Søg

Din søgning på '""' gav 274 resultat(er).

Presse

Vil du som journalist gerne vide mere om fisk, fiskeri og kvoter, har du spørgsmål til politik eller brug for en kommentar til en aktuel fiske-sag, så hjælper vi gerne.  Du er altid velkommen til at kontakte Danmarks Fiskeriforenings Kommunikationsenhed. Find os  her. Her på siden finder du også: Pressemeddelelser Foto, logo og grafik Fakta-ark om Danmarks Fiskeriforening Nyhedsbreve  

Pressemeddelelser

Kritik af Danmarks Fiskeriforenings arbejde med MSC-certificering af dansk fiskeri afvist

Kritik af Danmarks Fiskeriforenings arbejde med MSC-certificering af dansk fiskeri afvist 29. november 2018 Danmarks Fiskeriforening er blevet beskyldt for at ville holde ikke-medlemmer udenfor foreningens arbejde med at få dansk fiskeri bæredygtighedsmærket med MSC-mærket. Kritikken er blevet afvist af myndighederne over flere omgange. Alligevel valgte Udenrigsministeriet i efteråret 2017 at få Kammeradvokaten til at foretage en ny vurdering af sagen, efter at der blev fremsat beskyldninger om, at enkelte lokale fiskeriforeningers vedtægter med forbud mod dobbelt medlemskab af fiskeriforeninger var til hinder for, at andre fiskere ikke har adgang til at anvende MSC-mærkning i Danmark og at dette skulle indebære en overtrædelse af konkurrenceloven. Nu foreligger der en afgørelse. Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke er anledning til at forfølge spørgsmålet om dobbelt medlemskab og forholdet til konkurrenceretten yderligere, og Fiskeristyrelsen har derfor meddelt, at man ikke foretager sig videre i sagen. – Afgørelsen er god for dansk fiskeri. Der er blevet sagt og skrevet meget i MSC-sagen og ikke alt har været lige pænt. Nu håber vi med Fiskeristyrelsens afgørelse, at vi endelig kan få lukket for kritikken af Danmarks Fiskerforenings arbejde med MSC-certificering af dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Arbejdet med at få dansk fiskeri bæredygtighedscertificeret med MSC-certificering er en mærkesag for Danmarks Fiskeriforening. For at undgå, at der igen kommer tvivl om dette arbejde har fire ud af de fem lokalforeninger, som der er blevet brugt i anklagerne, efter opfordring fra Danmarks Fiskeriforening tilkendegivet, at man er indstillet på, at formuleringerne om forbud mod dobbelt medlemskab fjernes. Bestemmelserne med forbuddene i de fem lokalforeninger vedtægter grunder i lokale og historiske årsager. – Lokalforeningernes vedtægter bestemmes ikke af Danmarks Fiskeriforening. Så det her har ikke noget at gøre med, at vi har forsøgt at udelukke nogen fra MSC-certificering. Men vi har naturligvis ingen interesse i at komme i strid med konkurrencereglerne eller at lokale vedtægter igen bliver brugt til at angribe fællesskabet i Danmarks Fiskeriforening og derfor er der enighed om, at lokalforeningerne ved førstkommende lejlighed ændrer deres vedtægter, siger Svend-Erik Andersen. Han håber med afgørelsen, at der kan kigges fremad. – Der bør ikke være nogen fiskere, som længere kan være i tvivl om, at vi gerne vil samarbejde for at få så meget dansk fiskeri MSC-certificeret som muligt. Vi håber, at vi nu kan lukke denne diskussion om adgang til MSC og vi alle kan arbejde til gavn for dansk fiskeri. Der er nok at tage fat på, ikke mindst med Brexit og de ændringer, som der i disse år sker i EU’s fælles fiskeripolitik, siger Svend-Erik Andersen. Yderligere kommentarer: Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO – telefon 21 17 70 80. eller Kenn Skau Fischer, underdirektør, Danmarks Fiskeriforening PO – telefon 51 19 95 37

