østersøens fiskere
12. oktober 2021
Siden EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til fiskerimulighederne i Østersøen, har det stået klart, at 2022 bliver et historisk hårdt år for fiskerne i Østersøen. I dag har EU’s fiskeriministre beseglet EU-Kommissionens forslag til fiskekvoter i Østersøen, hvilket blandt andet betyder, at kvoten på torsk i den vestlige Østersø reduceres med 88% i 2022. Derudover afvikles mulighederne for at fiske efter laks i Østersøen på et urimeligt og useriøst grundlag. Ifølge formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er der tale om en katastrofe for fiskerierhvervet.
- Mine tanker går til de fiskere, der med den her aftale har fået hevet tæppet væk under sig og ødelagt deres forretning. De står tilbage i en rigtig træls situation, og jeg ser det som en bunden politisk opgave at hjælpe de berørte fiskere og lokalsamfund. For den her aftale er en katastrofe, siger Svend-Erik Andersen
I Danmarks Fiskeriforening har man derudover arbejdet for en ophugningsordning for fiskefartøjer i Østersøen. Dagens aftale cementerer det behov. For virkeligheden er, at de store reduktioner på de væsentligste arter i Østersøen kommer til at spænde ben for fiskeriet på de andre arter. Eksempelvis betyder de store reduktioner af torskekvoten, at fiskeriet efter fladfisk også bringes under pres, da torsk er en hyppig bifangst i det fiskeri. Dette er med til at gøre situationen endnu mere alvorlig.
- Desværre er der ingen tvivl om, at der lige nu er for mange fiskefartøjer i Østersøen i forhold til fiskerimulighederne. Derfor skal der nødvendigvis ske en flådetilpasning. Vi foreslår derfor, at der hurtigst muligt etableres en ophugningsordning, der kan sikre større balance i fiskeriet og give nogle fiskere mulighed for at forlade erhvervet på en værdig måde, udtaler næstformand i Danmarks Fiskeriforening og formand for Klintholm Havns Fiskeriforening Kim Kær Hansen
Fiskeriminister Rasmus Prehn har i forbindelse med ministerrådsmødet tilkendegivet, at Regeringen er klar til at se på en ophugningsordning. Ifølge Danmarks Fiskeriforening kan det arbejde kun gå for langsomt.
- Jeg er glad for, at ministeren er åben over for etablering af en ophugningsordning. Men vi har også brug for en oplægningsordning, så nogle af de fiskere, som tror på fremtiden og gerne vil beholde deres fiskefartøj, har mulighed for at lægge til kaj i en periode uden at fiske og dermed påvirke torskebestanden, siger Svend-Erik Andersen
Danmarks Fiskeriforening har forståelse for, at fiskeriminister Rasmus Prehn har været på en vanskelig opgave, men tvivler på, at kvotereduktionerne har den ønskede effekt. Der er mange andre udfordringer i Østersøen, som udfordrer økosystemet. Der er blandt andet alvorlige problemer med forurening, næringsstoffer, sæl, skarv og parasitter. Det her kalder på selvransagelse i de lande, der grænser op til Østersøen og hos EU- Kommissionen.
- Situationen i Østersøen er meget kompleks og problemerne stikker dybt. Kvotereduktionerne er ikke en snuptagsløsning, som sikrer økosystemet i Østersøen. Hvis situationen i Østersøen skal vendes, så skal politikerne holde op med at gå rundt om den varme grød. Der skal tages livtag med de enorme udfordringer, som forurening, forsuring og den stigende sælbestand skaber. Det bør være en pligtopgave i EU, siger Kim Kær Hansen
Politisk aftale om Brexit-kompensation er en sejr for fiskerne
Historisk aftale river tæppet væk under Østersøens fiskere
12. oktober 2021
Siden EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til fiskerimulighederne i Østersøen, har det stået klart, at 2022 bliver et historisk hårdt år for fiskerne i Østersøen. I dag har EU’s fiskeriministre beseglet EU-Kommissionens forslag til fiskekvoter i Østersøen, hvilket blandt andet betyder, at kvoten på torsk i den vestlige Østersø reduceres med 88% i 2022. Derudover afvikles mulighederne for at fiske efter laks i Østersøen på et urimeligt og useriøst grundlag. Ifølge formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er der tale om en katastrofe for fiskerierhvervet.
