Fødevarestyrelsen sætter fisk på menuen

 

 

7. januar 2021

Med de nye klimavenlige kostråd kan du med god samvittighed sætte tænderne i fisk. Danmarks Fiskeriforening hilser de nye kostråd velkomne

Danmark er omkranset af vand. Helt præcist har vi i Danmark 7300 kilometer kystlinje, og det giver danskerne en unik fordel, når vi skal sætte klimavenlige og sunde fødevarer på bordet. De danske farvande gemmer nemlig på et hav af velsmagende og sunde fisk og skalddyr, som vi kan mæske os i. Og med en nye række kostråd er det tydeligt, som aldrig før, at det bør vi.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i dag udsendt en ny række kostråd, der skal hjælpe danskerne til at spise fødevarer, der er bedre for miljøet. Og her spiller fisk en helt særlig rolle. For når der skal klimavenlige proteiner på bordet i de danske hjem, så kan vi med fordel kigge mod det blå spisekammer.

Hver dag hiver de danske fiskere store mængder fisk og skaldyr i land. Deres arbejde er ikke alene med til at holde liv i de kystnære byer og sikre arbejdspladser, nej den fangst de hiver ind, er også en vigtig brik i ambitionen om at nedbringe danskernes CO2-aftryk.

De 7 nye klimavenlige kostråd er baseret på, hvad der er godt for miljøet, og der er også lagt vægt på fødevarer, der dækker kroppens behov for sund og næringsrig kost.

Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, hilser de 7 nye kostråd velkommen:

- Hos Danmarks Fiskeriforening er vi utrolig glade for, at myndighederne deler samme opfattelse som os, nemlig at danske fiskere ikke alene bidrager med sunde og velsmagende fødevarer, men også at de fødevarer, der gemmer sig under havets overflade, er en vigtig brik i at nedbringe danskernes klimaaftryk.

 

Yderligere information

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, tlf. nr. 21 17 70 80

Eksempler på fisk og skaldyrs klimaaftryk

  • Muslinger 0,1
  • Vildtfanget torsk 1,2
  • Ferske rejer 3,0
  • Vildfanget fladfisk 3,3

Tabellen angiver mængden af CO2-udledning opgjort i kilo per kilo fødevare.
Kilde: Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi