Høring over udkast til revision af bekendtgørelsen om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (herefter benævnt ”DFPO”) har den 4. november 2024 modtaget ovennævnte høring.

Nedenfor fremgår DFPOs bemærkninger til høringen.

DFPOs bemærkninger

Ad udkastet til § 1, om udvidelse af anvendelsesområdet til alle kyststrækninger i salte vande, bortset fra enkelte oplistede områder; § 2, om udvidelse af kravet til at gælde for tejner og multitejner, og om indskrænkning af undtagelsen, således at man som udgangspunkt først undtages kravet, når redskabet står på mindre vanddybder end 5 meter – i stedet for det tidligere krav om vanddybder på 3 meter; § 3 begrænsning af tejner til en fangståbning på maksimalt 70 mm Ø.

Konsekvenser for bundgarnsfiskeriet:

Fra skarven blev fredet i 1980 er det blevet stort set umuligt at holde på fiskene i bundgarnene, hvis man ikke har ruser i, hvor fisken kan søge ud uden at blive jagtet og ødelagt, og i de senere år helt umuligt på grund af den eksploderende sælbestand.

Den bifangst, der er af arter som fx fladfisk, torsk, sild makrel havørred, mørksej, vil man miste, hvis der skal sidde en odderrist og blokere. Ligeledes vil odderriste samle tang og derved spærre for mindre fisk som fx ål, sild, aborre og hornfisk. Disse fisk er i lange perioder vigtige for at sikre økonomien i det skånsomme bundgarnsfiskeri, som mange gerne ser fremmet. Selvom ålefiskeriet er lukket om efteråret, er der stadig flere, der fisker efter fisk for at holde gang i det lokale fiskeri, som alle gerne vil have fremmet.

Det er muligt, at der kan være få områder i inderfjorde, hvor det kan give mening at sætte odderrist i, men ikke generelt. De bundgarn, der i dag bruges, er for det meste på mindre end 3 meter vanddybde. Det er DFPO’s klare vurdering, at det vil lukke bundgarnsfiskeriet helt og aldeles med denne lovgivning.

I bundgarnsfiskeriet ved Fjellerup strand er man tvunget til at bruge ruser til det meste fiskeri blandt andet efter kulso og tunger på grund af sæler. Det burde ikke give mening for nogen at lukke et helt fiskeri på grund af en art som odder, specielt når den er i kraftig fremgang. som den er (se nedenfor om DCE’s notat).

DFPO skal derfor som minimum anmode om at få bundgarn undtaget for odderiste. Alternativt skal DFPO henstille til at myndighederne påbegynder overvejelserne om at gennemføre endnu en ophugningsordning, så fiskerne kan komme ud af fiskeriet og af med de mange redskaber og fartøjer.

I tillæg til ovenstående om bundgarn skal det tillige anbefales at kasteruser undtages for odderiste. Den dag i dag ålefiskeriet i stor grad afhængig af at der anvendes kasteruser. Hvis ikke kasteruser undtages disse regler for odderiste er det DFPO’s vurdering, at det vil betyde et kraftigt fald i fangster i ålefiskeriet.

Konsekvenser for fiskeriet med tejner eller multitejner:

Der arbejdes i Danmark på at udvikle/omstilling fiskeriet generelt mod anvendelse af flere passive redskaber i dansk fiskeri, som f.eks. tejner. Dette arbejde begrænses/ødelægges af de regler der ligges op til ved at begrænse anvendelsen af disse typer af redskaber på lavt vand.

Bestanden af hummer og taskekrabber er i vækst mange steder i de danske farvande og fiskerne oplever ligeledes stigende forekomster på helt lavt vand ind til bare 1 meter vanddybde. Det er nødvendigt at kunne drive fiskeri der hvor fisk og skaldyr optræder, ellers er det ikke mulige at opretholde et erhvervsfiskeri.

Flere steder i landet arbejdes der på nuværende tidspunkt på at udvikle tejnefiskerier efter strandkrabber, der er en plage mange steder. Udviklingen af nye effektive tejner begrænses i bekendtgørelsen til 70 mm, hvilket kan betyde, at et effektivt fiskeri umuliggøres. Der er behov for så brede rammer som muligt for at udvikle tejne fiskeri i Danmark.