Opmuntrende forbedringer i EU-reglerne for ålefiskeriet

Opmuntrende forbedringer i EU-reglerne for ålefiskeriet EU’s fiskeriministre har på deres møde i Bruxelles i denne uge besluttet, at ålefiskeriet fortsat skal være lukket i 3 sammenhængende måneder. En beslutning, som møde hovedrysten i det traditionsrige danske bundgarnsfiskeri, men hvor man dog føler sig opmuntret af, at der er kommet større fleksibilitet ind i reglerne om lukkeperioden. - Ministeren og hendes folk skal roses for at have arbejdet hårdt for at sikre, at lukkeperioden kan lægges senere på sæsonen end tilfældet har været i indeværende sæson, og det er en klar forbedring for dansk ålefiskeri, udtaler Allan Buch, bundgarnsfisker og formand for Det kystnære Udvalg i Danmarks Fiskeriforening. Det modtages også positivt, at man har besluttet at indsatsen for at beskytte ål nu også omfatter fiskeriet efter glasål og fiskeriet fra EU-medlemsstater i Middelhavet – også selv om der er givet langt større frihed til at tilpasse reglerne til lokale forhold for disse fiskerier. Grundlæggende er man dog kritisk over for, at der fortsat er EU-lande, som fortsat er sluppet afsted med ikke at følge op på de forpligtelser, som følger af EU’s forvaltningsplan for ål. Det erhvervsmæssige ålefiskeri i Danmark er i forvejen igennem de sidste ti år reduceret kraftigt for at følge EU’s forvaltningsplan for ål. Danmark har i den sammenhæng opfyldt sine forpligtelser. I den videnskabelige rapport fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES, om situationen for ål anerkendes det da også, at netop fiskeriet i Danmark, Sverige og det nordlige Tyskland lever langt bedre op til aftalerne, end det er tilfældet i resten af Europa. I Danmark er fangsten af ål reduceret fra omkring 550 tons per år i årene 2004-2007 til 257 tons i 2017. Denne reduktion på godt 53% er sket på bekostning af mange små kystnære bedrifter - Det er ikke det gennemregulerede fiskeriet efter blankål i de marine områder, der er ansvarlig for ålens tilbagegang. Der skal kigges på hele ålens livsforløb. Kraftværker, hvor mange tusinde ål går til grunde i turbinerne, skal bære deres del af byrden og der skal etableres vådområder hvor ålene kan vokse op. De voksende bestande af skarver, hejrer og andre fiskeædende fugle, skal der også kigges på. Men disse udfordringer har Kommissionen ikke ønsket at tage fat på og i stedet bliver man ved med at lave symbolpolitik uden respekt for fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen, Formand for Danmarks Fiskeriforening. DFPO ser et fortsat erhvervsfiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger, som et bidrag til ålens fortsatte eksistens. For yderligere information: Allan Buch, formand for Kystnære Udvalg i Danmarks Fiskeriforening og formand for Bælternes Fiskeriforening – tlf.nr + 45 20 46 16 01 Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening – Tlf.nr. +45 21 17 70 80

EU’s fiskekvoter for 2019 på plads

EU’s fiskekvoter for 2019 på plads 12. december 2018 Traditionen tro har EU’s fiskeriministre på Ministerrådsmødet i Bruxelles landet fiskerikvoterne for det nye år. - Det er positivt, at vi nu har klarhed over fiskerimulighederne for dansk fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i hele 2019. Det er samtidig en aftale, som for visse arter rummer vækstmuligheder i det kommende år, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.   Torskekvoter og yo-yo politik udfordrer fiskerierhvervet Det er særligt i jomfruhummer og i fladfisk-fiskeriet efter bl.a. rødspætter og tunge, at der er vækstmuligheder. Derimod vil store reduktioner i ikke mindst torske-kvoterne give store udfordringer for dansk fiskeri i 2019. - Vi får en reduktion af torskekvoten i Nordsøen med over 30 pct. og reduktionen i Skagerrak er næsten en halvering. Det kommer ikke bare i sig selv til at gøre ondt i fiskeriets økonomi – det giver også den udfordring, at det begrænser mulighederne for at udnytte mange andre arter, påpeger Svend-Erik Andersen. Kvoteudnyttelsen skal ses i lyset af, at EU i 2019 indfører landingspligt for alle bestande under kvoter. Landingspligten indebærer, at fiskerne skal bringe al fangst af en bestand i land, uanset størrelse og kvalitet. Forventningen i fiskeriet er, at bruttoomsætningen i dansk fiskeri vil falde i 2019 sammenlignet med 2018, hvor omsætningen inden de sidste par ugers fiskeri i 2018 har rundet de 3,46 mia. kr. – hvor stort faldet bliver afhænger af, hvorvidt prisudviklingen modsvarer det forventede fald i landingerne. EU’s fiskeripolitik har i de senere år resulteret i meget store udsving i kvoterne fra år til år. - Det er vigtigt, at kvoter fastsættes på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men kvotefastsættelsen mangler åbenlyst stabilitetsmekanismer og derfor har vi i fiskeriet i de senere år uheldigvis skulle forholde os til endog meget store udsving i kvoterne fra år til år. Det er uholdbart med denne yo-yo politik, hvor vi fx oplever en stigning i en kvote med 35 pct. det ene år for at opleve en tilsvarende reduktion i det efterfølgende år, siger Svend-Erik Andersen. Danmarks Fiskeriforening har i det lys i år bl.a. for jomfruhummer og rødspætte anbefalet en lavere kvotestigning end den, som den biologiske rådgivning har givet mulighed for – en anbefaling som Kommissionen og fiskeriministrene har fulgt op på.   Brexit Den engelske regering har klart meldt ud, at uanset hvordan Brexit bliver, så vil man i 2019 respektere de aftalte fiskerimuligheder. - Storbritannien har på den baggrund deltaget konstruktivt i forhandlingerne og vi forventer derfor, at vi ved, hvad vi har at gøre med for hele 2019, understreger Svend-Erik Andersen.   Yderligere information:Underdirektør, Kommunikation, Kenn Skau Fischer  