- Mine tanker går til de fiskere, der med den her aftale har fået hevet tæppet væk under sig og ødelagt deres forretning. De står tilbage i en rigtig træls situation, og jeg ser det som en bunden politisk opgave at hjælpe de berørte fiskere og lokalsamfund. For den her aftale er en katastrofe, siger Svend-Erik Andersen
I Danmarks Fiskeriforening har man derudover arbejdet for en ophugningsordning for fiskefartøjer i Østersøen. Dagens aftale cementerer det behov. For virkeligheden er, at de store reduktioner på de væsentligste arter i Østersøen kommer til at spænde ben for fiskeriet på de andre arter. Eksempelvis betyder de store reduktioner af torskekvoten, at fiskeriet efter fladfisk også bringes under pres, da torsk er en hyppig bifangst i det fiskeri. Dette er med til at gøre situationen endnu mere alvorlig.
- Desværre er der ingen tvivl om, at der lige nu er for mange fiskefartøjer i Østersøen i forhold til fiskerimulighederne. Derfor skal der nødvendigvis ske en flådetilpasning. Vi foreslår derfor, at der hurtigst muligt etableres en ophugningsordning, der kan sikre større balance i fiskeriet og give nogle fiskere mulighed for at forlade erhvervet på en værdig måde, udtaler næstformand i Danmarks Fiskeriforening og formand for Klintholm Havns Fiskeriforening Kim Kær Hansen
Fiskeriminister Rasmus Prehn har i forbindelse med ministerrådsmødet tilkendegivet, at Regeringen er klar til at se på en ophugningsordning. Ifølge Danmarks Fiskeriforening kan det arbejde kun gå for langsomt.
- Jeg er glad for, at ministeren er åben over for etablering af en ophugningsordning. Men vi har også brug for en oplægningsordning, så nogle af de fiskere, som tror på fremtiden og gerne vil beholde deres fiskefartøj, har mulighed for at lægge til kaj i en periode uden at fiske og dermed påvirke torskebestanden, siger Svend-Erik Andersen
Danmarks Fiskeriforening har forståelse for, at fiskeriminister Rasmus Prehn har været på en vanskelig opgave, men tvivler på, at kvotereduktionerne har den ønskede effekt. Der er mange andre udfordringer i Østersøen, som udfordrer økosystemet. Der er blandt andet alvorlige problemer med forurening, næringsstoffer, sæl, skarv og parasitter. Det her kalder på selvransagelse i de lande, der grænser op til Østersøen og hos EU- Kommissionen.
- Situationen i Østersøen er meget kompleks og problemerne stikker dybt. Kvotereduktionerne er ikke en snuptagsløsning, som sikrer økosystemet i Østersøen. Hvis situationen i Østersøen skal vendes, så skal politikerne holde op med at gå rundt om den varme grød. Der skal tages livtag med de enorme udfordringer, som forurening, forsuring og den stigende sælbestand skaber. Det bør være en pligtopgave i EU, siger Kim Kær Hansen
Aftale mellem EU og Storbritannien giver vished om fiskeriet i 2022
Historisk aftale river tæppet væk under Østersøens fiskere
12. oktober 2021
Siden EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til fiskerimulighederne i Østersøen, har det stået klart, at 2022 bliver et historisk hårdt år for fiskerne i Østersøen. I dag har EU’s fiskeriministre beseglet EU-Kommissionens forslag til fiskekvoter i Østersøen, hvilket blandt andet betyder, at kvoten på torsk i den vestlige Østersø reduceres med 88% i 2022. Derudover afvikles mulighederne for at fiske efter laks i Østersøen på et urimeligt og useriøst grundlag. Ifølge formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er der tale om en katastrofe for fiskerierhvervet.
- Mine tanker går til de fiskere, der med den her aftale har fået hevet tæppet væk under sig og ødelagt deres forretning. De står tilbage i en rigtig træls situation, og jeg ser det som en bunden politisk opgave at hjælpe de berørte fiskere og lokalsamfund. For den her aftale er en katastrofe, siger Svend-Erik Andersen
I Danmarks Fiskeriforening har man derudover arbejdet for en ophugningsordning for fiskefartøjer i Østersøen. Dagens aftale cementerer det behov. For virkeligheden er, at de store reduktioner på de væsentligste arter i Østersøen kommer til at spænde ben for fiskeriet på de andre arter. Eksempelvis betyder de store reduktioner af torskekvoten, at fiskeriet efter fladfisk også bringes under pres, da torsk er en hyppig bifangst i det fiskeri. Dette er med til at gøre situationen endnu mere alvorlig.
