Høring over udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af hummere – fornyet høring

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (herefter benævnt ”DFPO”) har den 26. januar 2025 modtaget ovennævnte høring.

Indledningsvis skal DFPO takke for modtagelse af udkast til en ny bekendtgørelse for hummerfiskeri. Vi kan konstatere, at der er sket ændringer i forhold til første udkast, hvilket som udgangspunkt er positivt – dog er der stadig negativer for hummerfiskeriet i det foreliggende udkast. Derfor må DFPO konstatere, at der stadig er flere vigtige indholdsmæssige formuleringer i bekendtgørelsen, der bør justeres inden ikrafttrædelse.

Nedenfor fremgår DFPO’s konkrete bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet.

DFPO’s bemærkninger

Ad udkastet til § 5: Multitejnen

Det fremgår af udkastet, at afstanden mellem redskabets sidste bøjle og bindestroppen maximalt må være 40 cm. DFPO er uforstående over for denne formulering, da langt de fleste multitejner, der findes på markedet måler ca. 60 cm mellem redskabets sidste bøjle og bindestrop. Flere fiskere benytter sig af at slå en knude på enden af ”fangstposen”, hvilket ikke er muligt hvis denne kun er 40 cm. Derudover vil en lille fangstpose presse hummerne sammen og resultere i større sandsynlighed for negative interaktioner mellem hummerne.

Placeringen af udslipshuller i multitejnen tager ikke højde for at stropperne, der holder kalven dækker udslipshullerne. Dette betyder, at den placering, der lægges op til i bekendtgørelsesudkastet vil have en meget lille effekt. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt at placere et udslipshul midt i hver side af multi-tejnen i stedet.

Det er DFPO’s anbefaling, at afstanden i stedet fastsættes til maksimalt at være 60 cm.

Det er ydermere DFPO’s anbefaling, at udslipshullerne i stedet placeres i siden af multi-tejnen, så det sikres at stropperne ikke dækker udslipshullerne, hvorved de kan få størst mulig virkning.

Ad udkastet til § 6: Der indføres nationalt tilladelseskrav for erhvervsmæssigt fiskeri af hummere

Det er for DFPO uklart, hvad paragraffen reelt betyder. Det fremgår af udkastet til § 6, at ”Erhvervsmæssigt fiskeri af hummere må kun finde sted for fiskere i besiddelse af tilladelse til at udføre hummerfiskeri. Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages.”

Denne regel vil blive et meget stort problem for de fiskere, der har ansatte fiskere på hyrekontrakter til at sejle med fartøjet i perioder, hvor de selv passer andet fiskeri eller er forhindret i at fiske ved f.eks. sygdom. Flere erhvervsfiskere i kystfiskeriet udøver arbejde i f.eks. PO-organisationer og har derfor i perioder fiskere ansat til at passe deres fiskeri.

Det er DFPO’s anbefaling, at tilladelseskrav forbeholdes Limfjorden.

Det er ydermere DFPO’s anbefaling, at reglen omformuleres således at ansatte fiskere på hyrekontrakter kan passe fiskeriet.

Det er endelig DFPO’s anbefaling at tilladelsen knyttes til fartøjet.

Ad udkastet til § 7: Der indføres et krav om, at udstedelse af tilladelse til hummerfiskeri i Limfjorden er betinget af, at den pågældende fisker skal have en bruttoomsætning fra fiskeri af hummere på minimum 35.000 kr. i et årene 2021 til 2024

Umiddelbart virker forslaget ikke gennemtænkt i og med at fiskere med et lille fiskeri og lille omsætning stoppes for at tilgodese fiskere med mange redskaber og større omsætning. Er det virkelig hensigten at forbyde Limfjordsfiskere i at fiske i Limfjorden? Mange af de personer der her bliver ramt, er unge mennesker under 30 år eller pensionister over 67 år. Disse undtagelser er blevet pillet ud af seneste udkast og forstærker yderligere reduktionen af de små fiskere. Hvis ønsket er at reducere brugen af redskaber generelt i Limfjorden, kunne dette gøres ved at indføre et max for antal redskaber, den enkelte fisker eller fartøj må anvende, hvilket anvendes i stor stil i udlandet.

DFPO anbefaler, at alle fiskere der har haft landinger af hummer i 2023 eller 2024 fortsat vil kunne deltage i hummerfiskeriet i Limfjorden.

Ad udkastet til § 8: Bestemmelsen fastsætter rammerne for tilladelse til fiskeri efter hummere. Herunder ansøgningsprocedure, og at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Det fremgår af udkastet til § 8, stk. 2, at ”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for udnyttelse af tilladelsen, hvor det kan fremgå, hvilke mængder en person eller et selskab højst må fiske, medbringe og lande, herunder den mængde det højst er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. dag og pr. uge for hvert fartøj, krav om føring af logbog uanset fartøjslængde, samt den udstedte tilladelses gyldighedsperiode.”