Udsigt til magert tobis-fiskeri i 2019

Udsigt til magert tobis-fiskeri i 2019 22. februar 2019 Det internationale Havforskningsråd, ICES, har i dag offentliggjort sin rådgivning for tobisfiskeriet 2019 og der er desværre udsigt til et stærkt reduceret tobisfiskeri sammenlignet med sidste år. For Dogger Banke mv. i den centrale del af Nordsøen (Område 1), som er det absolut vigtigste fiskeområde for tobis, anbefaler ICES i 2019 en samlet fangst på 91.916 tons. I 2018 var anbefalingen en fangst på 134.461 tons og i 2017 hele 255.956 tons, så der er tale om en markant nedgang. – Bestanden af tobis har desværre ikke udviklet sig, som vi gerne vil have det og vi må tage den biologiske rådgivning til efterretning. Vi må så håbe, at fangsterne kan afsættes til fornuftige priser, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. For det område (Område 2), der ligger langs den jyske vestkyst og op til Skagen, og for det område (Område 4), der ligger ved den britiske kyst anbefales alene et moniteringsfiskeri. For begge områder er anbefalingen, at der må fanges op til 5.000 tons for at følge udviklingen i bestanden. – Det er en fortvivlende udvikling. De sidste par år har anbefalingen for Område 4 været en fangst på over 50.000 tons og i 2017 var kvoten for område 2 på over 175.000 tons. Det er naturen, som vi arbejder med og vi ved godt, at den kan vi ikke styre, men det er meget frustrerende, at alle vores gode hensigter med forvaltningen af fiskeriet ikke giver de fangstmuligheder, som er formålet, siger Svend-Erik Andersen. For område 3, som hovedsageligt er norsk farvand og hvor der kun er et meget lille område, hvor danske fiskere har adgang, anbefaler ICES en fangst på 133.610 tons.   Yderligere information Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, telefon 21 17 70 80 Kenn Skau Fischer, underdirektør Politik og Kommunikation, telefon 51 19 95 37 Fakta Tobis er en lille fisk, som anvendes til at fremstille fiskemel og -olie Tobis er en af de økonomisk vigtigste fisk for dansk fiskeri Tobis fanges i sæsonen fra den 1. april frem til Sankt Hans Tobis landes hovedsageligt i havnene i Thyborøn, Hanstholm og Skagen Danmark er det land i EU, som har de største interesser i industrifiskeriet.