- Desværre er der ingen tvivl om, at der lige nu er for mange fiskefartøjer i Østersøen i forhold til fiskerimulighederne. Derfor skal der nødvendigvis ske en flådetilpasning. Vi foreslår derfor, at der hurtigst muligt etableres en ophugningsordning, der kan sikre større balance i fiskeriet og give nogle fiskere mulighed for at forlade erhvervet på en værdig måde, udtaler næstformand i Danmarks Fiskeriforening og formand for Klintholm Havns Fiskeriforening Kim Kær Hansen
Fiskeriminister Rasmus Prehn har i forbindelse med ministerrådsmødet tilkendegivet, at Regeringen er klar til at se på en ophugningsordning. Ifølge Danmarks Fiskeriforening kan det arbejde kun gå for langsomt.
- Jeg er glad for, at ministeren er åben over for etablering af en ophugningsordning. Men vi har også brug for en oplægningsordning, så nogle af de fiskere, som tror på fremtiden og gerne vil beholde deres fiskefartøj, har mulighed for at lægge til kaj i en periode uden at fiske og dermed påvirke torskebestanden, siger Svend-Erik Andersen
Danmarks Fiskeriforening har forståelse for, at fiskeriminister Rasmus Prehn har været på en vanskelig opgave, men tvivler på, at kvotereduktionerne har den ønskede effekt. Der er mange andre udfordringer i Østersøen, som udfordrer økosystemet. Der er blandt andet alvorlige problemer med forurening, næringsstoffer, sæl, skarv og parasitter. Det her kalder på selvransagelse i de lande, der grænser op til Østersøen og hos EU- Kommissionen.
- Situationen i Østersøen er meget kompleks og problemerne stikker dybt. Kvotereduktionerne er ikke en snuptagsløsning, som sikrer økosystemet i Østersøen. Hvis situationen i Østersøen skal vendes, så skal politikerne holde op med at gå rundt om den varme grød. Der skal tages livtag med de enorme udfordringer, som forurening, forsuring og den stigende sælbestand skaber. Det bør være en pligtopgave i EU, siger Kim Kær Hansen
Dansk Fiskeri: CO2 afgift kan lukke store dele af fiskeriet i stedet for at omstille det
Dansk Fiskeri: CO2 afgift kan lukke store dele af fiskeriet i stedet for at omstille det
8. februar 2022
Selvom dansk fiskeri tegner sig for mindre en 1 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, står fiskeriet til at blive en af de store tabere ved indførelse af en CO2-skat. Det fremgår af en ekspertrapport, der blev fremlagt tirsdag. Derfor skal CO2-skatten indføres på en fornuftig måde og i rette tempo af hensyn til fiskerierhvervet, den grønne omstilling og sammenhængskraften i Danmark lyder det fra fiskeriets organisationer.
I dag har regeringens ekspertgruppe fremlagt sit bud på en ensartet CO2-afgift, der vil ramme dansk fiskeri hårdt. Eksperterne påpeger selv, at fiskeriet står til at blive ramt hårdt som en af de brancher, der ”begrænser produktionen mærkbart eller lukker ned, når CO2-skatten indføres.”
Ifølge ekspertrapporten vil gennemsnitsbelastningen for en erhvervsfisker blive til en 4-5 gange tungere CO2-skattebyrde end eksempelvis gartnerier, der er blevet anset som særligt udsatte i forhold en CO2-skat. I fiskeriet vil udspillet få omfattende konsekvenser, idet en tredjedel af fiskeriet vil blive u-lønsomt, hvis udspillet bliver til virkelighed.
- Fiskeriet er under pres, og det her kommer til at skubbe mange danske fiskere ud over kanten. Det er en kæmpe ekstraomkostning, og det kan vi simpelthen ikke håndtere. Det kommer til at få store negative konsekvenser for fiskeriet, for forarbejdningsindustrien og de mange lokalsamfund, hvor fiskeriet spiller en særlig rolle, hvis ikke vi gennemfører den her øvelse i et tempo, hvor fiskeriet kan følge med, lyder det fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Ingen alternative brændstoffer
Til trods for at der er store perspektiver i nye bæredygtige brændstoffer, er der stadig lang vej igen før de danske fiskere, kan fylde tanken med bæredygtige brændstoffer. Derfor har de ikke mulighed for at omstille sig, og der er ingen anden mulighed end at betale afgiften. Det betyder, at forretningsgrundlaget forsvinder for mange fiskere, mens den resterende gruppe får markant sværere ved at foretage investeringer i ny grøn teknologi, fordi kapitalgrundlaget udhules af CO2-afgiften.
