Danske fiskere hilser EU’s fiskeriaftale med Norge for 2017 velkommen

EU og Norge har i dag indgået aftale om fiskeriet for 2017 for de vigtige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak samt det nordlige Atlanterhav. Aftalen fastlægger hvor mange fisk erhvervsfiskerne må fange i 2017. Aftalen har meget stor betydning for dansk fiskeri; ikke mindst de fiskere, der hører til i de nord- og vestjyske fiskerihavne.

– Det er absolut tilfredsstillende, at EU og Norge er blevet enige om en aftale for 2017. Det skaber både sikkerhed om kvoterne for mange fiskebestande, og samtidig sikrer den adgang til at fiske i norsk område i Nordsøen og Skagerrak, som er vigtig for dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.

Kvoter afspejler positiv bestandsudvikling

De aftalte kvoter for flere forskellige fiskebestande sker på baggrund af den biologiske rådgivning og afspejler den fortsatte positive bestandsudvikling, der har været i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de senere år.

– Vi bevæger os fortsat i den rigtige retning. Godt nok med små skridt, men i den rigtige retning. Forhandlerne har fastsat nogle kvoter, der er på vej til at afspejle det, som fiskerne oplever: At der er flere og flere fisk i havet, siger Svend-Erik Andersen.

Der er aftalt en stigning på 5 procent i både Nordsøen og Skagerrak for den for danske fiskere vigtige torsk. For sej sker der en betydelig stigning, og det samme gør sig gældende for rødspætte i Skagerrak, hvor den bliver sat på det højeste niveau nogensinde. Skagerrak-kvoten kommer på baggrund af en fordelingsnøgle, der er fastlagt efter ønske fra Danmark.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at ikke alle ønsker fra dansk fiskeri er imødekommet med aftalen. Men dansk fiskeri er en af de største aktører i Nordsøen og Skagerrak og har rigtigt mange interesser, og noget er vi da bestemt lykkedes med, konstaterer Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.

Utilfredshed med fejl i den biologiske rådgivning

Der er dog samtidig i fiskeriet stor bekymring over, at der sker en større reduktion i kvoterne for kuller, og at der alene kan fastsættes en midlertidig kvote for dybvandsrejer i Skagerrak. Det sker ikke på grund af den faktiske bestandsudvikling, men på grund af fejl i den biologiske rådgivning.

– Det er klart utilfredsstillende, at der sker betydelige fejl i det videnskabelige arbejde med vigtige fiskebestande. Det skaber meget store udsving i fiskerimulighederne og udfordrer fiskeriet. Det kan ingen være tjent med – og både EU-Kommissionen, EU-landene og Norge har et ansvar for at forbedre kvaliteten af den biologiske rådgivning, siger Svend-Erik Andersen.

Landingspligt har også indflydelse på kvoter

EU indfører i disse år landingspligt for visse kvoterede arter; blandt andet kommer der landingspligt for fangster af torsk i visse fiskerier i 2017. Det afspejler næste års kvoter.

–  Selv om vi er meget langt fra de kvotestørrelser, vi blev stillet i udsigt ved beslutningen af landingsforpligtigelsen, så er det som sådan tilfredsstillende, at EU og Norge er enige om princippet for, at der skal være et kvotetillæg for de arter, som landingspligten omfatter, så fiskeriets økonomi ikke bliver undergravet, siger Svend-Erik Andersen, og fortsætter:

– Udfordringen er, at der i fiskeriet er forskelle på, hvor stor discard, der er og har været i fiskerierne, og derfor kan det enkelte fartøj stadig få en udfordring med landingspligten på trods af kvotetilskrivningen, siger Svend-Erik Andersen.

Tilfredsstillende udvikling i samarbejdet mellem EU og Norge

Aftaleforløbet afspejler også, at der de senere år har været en positiv udvikling i samarbejdet mellem EU og Norge.

– Det er tilfredsstillende, at samarbejdet mellem EU og Norge udvikler sig positivt. Der er mellem EU og Norge aftalt en række aktiviteter i 2017 og det er vigtigt for dansk fiskeri, at dette arbejde kan være med til at cementere et konstruktivt samarbejde mellem EU og Norge i de kommende år – ikke mindst lyset af Brexit, siger Svend-Erik Andersen.


FAKTA

Godkendes i ministerrådet

Aftalen skal nu godkendes af EU-landenes fiskeriministre. Det forventes at ske på ministerrådsmødet i Bruxelles den 12 -13. december 2016.

Baggrund for EU-Norge Aftalen

Aftalen mellem EU og Norge er den absolut vigtigste fiskeriaftale for dansk fiskeri, da danske fiskere har deres primære fiskeri i disse områder.

Aftalen regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsøen og farvande vest for de britiske øer, såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer, rejer, sperling samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.