En besynderlig politisk aftale

En besynderlig politisk aftale 1. marts 2019 Folketingets partier har indgået en aftale om årlig statslig udleje/auktion af fiskerirettigheder, bl.a. om auktion af ubenyttede kvoter, beskatning af kvoter og et auktionssystem. En aftale som formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, er dybt skuffet over: – Regeringen og Folketinget svigter dansk fiskeri med denne aftale. Aftalen skaber stor usikkerhed om kvotegrundlaget for dansk fiskeri i en tid, hvor Brexit hviler som en tung skygge over fiskeriet, og der med indførelse af landingspligt som del af EU’s fælles fiskeripolitik sker store omvæltninger for fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen. Danmarks Fiskeriforening stiller sig også undrende over for, at aftalen er indgået uden dialog med fiskerierhvervet: – Det fremgår klart af foregående aftale mellem Folketingets partier, at et arbejde på ”at frigøre midler fra fiskeriet til iværksættelse af initiativer til gavn og udvikling for dansk fiskeri, ” skulle ske i dialog med erhvervet. Men vi har ikke været inddraget i en sådan dialog, påpeger Svend-Erik Andersen. Et bureaukratisk monster Især fratoldning vækker undren. Det vil i praksis betyde, at fiskerne skal aflevere kvoter til staten, som så bortauktionerer dem igen. Det er kvoter (kvoteandele i fagsprog), som fiskerne har købt sig til, og som Folketinget så sent som i december 2016 besluttede skal have 16 års opsigelsesfrist. – For Danmarks Fiskeriforening er fratoldning et andet ord for ekspropriation. Hele auktionsmodellen ligner et bureaukratisk monster, som kan have modsat effekt af ønsket om at sikre kvoteudnyttelsen. Kravet om køb af licenser vil også gøre det dyrere at etablere sig som fisker og udvikle nye fiskerier – vil det skabe udvikling i erhvervet? siger Svend-Erik Andersen.   Store omvæltninger i en usikker Brexit-tid Samtidig er det er absurd, at Folketingets partier indgår en sådan aftale om at pålægge byrder på fiskerierhvervet, hvor Brexit dag for dag skaber stigende usikkerhed om erhvervets fremtid: – Vil vi med Brexit miste vores adgang til at fiske i britisk farvand? Vil Brexit betyde, at der bliver et meget større fiskeritryk i Østersøen, Nordsøen og Skagerrak, fordi danske og ikke mindst de øvrige EU-landes fartøjer, som tidligere har fisket i britisk farvand, vil søge mod det resterende EU-farvand? Dertil kommer, at vi er i gang med store omvæltninger af EU’s fælles fiskeripolitik. Vi har fra 1. januar fået pligt til at lande alle slags fisk, som der er kvote på.Dette samtidig med, at man i EU har indgået politisk aftale om nye tekniske regler for fiskeriet og arbejder på en revision af kontrolreglerne for fiskeriet.Alle indrømmer, at denne ”pakke” af ændringer i sig selv er af sådant et omfang, at det lægger et stort pres på fiskeriet. – Det kan godt se ud som om, at Folketinget ikke har overblik over de udfordringer, som fiskeriet står over for. Vi har behov for stabile nationale rammer, og ikke for initiativer, der gang på gang sættes spørgsmålstegn ved betingelserne for virksomhedernes drift, påpeger Svend-Erik Andersen.   Yderligere information Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening tlf. 21 17 70 80 Kenn Skau Fischer, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening tlf. 51 19 95 37 Fakta Det politiske forslag Aftalen indebærer, at ubenyttede kvoter for mindre fartøjer skal sættes på auktion i op til flere omgange Aftalen betyder endvidere, at der for fartøjernes kvoter påtænkes en beskatning – med et flot ord kaldet fratoldning – ud over den forøgelse af den lovbefalede fiskeafgift, som blev indført med virkning fra 1. januar 2019 Endvidere skal der udvikles og etableres et auktionssystem for fiskerilicenser/rettigheder i nye fiskerier, fx fiskeri i nye områder efter arter, som der i forvejen fiskes på andre steder eller fiskeri efter ukvoterede arter eller helt nye fiskerier efter f.eks. invasive arter