Et studie fra Århus Universitet udført for Søfartsstyrelsen viser, at selv det billigste alternativ (metanol) vil være meget dyrt. Aktuelle såkaldte skyggepriser for omstilling til metanol er over 2.000 kr. pr. ton CO2. Det betyder at det er 5-10 gange så dyrt at reducere CO2 i fiskeriet, som i resten af samfundet.
- Når man dræner et erhverv for kapital, så er der ikke penge til at investere i grøn omstilling. Og så ender det altså med, at CO2-afgiften afvikler fiskerierhvervet og spænder ben for investeringer i grøn udvikling. Det er stik imod intentionen, siger Fridi Magnusen, bestyrelsesformand i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
- Det er afgørende, at der bliver lyttet til os. For selvom det er en vanskelig øvelse, og vi har meget på spil, er vi klar til et konstruktivt samarbejde om, hvordan CO2-afgiften kan indrettes så fiskeriet kan håndtere den og så den fremmer erhvervets grønne omstilling, siger Svend-Erik Andersen.
DFPO og DPPO ser med bekymring på ny CO2-skat
Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation sermed stor bekymring på konsekvenserne ved at indføre en ensartet CO2-afgift,der omfatter dansk fiskeri. Derfor har Danmarks Fiskeriforening og DanmarksPelagiske Producentorganisation fået udarbejdet en rapport hos ImplementConsulting Group, der beskriver konsekvenserne for dansk fiskeri ved atindføre en CO2-afgift
20. april 2022
RAPPORTENS KONKLUSIONER* Dansk fiskeri har siden 1992 reduceret sin CO2-udledning med 62 procent, og tegnersig for 0,4 procent af Danmarks samlede udledning af CO2. Indfører man en CO2-afgiftpå fiskeriet, vil Danmarks samlede CO2-udledning falde med 0,05 procent.* Det anslås, at en CO2-afgift samlet vil berøre 1.600 arbejdspladser, som primært erplaceret i Nord- og Vestjylland. Konsekvenserne rammer dermed i lokalområder, hvorder er færre jobmuligheder og hvor fiskeriet har stor betydning.* En C02-afgift vil betyde, at en tredjedel af det danske fiskeri bliver ulønsomt, og sådanen afgift vil ramme små og mellem store fartøjer hårdest.* CO2-besparelsen ved at indføre en CO2-afgift i dansk fiskeri er yderst begrænset, da der er tale om en lækageudsat sektor. 60-70 procent af CO2-besparelsen er lækage. Detskyldes, at 82 procent af fiskernes brændstofforbrug vil kunne tankes i udlandet kombineret med, at fiskeriet er en konkurrenceudsat sektor, der mister eksportandele, hvis en dansk afgift er betydeligt højere end i andre lande.* Med en CO2-afgift på 600-750 kr. per ton CO2, er det billigere for fiskeren at betaleafgiften frem for at investere i mere klimaeffektive løsninger. Det skyldes, at det i dag koster fiskeren ca. 2.200-2.600 kroner at reducere sin CO2-udledning med et ton. Derved kommer en C02-afgift ikke til at omstille erhvervet, hvilket ellers er intentionen.
Klimaindsatsen i dansk fiskeri
I Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisationhar vi i årevis arbejdet med at omstille fiskeriet og reducere fiskeriets CO2-aftryk.Vi er klar til at fortsætte den omstilling. Vi vil nå målsætningen om 70 procentCO2-reduktion i 2030, og vi har i det blå klimapartnerskab forpligtet os til at arbejdehen imod et CO2-neutralt fiskeri i 2050.
Danske fiskere forpligter sig ti at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion fra 1990 til 2030.
