Kvoter og adgang lader vente på sig
Under normale omstændigheder ville de endelige kvoter for 2021 for længst have været fastsat. Men pga. Brexit er intet, som det plejer.
Hvor EU tidligere kun skulle forhandle med Norge, er aftalemønstret nu, at der skal gennemføres bilaterale forhandlinger med både Norge og Storbritannien, og trepartsforhandlingerne mellem EU, Norge og Storbritannien om de fælles bestande. Det er er en kompliceret og tidskrævende proces, og derfor er de endelige fiskerimuligheder for 2021 heller ikke på plads endnu, selvom vi er i midten af februar.
Uret tikker, og de midlertidige kvoter, der blev fastsat på rådsmødet i december sidste år, og som gælder frem til og med udgangen af marts, løber snart ud. Hvad gør man så? Har EU en plan B? Svaret blafrer i vinden – ingen synes at vide, hvor man står, og hvad der kommer til at ske. Det er ikke særligt betryggende og en situation, som man for alvor bør forsøge at undgå fremover. Det skaber simpelthen for stor usikkerhed for fiskerierhvervet, at man ikke ved, hvad man skal forholde sig til.
De bilaterale aftaler med Storbritannien om fiskerimulighederne for 2021 er endnu ikke afsluttet. Det skyldes, at kvoteniveauerne ikke er skrevet ind i aftalen, kun den indbyrdes fordeling af kvoterne mellem EU og Storbritannien. I øjeblikket er forhandlingerne i fuld gang, og forventes afsluttet i løbet af de kommende uger. Man skal huske på, at EU og Storbritannien deler henved 100 bestande, som alle skal gennemgås og forhandles på plads.
Hvad værre er, er at de bilaterale forhandlinger mellem EU og Norge endnu ikke er på plads. De bestemmer fiskerimulighederne for en række arter, samt sikrer adgang til at fiske i hinandens farvande. Mange danske fiskere fisker hovedparten af deres kvoter i norsk farvand, så lige nu er det en mindre katastrofe, at man ikke kan fiske på de traditionelle fiskepladser. Det koster på bundlinjen.
Så Brexit kombineret med, at aftalen med Norge endnu ikke er på plads, gør rigtig ondt på dansk fiskeri. Det danske fiskerierhverv er afhængig af stabile rammevilkår, og det er derfor meget vigtigt, at man fra EU’s side fremover gør alt for, at aftalerne er på plads, så fiskeriet kan begynde 1. januar i britisk og norsk farvand. Ellers kan det få fatale konsekvenser for store dele af dansk fiskeri.