Danske fiskere står til at miste godt 200 mio. kr. på brislingefiskeriet

Danske fiskere står til at miste godt 200 mio. kr. på brislingefiskeriet 12. april 2019 Det er ikke fordi, at der er langt mellem brislingerne i Nordsøen, tværtimod. Bestanden har det godt og er på et historisk højt niveau.Men alligevel har Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i sin rådgivning offentliggjort i dag anbefalet en betydelig reduktion af brisling kvoten for 2019. Rådgivningen kommer på dette tidspunkt, så EU kan nå at få en kvote på plads til den kvotesæson for brisling, som starter den 1. juli 2019. Følges rådgivningen, vil den indebære, at danske fiskere står til at miste godt 200 mio. kr. i tabte indtægter som følge af uudnyttede fiskerimuligheder, og ydermere mister fabrikkerne råvarer, som skaber eksportindtægter til Danmark.    Fiskeriforening: Ingen sammenhæng Danske fiskere beklager rådgivningen. Bestanden har det godt. Der er ingen sammenhæng mellem ICES’ positive bestandsudvikling og så den kvote, som ICES anbefaler for fiskerisæsonen 2019/2020. For bestanden befinder sig langt over de kritiske referencepunkter, som biologerne arbejder med i deres modeller kvotefastsættelsen. - Det er ikke let at have tillid til den biologiske rådgivning eller at forstå den biologiske rådgivning, når ICES i en situation, med en positiv bestandsudvikling, alligevel anbefaler en reduktion af kvoten, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, der peger på, at der faktisk er grundlag for en betydelig større kvote end den, ICES lægger op til.   Uacceptabelt for fiskeriet Også i Danmarks Pelagisk PO er kritikken skarp. - Der er behov for at se nærmere på beregningsgrundlaget for rådgivningen. Der er plads til et betydeligt større fiskeri end ICES anbefaler uden at gå på kompromis med bæredygtigheden i fiskeriet, siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO. - Fiskerierhvervet vurderer, at rådgivningen vil indebære et tab i størrelsesorden på godt 200 mio. kr. i den kommende kvotesæson som følge af uudnyttedefiskermulighederne, og det er ikke acceptabelt, siger Svend-Erik Andersen og Fridi Magnusen i fællesskab.   Også fiskemelsindustrien er bekymret Brisling fangsterne landes i danske havne, og leveres til fiskemelsindustrien. Også her frygter man at tabet vil være til stor ugunst deres del af forretningen. - Rådgivningen giver store vanskeligheder for de virksomheder, der køber brisling, og som ubegrundet kommer til at mangle råvarer. Desværre er der stor risiko for, at denne rådgivning koster arbejdspladser i fiskermelsindustrien, udtaler Anne Mette Bæk, Direktør i Marine ingredients Denmark.   Yderligere information Anne-Mette Bæk, direktør Marine Ingredients Denmark, tlf. 5047 7749 Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO, tlf. 2338 1205 Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening tlf. 2117 7080 Henrik S. Lund, havbiolog Danmarks Fiskeriforening tlf. 2924 5565 FAKTA Brisling(Sprattus sprattus), også kaldet skarpsild, er en op til 17 centimeter lang fiski sildefamilien. Den er udbredt i farvandene omkring Danmark. Fangster af brisling har i mange år været et vigtigt fiskeri i Danmark. Ikke mindst i Nordsøen, hvor Danmark har mere end 90 pct. af EU-kvoten. Brislingen anvendes hovedsageligt til produktion af fiskemel og -olie, bl.a. til anvendelse i akvakultur. Kvoterne for brisling fastlægges i modsætning til andre kvoter for en periode fra 1. juli til 30. juni ICES anbefaler for 2019/2020 en TAC på 136.782 tons for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat – for 20118/19 var fangsten i overensstemmelse med rådgivningen en TAC på godt 190.000 tons.