* Fiskerierhvervet har reduceret CO2-udledningen med 62 procent siden 1990, og er blot 8 procent fra at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion i 2030. For at nå 2030-målet skal brændstofforbruget sænkes med ca. 21 millioner liter fra 2019 til 2030.Energistyrelsen forventer i den seneste klimafremskrivning, at fiskefartøjernes energiforbrug vil falde med 11 procent frem mod 2030. Det svarer til en besparelse på 11 millioner liter brændstof. Dermed skal der gennemføres yderligere tiltag, der kan sikre reduktioner svarende til cirka 10 millioner liter brændstof for at nå målsætningen.* Et fiskefartøj har traditionelt en lang levetid. For at nå 2030-målet vil vi sikre, atfartøjerne i dansk fiskeri bliver endnu mere klimaeffektive. Bl.a. ved systematisk brugaf energieftersynsordninger, der sikrer, at det enkelte fartøj får et overblik over, hvordan det kan reducere sin CO2-udledning og kan indrette fartøjet derefter.* Det er ikke forventningen, at der kan anvendes elmotorer i dansk fiskeri i den nærmeste fremtid. Som et første skridt mod øget elektrificering vil, vi arbejde for, at fartøjer, der ligger til kaj i de danske fiskerihavne, kan anvende el fra vedvarende energikilder som vindkraft, mens de ligger til kaj. I dag er fartøjerne nødt til at anvende energi fra fartøjets egen motor.* Erhvervet vil derudover arbejde for, at C02-reduktionerne kan findes gennem en reduktion af den samlede danske fiskeflåde. Det vil bl.a. ske som følge af de ophugningsrunder, som gennemføres i dansk fiskeri inden udgangen af 2023.* Vi vil arbejde for de nødvendige ændringer af de EU-regler på fiskeriområdet, der i dagudgør barrierer for at tage ny og klimavenlig teknologi i brug. Det gælder eksempelviskapacitetsregler, redskabsregler og regler for fangstområder.
Danske fiskere er CO2-neutrale i 2050
* Derfor fortsætter vi også efter 2030 ad det spor, som vi følger i dag. Og når den teknologiske udvikling sikrer mulighed for bedre brændstofudnyttelse, muligheden foralternative brændstofkilder, som power-to-X og ikke mindst større grad af elektrificeringaf dansk fiskeri, så byder vi naturligvis ind. Vi vil naturligvis tage aktivt del i at driveudviklingen af ny teknologi, og vil følge udviklingen i beslægtede industrier nøje.* Samtidig vil Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske PO arbejde videre meden konkret plan for at nå målsætningen om at være CO2-neutrale i 2050.
Der skal være plads til havvindmøller, fiskeri og et godt havmiljø
Der skal være plads til havvindmøller, fiskeri og et godt havmiljø
19. maj 2022
Regeringen har foreslået, at havvind fra Nordsøen i 2050 skal give 150 GW svarende til 10.000 havvindmøller.
DFPO anerkender behovet for grøn energi og havvindmøller som en del af løsningen. Dog er det nødvendigt med opmærksomhed på, at havvindmøller optager meget plads. Der skal være sameksistens på havet, og derfor skal fiskerne have mulighed for at fiske i havvindmølleparkerne.
Havvindmølleparkerne må ikke skade fiskeriet og miljøet
I dag har regeringen sammen med en række andre lande foreslået en massiv investering i havvindmøller, der skal opskalere produktionen af grøn strøm. Den ambition bakker Danmarks Fiskeriforening op om, men bemærker samtidig, at havvindmølleparkerne ikke må skade fiskeriet og miljøet:
- Der er et stort behov for grøn energi, og havvindmøller er en del af en grønnere fremtid. Der er tale om en massiv udbygning, og jeg kan godt være bekymret for, hvordan så mange havvindmøller kommer til at påvirke havmiljøet og fiskebestandene.
- Fiskeriet skal levere fremtidens bæredygtige og klimavenlige fødevarer, så der skal være plads til både fiskeri, havmiljøet og til havvindmøller. Havvindmøllerne fylder rigtig meget på havet, så der er brug for løsninger, siger Svend-Erik Andersen, formand for DFPO.
Kabelbekendtgørelsen skal fjernes
Den oplagte løsning er ifølge Danmarks Fiskeriforening at kigge på kabelbekendtgørelsen, så fiskere kan fiske henover nedgravede kabler og rør fra havvindmøllerne. Som det er i dag, har fiskerne ikke mulighed for at fiske i områder med havvindmøller, selvom det er muligt i flere af Danmarks nabolande.