Ordlyden som ovenfor citeret er efter DFPO’s opfattelse tvetydig, og kan læses således, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan fastsætte individuelle vilkår overfor bestemte personer, selskaber eller fartøjer. DFPO skal i den forbindelse anbefale, at det gøres tydeligt, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen selvfølgelig ikke kan forskelsbehandle, og fastsætte særlige vilkår for én fisker med tilladelse, som ikke er enslydende med dem, der er gældende for de øvrige fiskere med tilladelse

Ad udkastet til § 11: Der indføres redskabsbegrænsninger i hummerens fredningsperiode hvor der kun må anvendes redskaber med udslips huller på 100 mm i Limfjorden.

DFPO er vidende om, at der findes tilsvarende regler i norsk og svensk lovgivning, hvor man i en længere årrække har anvendt 80 mm udslipshul uden for sæsonen. Mange af de tejner, der anvendes i Danmark er købt i Sverige og Norge og har allerede udslipshuller på 80 mm monteret i tejnerne. De indgange hummerne anvender til at gå ind i redskaberne er typisk mellem 100 og 120 mm. Det giver derfor ikke rigtig mening med 100 mm udslipshuller.

DFPO er blevet gjort opmærksom på at der findes et notat fra DTU Aqua omhandlende 80 mm kontra 100 mm udslipshul i fredningsperioden. Det fremgår at anvendelsen af 80 mm vil kunne tilbageholde de aller største hummere i Limfjorden, dog meget få stk. Faktisk kun 3 % af alle hummere, der vil kunne gå ind i redskaberne. Reguleringen, der lægges op til, foreskriver, at alle hummere skal genudsættes i perioden, så de 3 % genudsættes derved. Det er ret tydeligt, at DTU Aqua har misforstået anmodningen, da en selektion på hele 97 % er fuldt ud tilfredsstillende set ud fra et forskningsmæssigt perspektiv. Tab af op mod 15 % af de taskekrabber der er, over mindstemålet vil højst sandsynligt ødelægge muligheden for at fiske taskekrabber i lukkeperioden, hvis der bliver krav om 100 mm udslipshul.

Derfor skal DFPO anbefale, som FSK, Amatørfiskerne og fritidsfiskerne, at der anvendes samme tilgang i det danske regelsæt som i Norge og Sverige, hvorved det foreslåede krav om udslipshuller på 100 mm eller derover i fredningsperioden ændres til 80 mm eller derover.

Ad udkastet til § 12: Der indføres et periodisk nedgarnsforbud i visse dele af Limfjorden

DFPO er uforstående overfor, hvordan en bekendtgørelse, der regulerer hummerfiskeri, kan lægge op til at regulere alt fiskeri med garn i store dele af Limfjorden fra 1. april til 30. november. Det er et forbud, der vil påvirke både rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri rigtig meget. I perioden, der lægges op til i Limfjorden, findes der i dag et rekreativt fiskeri og et erhvervsfiskeri efter skrubber, sild, makrel, havørred osv. der vil blive lukket med den foreslåede regel.

Betegnelsen ”nedgarn” betyder, at alle former for garn reguleres, også garntyper, der aldrig vil kunne fange hummer. Det giver således ikke rigtig mening at regulere garn, der ikke fysisk kan fange hummer, i en bekendtgørelse omkring hummerfiskeri. I stedet bør anvendes betegnelsen ”bundsatte garn” i overensstemmelse med terminologien i Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand § 21.

Det er DFPO’s klare opfattelse, at reguleringen bør målrettes garn, der anvendes til fiskeri af hummer, således at fiskeri med garn efter andre arter ikke er omfattet. Dette kunne reguleres ved at tilmelding til hummerfiskeri resulterede i at fiskeren ikke måtte fiske med garn.

DFPO anbefaler, at der ikke indføres et periodisk nedgarnsforbud, i visse dele af Limfjorden, men at der fokuseres på de garn der fisker målrettet efter hummer.

Ad udkastet til § 14: Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april og § 4-5 træder i kraft 1. juli.

Det er meget svært for fiskerne på nogen måde at nå at montere alle de udslipshuller i deres redskaber, som der kræves ved denne bekendtgørelse. I og med at bekendtgørelsen ikke endnu er vedtaget er det meget kort tid fiskerne får til at få ændret deres fangstredskaber. Fiskeriet er allerede gået i gang i Limfjorden og i de omkringliggende farvande er fiskerne også begyndt at sætte redskaber. Montering af udslipshuller vil for de fleste fiskere betyde at redskaberne igen skal ilandbringes, hvilket er meget besværligt og omkostningstungt.

DFPO anbefaler at § 4 først træder i kraft for farvandene uden for Limfjorden fra 1. januar 2026.

Afslutningsvis vil DFPO gerne takke for flertallet af de ændringer, der trods alt er blevet indskrevet i det reviderede bekendtgørelsesudkast. Dog må DFPO stadig understrege, at det er afgørende for hummerfiskeriet i Danmark, at der virkelig bliver lyttet til de kommentarer og forslag, erhvervet har fremsat ovenfor, så fiskeriet ikke begrænses for kraftigt/ødelægges for de i dag aktive danske fiskere.