I forhold til fiskeri med tejner efter strandkrabber skal det endvidere bemærkes, at der er en del fiskere, der har indkøbt blandt andet læbefisktejner med tilskudsmidler med henblik på fiskeri efter strandkrabbe på lavt vand. Såfremt disse begrænsninger indføres vil fiskerne ikke kunne anvende redskaberne til det, som de ret beset har fået tilskud til. Det vil alt andet lige betyde, at der er en række fiskere, der har smidt penge ud ad vinduet til et nyt fiskeri, der skulle afhjælpe det store problem, der er med de mange strandkrabber, som bringer naturen ud af balance.

DCE’s notat og habitatdirektivets beskyttelse:

Der har gennem de senere år været arbejdet med et ønske fra Danmarks Naturfredningsorganisation (herefter benævnt ”DN”) om anvendelse af odderriste i alle ruseredskaber og været afholdt flere møder, hvor DFPO også har deltaget.

DFPO’s holdning har været helt klar fra første møde, at fiskerne ikke ønsket flere områder eller yderligere stramninger ift. odderriste, da fiskerne ikke oplever problemer med bifangst af odder i deres redskaber, samt at fiskerne ser en stigende bestand af oddere. Dette bakkes op af de kontrolmyndigheder, der ligeledes har deltaget i møderne, der beretter at de, de seneste 20 år ikke har oplevet bifangst af odder i de lovlige redskaber, de har kontrolleret.

DFPO oplever det som glædeligt at Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, i det til høringen vedlagte notat, har vurderet, at odderbestanden er i fremgang. DCE har vurderet, at odderen har gunstig bevaringsstatus i Jylland som helhed og moderat ugunstig bevaringsstatus på øerne. DCE vurderer samtidig, at der fortsat er tegn på fremgang i bestanden.

Hele præmissen om at bifangst af oddere i fiskeredskaber i Danmark vil kunne påvirke udviklingen i odderbestanden er de facto modbevist, da bestanden er i fremgang, jf. DCE’s notat. Dette må jo alt andet lige betyde, at gældende regulering netop har haft den ønskede virkning. Derfor må DFPO stille sig uforstående overfor at man ønsker at stramme reguleringen yderligere, og de facto lukke fiskeriet med bundgarn i Danmark. Særlig henset til at DCE i notatet skriver følgende: ”Uden data til beregning af risikoen for rusedrukninger er det op til myndighederne at vurdere, hvor dækkende beskyttelsen af oddere i salte vande skal være.” DFPO skal i den forbindelse anmode om at få oplyst, hvad der ligger til grund for myndigheders vurdering for nødvendigheden ift. at stramme reguleringen.

Endvidere forstår DFPO DCE’s notat således, at de anbefaler en nultolerance i forhold til påvirkning fra fiskeriet. DFPO skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er andre faktorer, der påvirker odderbestanden i Danmark, herunder særligt trafikken, som vurderes at være, hvor flest oddere dræbes. Det fremgår af høringsbrevet, at:

”Bekendtgørelsen har til formål at øge beskyttelsen af odder. Odder er beskyttet i henhold til artikel 12, stk. 4, i EU’s habitatdirektiv1 . Det betyder bl.a., at ”medlemsstaterne træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter”.”

DFPO skal bemærke, at Ministeriet har undladt at citere første punktum og første del af andet punktum af artikel 12, stk. 4, som lyder ”Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.”

Som beskrevet ovenfor har DCE i notatet beskrevet, hvordan odderbestanden er i vækst. Hverken DFPO, kontrolmyndigheder og fiskerne har oplevet nævneværdig bifangst af oddere de seneste 20 år. Det er således DFPO’s klare vurdering, at der er tale om en overfortolkning af habitatdirektivet. Under alle omstændigheder skal DFPO anmode om, at det bliver klarlagt, hvilke indhentede oplysninger om bifangst af oddere, som myndighederne baserer disse stramninger på.

Det følger af basal juridisk teori, at desto mere indgribende foranstaltning, der er tale om, desto bedre underbygget skal den være for at man kan betragte foranstaltningen for at være proportionel. I overensstemmelse hermed er der efter DFPO’s opfattelse tale om et udkast til uproportional lovgivningen, der vil få alvorlige konsekvenser for det danske bundgarnsfiskeri, uden at der synes at være reel opbakning i form af data om fiskeriets påvirkning af odderbestanden.