Kystfiskerne
Jess, Asger og Jon sejler ud og hjem samme dag efter friske kystfisk
Med over 7000 kilometer kystlinje har dansk fiskeri en stolt tradition for netop kystnært fiskeri – fra Jess Wittus i Skagen til Asger Reimar i Skælskør og Jon Kromann i Thorsminde.
Kystfiskerne sejler ud tidlig morgen i deres små fartøjer, og er hjemme igen samme dag eller dagen efter. De fanger alt fra rødspætter til pighvarrer til de danske middagsborde.
Asger Reimar
Skælskør, KR 200 Tove-Kristine
Egentlig er jeg også mure, men jeg kunne ikke lade være med at fiske.
Jeg havde bundgarn som barn, senere en jolle og inden jeg var udlært købte jeg mit eget fartøj, som jeg fisker fra Skælskør med.
Jeg er en af de sidste erhvervsfiskere i Skælskør, og jeg har et princip om, at de helst skal landet her. Det er her jeg hører hjemme, og her jeg vil fiske fra.
Jess Wittus
Skagen, S 84 Ida Katrine
Jeg har en lille stålkutter, som jeg fanger jomfruhummere og forskellige fisk med.
Det er trawlfiskeri, og vi er mig og to mand – vi fisker altid i Skagerrak fra tidlig morgen til sen eftermiddag.
Vi mødes om morgenen, og lader vejret bestemmer. Her er et hyggeligt miljø, og vi fanger nogle flotte fisk; lækre og lokale råvarer.
Jon Kromann
Thorsminde, SG 67 Havblik
Jeg kan godt lide friheden.
Jeg er garnfisker og fisker kystnært tæt på Thorsminde, hvor jeg også lander alle mine fisk – mest rødspætter, tunger og pighvarrer.
Jeg fisker året rundt, og om sommeren har jeg en enkelt mand med. Den ene halvdel af året er jeg jo bare mig selv, og kan selv bestemme og tage en fridag med ungerne, hvis jeg pludselig får lyst til det.
Tekst og billeder har tidligere været bragt i FiskeriTidende.
Fakta: Hvad er kystfiskeri?
Kystfiskere fisker nær kysten i mindre fartøjer, de typiske træk er:
- Både under 17 meter
- 80 % fangstrejser på under to døgn
I Danmark Fiskeriforening er der 523 fartøjer under 17 meter.
Kystfiskere kan fiske med alle mulige forskellige redskaber som garn, langliner, trawl mm.
Kystfiskere fanger alt fra ål over rødspætter til torsk.
Mød flere fiskere
Hesterejefiskerne
Lasse Sørns er 30 år, har eget fartøj og er en dygtig hesterejefisker
Jomfruhummerfiskerne
Brian Valentin Kruse fisker efter jomfruhummer; en af Læsøs helt særlige delikatesser