- Det skal sikres, at de danske fiskere får mulighed for at fiske i havvindmølleparkerne. Sådan er det allerede i andre lande som Norge, Holland og Storbritannien, og de danske fiskere skal ikke stilles ringere end kollegaer fra andre lande. Det kræver et opgør med den såkaldte kabelbekendtgørelse, der i dag forhindrer fiskeri med bundslæbende redskaber i havvindmølleparker, siger Svend-Erik Andersen.
Inddrag fiskeriet i placeringen af parkerne
Svend-Erik Andersen frygter, at havvindmølleparkerne kan skade miljøet og skubbe fiskeriet væk fra havene:
- Det er helt nødvendigt, at fiskerierhvervet inddrages så tidligt som muligt i processen, så vi kan sikre, at havvindmøllerne placeres i områder, hvor de er mindst muligt i vejen for dansk fiskeri. Vi går konstruktivt ind i den her proces, og jeg håber virkelig, at beslutningstagere, politikere og vindmølleindustrien vil tage fiskeriet med på råd, så det ikke ender med, at fiskeriet bliver fortrængt, og vi må undvære de klimavenlige fødevarer fra havet, siger Svend-Erik Andersen.
Danske fiskere jubler over ny placering af Hesselø Havvindmøllepark
Danske fiskere jubler over ny placering af Hesselø Havvindmøllepark
25. juni 2021
Et bredt politisk flertal har besluttet, at den planlagte havvindmøllepark ved Hesselø flyttes til et område syd for det oprindelige Hesselø-område. Aftalen er en stor lettelse for de danske fiskere. Det skyldes, at den oprindelige placering lå midt i et vigtigt fiskeriområde i Kattegat og dermed stod til at forpurre en stor del af fiskeriet i Kattegat.
Lige siden det blev kendt, at der skulle ligge en havvindmøllepark ved Hesselø, har Danmarks Fiskeriforening og Gilleleje Fiskeriforening arbejdet benhårdt på at få flyttet havvindmølleparken sådan, at der både bliver plads til havvindmøller og et fortsat fiskeri. Derfor skaber aftalen stor tilfredshed i fiskerierhvervet.
- Det her er en kæmpe forløsning. Vi har arbejdet benhårdt på at få havvindmølleparken flyttet. Det har krævet en kæmpe indsats fra Danmarks Fiskeriforening og i den grad også Gilleleje Fiskeriforening at råbe politikerne op. Derfor er det helt fantastisk, at der ikke blot er blevet lyttet til os, men at man ved handling har vist politisk vilje til at havvindmølleparker og fiskeri skal kunne eksistere side om side.
- Med aftalen viser politikerne, at der er plads til både fiskeri og havvind og at det er muligt at sikre sameksistens, hvis der er dialog og samarbejde. Fiskeri og grøn omstilling er ikke hinandens modsætninger, tværtimod. Det håber vi alle tager med i det videre arbejde, når vi skal drøfte placering af de mange nye havvindmølleparker, som er på vej, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
I Gilleleje Fiskeriforening er man også tilfreds med beslutningen.
- Selvom havvindmølleparken også kommer til at koste nogle fiskepladser med den nye placering, er det alligevel langt bedre end det udgangspunkt, vi havde. Derfor er jeg glad for, at politikerne har lyttet til fiskeriet, siger Jan Nordahl Petersen, formand for Gilleleje Fiskeriforening.
Stor lokal betydning
Havde man fastholdt den oprindelige placering af Hesselø havmølleprojekt ville det have fået store negative konsekvenser for dansk fiskeri. Blandt andet har Danmarks Fiskeriforening anført, at havvindmølleparken ville lukke Gilleleje Havn, og dermed gøre en ende på den største fiskerihavn på Sjælland. Derfor peger Danmarks Fiskeriforening på, at de store lokale konsekvenser er en del af forklaringen på, hvorfor parken er blevet flyttet.
- Der er ingen tvivl om, at det ville have fået ødelæggende konsekvenser for Gilleleje Havn, hvis man havde fastholdt den oprindelige placering. Og det ville have været ganske absurd, hvis man uden grund havde trukket tæppet væk under Sjællands største fiskerihavn. Det tror jeg har gjort et stort indtryk på politikerne, siger Jan Nordahl.
Tak til politikerne
I Danmarks Fiskeriforening lyder der også en tak til de politikere, der har taget sig tid til at lytte til fiskeriets bekymringer og bidraget til at løfte sagen.