Vi har alle et ansvar for torsken i den østlige del af Østersøen

Vi har alle et ansvar for torsken i den østlige del af Østersøen 25. april 2019 De danske erhvervsfiskere er dybt bekymrede for udviklingen for torsk i den østlige del af Østersøen og har jævnligt over de senere år advaret om den uheldige udvikling for bestanden.   - Vi har sagt i mange år, at det her vil gå galt. Nu er det gået galt. Der er stadig rigtigt mange torsk i den østlige Østersø, men de er små og tynde - og de vokser alt for langsomt i forhold til, hvad vi er vant til. Produktionen i bestanden er negativ, og det er et kolossalt problem, siger Michael Andersen, chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening. Problemet i øst er ikke noget, som man kan forklare med en enkelt faktor. Der er ingen med viden på området, som vil hævde, at det er fiskeriet, der er årsag til den dårlige tilstand. Den enorme bestand på 50.000 sæler spiller en vigtig rolle –ikke så meget på grund af de fisk, de spiser, men især ved spredning af nogle parasitter, som tilsyneladende forhindrer torskene i at vokse. - Fiskeriet forlanger, at der bliver gjort noget ved sælbestanden. Man kan ikke have den store sælbestand samtidig med, at man har en bæredygtig torskebestand, siger Kim Kær Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening. Men også andre faktorer har betydning: Forurening fra land, både med organiske og uorganiske stoffer, spiller helt sikkert ind, og de iltfrie områder på havbunden har desværre en historisk stor udstrækning. Det gør, at de små torsk har svært ved at finde føde. - Uanset hvad der har forårsaget den dårlige tilstand, så vil fiskeriet gerne være med til at forbedre situationen. Danmarks Fiskeriforening anbefaler at begrænse fiskeriet i indeværende år således, at det svarer til en kvotereduktion på 70 procent i forhold til kvoten for 2018, siger Kim Kær Hansen. Selv om torsken har det dårligt, er der stadig mange af dem, og det kan ikke undgås, at man fanger torsk, når man fisker efter andre arter som skrubbe og rødspætter – bestande, som har det fortrinligt. - Vi kan ikke stoppe for fangster af torsk fra den ene dag til den anden, men fiskeriet er indstillet på at yde sit bidrag til en forhåbentlig genopretning af bestanden af torsk i den østlige del af Østersøen, siger Kim Kær Hansen.   Yderligere information Kim Kær Hansen, næstformand, Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 4089 1381 Michael Andersen, chefbiolog, Danmarks Fiskeriforening tlf. nr. 4026 5040 FAKTA Torsk i den østlige del af Østersøen har historisk været en vigtig bestand for dansk fiskeri – særligt i 1980’erne var fiskeriet historisk højt Kvoterne for østtorsk fastsættes af EU Polen, Sverige og Danmark er de lande, som har de større kvoter for torsk i den østlige del af Østersøen Danske fiskere har i de senere år ikke været i stand til at udnytte de fastlagte kvoter på grund at østtorskens tilstand Danmarks Fiskeriforening har over de senere år advaret om den dårlige situation for østtorsk – og ved sidste kvoteforhandling for Østersøen (i oktober 2018) foreslog Danmarks Fiskeriforening, sammen med kollegaer fra de andre EU-lande, at kvoten for østtorsk blev reduceret til 18.168 tons, en reduktion på 36% EU valgte for 2019 at reducere kvoten fra 2018 til 2019 med 15% til 24.112 tons

Fiskerisektoren bidrager positivt til dansk økonomi

Fiskerisektoren bidrager positivt til dansk økonomi 2. maj 2019 Fiskerisektoren understøtter dansk økonomi med 13,6 mia. kr. og bidrager med 16.100 årsværk målt på beskæftigelsen. Det konkluderer en ny rapport fra den danske fiskerisektor, som er lavet i samarbejde med Copenhagen Economics. Rapportens konklusioner lyder:  Den danske fiskerisektor giver et  stort bidrag til den danske økonomi.  Når alle aktiviteter sammentælles  – fra fisken fanges og landes i  havnene, til forarbejdning og eksport  til nære og fjerne markeder, hos  underleverandører og afledt gennem  forbrug i Danmark – understøtter  fiskerisektoren målt på det danske  bruttonationalprodukt (BNP) i alt  13,6 mia. kr. og målt på beskæftigelsen  16.100 årsværk. Sektoren omsatte i  2018 for 33,9 mia. kr. Fiskerisektorens aktiviteter er hovedsageligt i danske lokalsamfund og  særligt i Nord- og Vestjylland.  Fiskerisektorens betydning er her af  stor betydning: Beskæftigelsen og  store dele af det lokale erhvervsliv i  og omkring havnene er direkte og  indirekte knyttet til fiskerisektoren. Den danske fiskerisektor er ganske  produktiv og trækker velstanden i  Danmark op. Den relativt høje  produktivitet skyldes blandt andet,  at store dele af fiskeriet og fiske industrien drives af dygtige og  professionelle virksomheder. Danmark er platform for international  handel med fisk og fiskeprodukter.  Sektoren forsynes med råvarer for  over 18 mia. kr. via udenlandske  fiskeres landinger direkte i danske  havne eller bragt til fra udlandet med  anden transport. Efter handling og  forarbejdning eksporteres der fisk og  fiskeprodukter for mere end 26 mia. kr.  Adgangen til råvarer og eksport markederne har afgørende betydning  for fiskerisektorens store bidrag til den  danske økonomi og beskæftigelsen  – ikke mindst i de jyske lokalsamfund. For en handelsorienteret sektor som  den danske fiskerisektor er Brexit og  andre forhold, der skaber usikkerhed  om tilgang af råvarer og samhandel,  en alvorlig udfordring.   Find hele rapporten her. 

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28