- Jeg vil gerne sige en stor tak til de politikere fra særligt Venstre og Konservative, som har arbejdet benhårdt på at finde en løsning, der både understøtter fiskeriet og sikrer grøn omstilling. Den indsats har sikret ikke blot et fortsat fiskeri fra Gilleleje, men også at mange har fået tilliden til, at havmølleprojekter ikke blot skal ske hen over hovedet på de fiskere, som i generationer har haft deres hverdag på havet. Der skal selvfølgelig også lyde en tak til regeringen, der har forhandlet den her aftale hjem, siger Svend-Erik Andersen.
Yderligere information
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80
Kenn Skau Fischer, direktør for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 51 19 95 37
Kamerakompromis skal give Kattegat-fiskerne arbejdsro
Danske fiskere: Kameraovervågning er ude af proportioner
10. december 2021
Udsmiddet af torsk i Kattegat er markant lavere i 2020 end i 2018, og erfaringerne fra kameraprojektet viser, at fangsten af torsk i Kattegat er minimal, hvis man ser på fartøjsniveau, hvor udsmidet begrænser sig til nogle få torsk per træk eller 500 gram. Derfor er det at skyde gråspurve med kanoner, når fiskeriminister Rasmus Prehn hæfter sig ved stigningen på 65% fra 2019 til 2020, og lufter tanker om obligatorisk kameraovervågning i dansk fiskeri i dagens udgave af Politiken.
- I Dansk fiskeri arbejder vi benhårdt på at reducere vores udsmid, og det er reduceret markant siden 2018 i Kattegat. Selvom procenterne er høje, er mængderne altså små. Vi snakker få torsk per træk med en vægt på 500 gram per træk. Det er grotesk manipulerende at hæfte sig ved den høje procentvise stigning fra 2019 til 2020, når de faktiske fangster ikke er større, end tilfældet er. Så ser det meget voldsommere ud end tilfældet er, og selvom der er sket en stigning fra 2019 til 2020 er kvoten ikke i nærheden af at være opfisket, og vi forventer at udsmidet falder i 2021, da vi kun har fisket en fjerdedel af kvoten siger Svend-Erik Andersen.
Baggrunden for kameraforsøget i Kattegat er, at torskebestanden i Kattegat er i dårlig forfatning. Derfor igangsatte fiskeriministeren i udgangen af 2020 overvågning af i første omgang 12 hummerfiskerfartøjer for at dokumentere eventuelt udsmid af torsk, som hummerfiskerne får med som bifangst.
En ny evaluering af projektet, som Fiskeristyrelsen har lavet, og som omtale i dagens Politiken viser, at der i 275 træk er blevet genudsat 44 kilo torsk. Det svarer til 160 gram torsk i gennemsnit per træk. Det hører med i kalkulen, at fiskerne ikke kan registrere mindre mængder end ét kilo.
- Kameraovervågning er en mistænkeliggørelse af erhvervet – fuldstændigt ude af proportioner. Både retssikkerhedsmæssigt, fagligt og økonomisk. Vi ser ingen som helst behov for at gøre denne ordning permanent, men vi vil rigtig gerne snakke om, hvad vi ellers kan gøre for at mindske udsmidet.
Svend-Erik Andersen understreger, at regler er til for at holdes, men at forsøget om noget viser, at Kattegat-fiskerne stort set ikke fanger torsk.
Det fremgår desuden af Fiskeristyrelsen evaluering af kameraprojektet, at det slet ikke kan dokumenteres, at kameraerne medfører ændret fiskerimønster. Derimod har man kunnet se, at rådgivning og vejledning har hjulpet. Derfor appellerer Svend-Erik Andersen til, at projektet fortsætter som en frivillig ordning, som fiskerformanden gerne samarbejder om:
- Vi vil bruge rapporten til at understrege nødvendigheden af frivillighed. For rapporten dokumenterer et psykisk belastende arbejdsmiljø på kameraovervågede både, hvor stress og frygt for at begå fejl hersker. Ønsker regeringen virkelig at kræve så drastiske metoder på det danske arbejdsmarked? Jeg vil stærkt opfordre til, at vi stedet finder en løsning, hvor projektet kan fortsætte under frivillighed og derudover fokusere på vejledning og rådgivning, som rapporten konstaterer virker. Det vil vi gerne tale videre med ministeren om.